
|
|
Beskæftigelse Kandidatstuderende i antropologi ved Københavns Universitet med tilvalg i fødevareressourcer og økonomi. Foredragsholder og artikelskribent. Pt hjælpelærer ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
BaggrundJeg er tidligere praktikant i FN's fødevare- og landbrugsorganisations (FAO) EU-kontor i Bruxelles. Desuden tidligere praktikant i Fødevarestyrelsen.
Jeg deltager i samfundsdebatten om især bæredygtighed og landbrug, men også andre emner, i form af kronikker, debatindlæg og artikler i aviserne. I 2011 blev jeg på baggrund af min debataktivitet udvalgt som Københavns Universitets mest bæredygtige studerende og efterfølgende nomineret til CSR Student Award, som uddeles af CSR Fonden, der er stiftet af dansk erhvervsliv.
Jeg har været på studieophold ved University of California Berkeley i USA, Universidad de las Américas Puebla i Mexico og National Institute of Advanced Studies i Bangalore i Indien.
Jeg er ved at skrive speciale om forandringerne i madkulturen blandt unge indere i Bangalore, baseret på 5 måneders feltarbejde i Indien. Forventes færdiguddannet ultimo april 2012.
Jeg er frivillig og næstformand i den danske NGO, Aktion Børnehjælp, som gennem 40 år har hjulpet fattige indiske børn med at skabe sig en bedre fremtid gennem uddannelse.
Mit bedste miljøtipFor hver gang du dropper 100 g svinekød og erstatter det med f.eks. soja, sparer du cirka 300 liter vand. Det er 2-3 gange så meget vand, som den typiske dansker bruger i døgnet i sin husholdning til tøjvask, opvask, bad og toiletskyl tilsammen.
ByKøbenhavn
Hjemmeside/blog
| |
|