Ti år tilbage på den grønne gren... Og hvad så?

Energistyrelsen forventer nu (Energistatistikken for 2008), at vi løber tør for olie og gas i 2018-2020. Den årlige værdi af vores olie og gas er 67 mia. kr.... Hvad gør så lige det kloge samfund her? Ja, man kan jo vælge, bare gøre, som man plejer og så købe en masse russisk gas til den tid... Vi kan jo også bare fortsat basere vores energiforsyning på kul, som der er masser af, men som vi skal indkøbe på et til stadighed mere ustabilt verdensmarked. Nu er vore kraftværker jo toptunede til kullen, som er så dejlig rigelig og (lige nu) billig...

Eller man kunne tage tyren ved hornene, og så tage det store strategiske valg at satse på, at vi kan blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i løbet af 20-30 år. Det er en stor satsning, men tænk engang, hvad vi vil få oveni hatten, hvis vi gør det. Først og fremmest vil luftforureningsproblemerne falde drastisk - både nationalt, fordi kraftværkernes emissioner vil reduceres til næsten ingenting. Dernæst også lokalt, fordi et VE-samfund hænger nøje sammen med el-bil-revolutionen. Tænk også lige på støjfordelene, når flere hundrede års afhængighed af forbrændingsmotorer ophører og erstattes med elmotorer. Hvad skal der til? Først og fremmest politisk mod til at gøre op med kortsigtede økonomiske kalkuler om, at billig gas fra Rusland er en god forretning, at kul er billig og rigelig osv. At turde indse, at de store satsninger på kraftværkerne er fejlinvesteringer, som må ombygges til at kunne køre på en række biobrændsler i en overgangsperiode indtil vi er helt omstillede til vedvarende kilder, som ikke behøver forbrændes. Hvad der kan hjælpe på vej er både visheden om de faldenede emissioner og deraf følgende bedring af sundhedstilstanden, men nok i lige så høj grad tanken om selvforsyning, baseret på solens energi. Her behøver vi ikke lave prognoser for, hvornår vi løber tør eller hvor vildt priserne kan komme til at svinge som følge af andre landes udenrigspolitik. Hvad venter vi på?

Ganske enig.

Hvis viljen er til stede - hvilket fortsat er uvist - kommer det næste store spørgsmål: Hvordan indpasser vi vind- og solenergi i forsyningen? Jeg mener Greenpeace lavede en rapport for nylig, hvor de kom med et par bud.

Personligt kan jeg sagtens forestille mig, at biomasse bliver løsningen, da det er lettere at kombinere med de øvrige vedvarende energikilder. Her bliver udfordringen dog, hvordan vi skaber brugbar biomasse, der ikke kommer fra naturskov, unødig landbrugsproduktion eller lignende... Jeg erindrer et forsøg med algeproduktion, der kunne være en mulighed...

Ifølge regeringens nye redegørelse om forsyningssikkerheden i Danmark, bliver tyren ikke taget ved hornene i denne omgang. Her peges der på følgende konkrete initiativer på kort og mellemlangt sigt:

* analyse af barrierer for realisering af energieffektiviseringspotentiale
* udvikling af styrings- og lagringsmekanismer til indpasning af en stor andel af vedvarende energi i elforsyningen, herunder fremme af fleksibelt elforbrug
* forstærkning af naturgasforbindelsen nord og syd for den dansk/tyske grænse samt etablering af mulighed for ”reverse flow”
* analyse af infrastrukturen i Nordsøen med henblik på at sikre incitamenter til en fortsat udnyttelse af eksisterende anlæg og ressourcer i Nordsøen, herunder af behovet for etablering af forbindelse til den norske ledning Europipe 2
* indpasning af varmepumper, solvarme og geotermisk energi i varmeforsyningen.

Altså mere energieffektivisering og vedvarende energi, men også mere gas og mere olie. Kort sagt: Mere af det hele.

Vi skal passe lidt på med at se biomassen som en langsigtet løsning med noget videre potentiale. Biomassen bliver nok nødvendig i en omstillingsperiode, fordi vi har brug for at kunne udnytte vore kraftvarmeværker og fyre med noget, når det hverken blæser eller er solskin. Men biomasse er en meget ineffektiv energiform og den vil skade vort landskab og grundvand, hvis den får frit markedsløb.

Vi venter tilsyneladende på, at den allersidste dråbe olie bliver presset ud af kalklaget under Nordsøen.

Ifølge Information vil Socialdemokraterne nu give statsstøtte til, at vi får presset endnu mere olie ud af Nordsøen. Klimaminister Lykke Friis vil også skrue op for oliepumperne, dog ikke med statsstøtte.

Den grønne energi skal med andre ord finansieres med mere sort energi. Ifølge Børsen var det paradoksalt nok også den klare besked fra offshorevirksomheden Semco Marine, der var vært for mødet om grøn vækst i Regeringens Vækstforum.

Men sort energi koster jo også penge! Problemet er, at de fulde omkostninger først viser sig på længere sigt samt andre steder end i olieindustrien.