Klimaudfordringer er ikke et miljøproblem

Klimaudfordringerne udgør en gigantisk samfundsmæssig udfordring. En udfordring, der er så stor og gennemgribende, at vi ikke bare skal slå automatpiloten til, når vi skal prøve at håndtere udfordringen. Og vi skal særligt ikke anskue klimaudfordringerne som endnu et miljøproblem (om end større og vanskeligere). Eller som et forureningsproblem.

Den forhåbentligt lidt provokerende overskrift handler derfor om, at den organisatoriske placering af klimaudfordringerne i såvel offentlige som private organisationer ikke per automatik hører hjemme i miljøafdelingen. At det ikke er et problem, der kan klares med overholdelse af lovgivning eller planer for reduktion af emissioner.

Overskriften reflekterer derimod, at klimaudfordringerne er så betydelige, at de må organisatorisk forankres så tæt på organisationens topledelse som muligt. Endvidere at det er en afgørende forudsætning for succes, at en klimastrategi ikke alene har topledelsens opbakning, men også at den er synkroniseret med f.eks. virksomhedens forretningsstrategi.

Topledelsens opmærksomhed opnås alt andet lige lettere, hvis der kan skitseres nye muligheder knyttet til en klimastrategi. Det kan være produktudvikling, nye markedsmuligheder, nye forretningsrelationer osv. Og i rigtig mange tilfælde kan det også give gode resultater på bundlinjen.

DI har sammen med Erhvervs- & Selskabsstyrelsen udarbejdet et værktøj til virksomheder, der ønsker at udarbejde en klimastrategi – www.klimakompasset.dk. Værktøjet omfatter dels en CO2-beregner, dels en række cases. Og så indeholder det forslag til, hvilke trin en virksomhed skal gå gennem for at kunne udarbejde en sådan strategi.

Klimakompasset har til dato haft et stabilt stigende antal brugere, men en del tyder dog samtidig på, at det endnu er et begrænset antal virksomheder, der har omsat indsatsen i en klimastrategi.

Dette underbygges af en analyse som Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har lavet sammen med Århus Universitet. Heraf fremgår det, at mange mindre ingeniørvirksomheder ikke aner, hvordan de skal indtænke klimaet. Ifølge undersøgelsen savner de konkrete metoder og har hverken tiden eller budget til opgaven.

En undersøgelse udarbejdet af Copenhagen Consulting Company viser, at reduktion af virksomhedernes omkostninger ifm energibesparelser (25%) og virksomhedens omdømme og brand (30%) er de hyppigst valgte strategier.

Andre mulige forretningsstrategier, som en klimastrategi kan lægge sig op af, kan f.eks. være investorkrav, rekruttering og krav fra kunderne. Det kræver dog en nærmere analyse af virksomhedens situation og relationer, før det kan fastslås, hvad der vil være smartest i det enkelte tilfælde.

Engagerede miljøfolk i virksomhederne kan bidrage positivt, men måske snarere ved at skitsere den strategiske proces og forretningsmæssige gevinst, end ved at italesætte dette alene i form af behov for reduktion af CO2-emissioner til gavn for ”miljøet”.