Profiler  |  Virksomheder  |  Organisationer  |  Om Ecoprofile   rss Log ind | Opret en profil  

Kategorier

Overskrifter

Indhold

Profiler

Gruppe

Kategori

Produkter

Mere end [limit] resultater. Klik her for at vise alle [hits] resultater.
Elektronik    Forbrug og livsstil   

Hvem har den grønneste mini-pc?

MICHAEL MINTER 2010-03-12        #14089

Nokias nye booklet. Er den bedst i klassen?


Jeg overvejer at anskaffe mig en mini-pc også kaldet netbook, og den skal selvfølgelig være så grøn som muligt. Men det er nærmest umuligt at finde ud af, hvem der er bedst i klassen. 

Fujitsu er den eneste producent med svanemærkede computere på markedet, men deres mini-pc er ikke svanemærket.

Samtidigt er Fujitsu en af de producenter der sammen med Lenovo og Dell klarer sig dårligst i Greenpeace's Guide to Greener Electronics, der giver elektronikproducenterne point efter mængden af skadelige kemikalier i produkterne, hvordan de håndterer de store mængder affald fra industrien og for hvor meget energi, deres varer forbruger.

De producenter, der klarer sig bedst i Greenpeace-guiden er Nokia og Sony Ericsson efterfulgt af Toshiba og Philips. Andre store producenter som Apple, Sony, Samsung, HP og ACER ligger nogenlunde midt i feltet. ASUS er slet ikke med i guiden.

Det amerikanske EPEAT-system bliver jeg ikke klogere af. Her har stort set alle producenterne notebooks i guld-kategorien.

Hvis man tager udgangspunkt i Greenpeace-guiden, virker Toshiba NB300 og Nokias Booklet umiddelbart som gode valg, men spørgsmålet er, om de overhovedet er kommet på markedet i Danmark, og om de er til at betale. De findes ikke på de store elektronikkæders hjemmesider.

Og hvad med ASUS, kan man købe sådan en med god samvittighed? Det ser i hvert fald ud til, at de har fokus på miljøet.

HJÆLP! Hvad skal jeg købe?

Og hvorfor skal det være så svært at være grøn forbruger på elektronikområdet?



MICHAEL MINTER 2010-03-25        #14207
Nu har Lenovo minsandten fået licens til at sætte Svanemærket på 12 bærbare computere. Det kan betyde tre ting:

1) At Greenpeace's Guide to Greener Electronics er misvisende og/eller unuanceret
2) At Lenovo har forbedret sine produkters miljøprofil eller
3) At Svanemærkets krav er for slappe.

Det sidste ser ikke ud til at være tilfældet. Svanemærkede computere skal nemlig have et lavt strømforbrug, være fri for sundhedsskadelige flammehæmmere, cadmium, bly og kviksølv, og de skal kunne demonteres med henblik på genanvendelse af materialerne.

Derfor vil jeg med god grøn samvittighed kunne vælge en svanemærket computer og samtidigt glæde mig over, at elektronikprodukternes miljøprofil er på vej til at blive et vigtigt konkurrenceparameter.

MICHAEL MINTER 2010-06-02        #14932
Men hov!

Den 26. maj kom Greenpeace med en ny version af deres Guide to greener electronics, hvor Lenovo får strafpoint for ikke at leve op til deres løfte om at stoppe brugen af PVC og bromerede flammehæmmere i alle deres produkter. Derudover får de dårlige karakterer på energiområdet, bl.a. for manglende opbakning til en ambitiøs global klimaaftale og for mangelfuld information om deres produkters energieffektivitet. I den samlede ranking indtager Lenovo en bundplacering sammen med Nintendo.

Hvordan hænger det sammen med Lenovo's grønne, svanemærkede profil?

Mens Greenpeace fokuserer på virksomheden Lenovo's miljøprofil og miljøpolitik, fokuserer Svanemærket på de enkelte produkters miljøprofil - i dette tilfælde 12 bærbare computere. Disse produkter ligger utvivlsomt i den bedre ende miljømæssigt, men det er alligevel påfaldende, at Lenovo stadig får en bundplacering i Greenpeace's elektronikguide.

