Tiernes vigtigste udfordring

COP15 blev nullernes største antiklimaks og VK-regeringen har startet tierne med at invitere danskerne til lånefinansieret forbrugsfest. Umiddelbart giver det jo ikke de bedste odds for en grøn omstilling af vores privatforbrug og virksomhedernes handel med varer og tjenesteydelser. Men alligevel er jeg forhåbningsfuld.

Mit håb skyldes først og fremmest, at stadig flere borgere, politikere og virksomheder får øjnene op for, at vores nuværende produktions- og forbrugsmønstre ikke er bæredygtige, og at der skal store forandringer til, hvis vi skal løse miljøproblemerne og sikre ordentlige levevilkår for vores børn og børnebørn. Forbrugerne efterspørger i højere grad miljøvenlige produkter og serviceydelser og forventer, at virksomhederne handler ansvarligt. Og for mange virksomheder, er bestræbelsen på at gøre noget godt, blevet en ny drivkraft. Flere og flere ser et økonomisk perspektiv i grøn omstilling.

Selvom det går den rigtige vej på mange fronter, er Danmark stadig meget langt fra det, jeg vil betragte som en grøn omstilling. Her to eksempler på, hvor stor en udfordring, vi har foran os:

1. IPCC har påpeget, at verdens rige lande i 2020 - altså i løbet af tierne - skal have mindsket CO2-udledningen med mindst 40 % i forhold til udledningen i 1990, hvis vi skal holde de globale temperaturstigninger under 2 grader. Som et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger, har Danmark naturligvis et særligt ansvar for at bidrage til den nødvendige reduktion. Men Danmarks CO2-udledning er kun faldet med 3,5 % mellem 1990 og 2007. Så der skal mildest talt noget af en omstilling til for at nå de 40 %, de internationale klimaeksperter anbefaler.
2. Danskerne er stadig en af de mest ressourceforbrugende befolkninger i verden. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser har vores forbrug af varer været stigende siden 1990, og det er accelereret siden 2002. Især fordi vi køber mere elektronisk udstyr. I dag er danskernes samlede ressourceforbrug 41 % større end vores biologiske råderum.

Der er altså nok at tage fat på for borgere, organisationer og virksomheder, som ønsker at bidrage til et bæredygtigt miljø. Ja, grøn omstilling kan vel nærmest betragtes som tiernes vigtigste udfordring. Finanskrisen vil være vand ved siden af de problemer, der venter os og vores børn, hvis det ikke lykkes.

Vi har alle et ansvar for at stille om i brugen af transport, energi, mad og andre forbrugsgoder, men de politiske og økonomiske rammer skal også være i orden. Det skal gøres lettere og mere økonomisk for den enkelte at stille om, der skal skabes nye arbejdspladser gennem en fokuseret satsning på udvikling og brug af miljøvenlige produkter og tjenesteydelser, der skal skabes nye alliancer på tværs af virksomheder, organisationer og myndigheder, og der skal gøres op med troen på, at samfundets problemer løses med en forbrugsfest.

Hvad betyder grøn omstilling for dig?

Grøn omstilling for mig er først og fremmest boostet af lovgivning og økonomiske virkemidler. De sidste mange års politik, som baserer sig på, at den enkelte borger eller virksomhed nok skal tage ansvar, flytter kun ganske få procent af de, som i forvejen er grønne til at blive lidt grønnere.

Skønt at se, at du er kommet i gang på Ecoprofile, Christian.

Jeg er helt enig i, at vi ikke får grøn omstilling uden lovgivning og økonomiske virkemidler - og her sker der desværre alt for lidt i øjeblikket. Men vi skal ikke undervurdere betydningen af indsatsen i forhold til den enkelte borgers og virksomheds ansvar.

De sidste års fokus på borgernes og virksomhedernes ansvar har, alt andet lige, været med til at øge bevidstheden om miljøproblemerne, og behovet for at vi alle sammen ændrer adfærd - det har mindsket folkets tørst efter store biler. Og det er jo med til at skabe legitimitet for lovgivning og økonomiske virkemidler, der batter noget.
 
Jeg tror dog også, at vi har nået et punkt, hvor mange borgere og virksomheder står af, hvis deres egen indsats ikke bakkes bedre op af lovgivning og økonomiske incitamenter, der fx sikrer en omlægning af energisystemet, energirenovering og el-revolution af transportsektoren.

Men vi skal længere ind... Worldwatch Institute har netop sat fokus på, at der er behov for et opgør med vores forbrugerkultur. Det vil bl.a. kræve, at vi køber kvalitetsprodukter, bruger dem længere og bytter eller giver dem væk i stedet for at smide ud. Og disse produkter skal naturligvis være produceret miljøvenligt, fx efter vugge-til-vugge princippet.

Lovgivning og økonomiske incitamenter skal give de optimale rammer for udviklingen, men vi får ikke en kulturforandring uden den enkelte borgers eller virksomheds engagement.