|
|
Økologisk
Indbygget paradoks i emballering af økologiske varer
For mig at se, er der et indbygget paradoks i emballering af økologisk
frugt og grønt, der i følge lovgivningen skal emballeres, så det ikke
kan komme i fysisk kontakt med konventionelle produkter.
Jeg har selv en lang række grunde til at vælge økologisk, og en af grundene er, at jeg gerne vil spare miljøet for pesticider, vækstfremmere etc. Men p.t. føles det som om, "at hvad der vindes på karusellerne, det
tabes på gyngerne". Jeg mener, at de økologiske produkter har en række kvaliteter frem for de konventionelle, men omkring emballering opstår et problem, jeg gerne ser, at vi som "grønne" forbrugere bør få mere fokus på for derefter at arbejde for, at man finder frem til en bedre løsning, end den eksisterende. Der bruges enorme mængder emballage til skade for både klima og miljø, når lovkravene til økologisk frugt og grønt i dag tilsiger, at de økologiske produkter skal emballeres, så de ikke kommer i kontakt med konventionelt fremstillede produkter i detailhandlens udstillingsdiske. Man kan undgå en del af emballagen ved at handle i netbaserede "butikker" som f.eks. Årstiderne, men det ændrer ikke ved det skisma, man som forbruger står i, når man ved at vælge økologiske grøntsager i supermarkedet samtidig siger ja til at hjemslæbe enorme mængder plast, pap o.a.
Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg synes, det er forfærdeligt, at de økologiske produkter i langt højere grad er emballerede end de konventionelle. Især kan jeg ikke forstå, de store, hårde plastikemballager, som frugt som clementiner sælges i. De eneste muligheder, der er for at undgå dette emballagehelvede, er, som Berit Nørgaard skriver, at anvende Årstiderne eller handle i det økologiske supermarked Egefeld eller i sin lokale helsekost, der alle udbyder grøntsager og frugt lige fra hylderne - uden emballage. Det ville dog være fantastisk, hvis butikker som Netto, Kvickly og Irma, der alle har et stort økologisk udvalg, og hvor folk handler allermest, fik fokus på dette område. Log ind for at svare! |
Log ind! Ecoprofile har 141 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv. |