Er det mon Svanen, Greenpeace eller Lenovo, den er gal med? Hvad skal den grønne forbruger gå efter?

MICHAEL MINTER 2010-10-26        #16058
I den nye 16. version af Greenpeace's elektronikguide, stiger Lenovo fra 1,9 point til 3,5 point ud af 10 mulige. Producenten har stadig ikke opfyldt sit løfte om at udfase brugen af PVC og bromerede flammehæmmere, og det giver strafpoint. Nokia og Sony-Ericsson ligger fortsat i front med hhv. 7,5 og 6,9 point.

Apple - som jeg netop har investeret i og derfor gransket med stor interesse - ligger midt i feltet med 4,9 point. Virksomheden klarer sig godt på kemikalieområdet, men informerer ifølge Greenpeace ikke tilstrækkeligt om sin indsats på området. Apple får også kritik for at informere for lidt og for usystematisk om håndteringen af sine produkter i affaldsfasen samt virksomhedens politik i forhold til klimaforandringer og brugen af vedvarende energi.

MICHAEL MINTER 2011-01-12        #16607
Lige nu kunne svaret meget vel være Acers TM817. 

I hvert fald ifølge Greenpeace's nye Green Electronic Survey, hvor de ranker 18 forskellige elektronikproducenters mest miljøvenlige produkter indenfor seks forskellige produktkategorier. Apple og Phillips har desværre ikke ønsket at deltage i undersøgelsen. 

Overordnet vurderer Greenpeace, at der er sket store fremskridt i forhold til de tidligere udgaver af undersøgelsen i 2008 og 2009. Der bruges betydeligt færre skadelige kemikalier og produkterne bliver mere energieffektive i brugsfasen.

Omvendt har producenterne fortsat for lidt fokus på energiforbruget i produktionsfasen og på "lifecycle-management", som af Greenpeace udpeges som det svageste punkt lige nu. Det skyldes bl.a., at producenterne gør alt for lidt for at forhindre, at deres produkter hurtigt bliver forældede.

Vinderne i årets undersøgelse er: 

Mini pc (netbook): Acer TM817
Bærbar pc: Asus UL30A
Stationær pc: HP Compaq 6005 Pro Ultra-slim
Smartphone: Sony Ericsson Aspen (M1i)
Mobiltelefon: Samsung GT-S7550 (Blue Earth) 
Skærm: Asus VW-247H-HF
Tv: Sharp LC 52SE1.

Log ind for at svare!






Byggematerialer (1)



Facebook



Opret en profil

Log ind!

Ecoprofile har 141 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv.

Fornavn

 
Efternavn

 
E-mail


Kodeord

 
Nyhedsbrev

Spam kontrol, skriv Green i nedenstående felt

 


Transport
Godstransport
Til fods
Cykel
Knallert & MC
Bus og tog
Videokonferencer
Bil
Båd
Fly

Øvrig transport
Energi
Isolering
Varme & ventilation
Hot water
El til husholdninger
Solenergi
Vindkraft
Vandkraft
Olie, kul & gas
Nuclear
Bioenergi
Varmepumper
Geotermi
Øvrig energi
Mad
Økologisk
Nærproduceret
Hjemmedyrket
Samlet mad
Jagt og fiskeri
Kød
Fisk og skaldyr
Grønt og vegetarisk
Drikkevarer
Øvrige fødevarer
Andre produkter
Elektronik
Byggematerialer
Boligindretning
Hobbyprodukter
Sports- og fritidsudstyr
Tøj og tekstiler
Legetøj
Pleje
Entertainment
Øvrige forbrugsgoder
Samfund & økonomi
Grundsyn på bæredygtighed
Forbrug og livsstil
Virksomheders samfundsansvar
Økonomi
Kultur & medier
Planlægning
Affald og genbrug
Vand
Afløb

Børn
Uddannelse
Opsparing og investering
Miljøpolitik