Om at spise dyr - er vi klar til debatten?

Om at spise dyr hedder den bog jeg netop nu læser af den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer. Læseoplevelsen minder om en blanding af American Psycho og No Logo mixet sammen i en filosofisk suppe. Hårene stritter, jeg må lægge den fra mig... men jeg må også læse mere, for det kan da ikke være rigtigt?

Bogen handler om forfatterens tilgang til den mad, han og hans nyfødte søn skal spise. Han begynder en utrolig detaljeret research omkring i særdeleshed amerkanske hønse- og kalkunopdræt og finkæmmer hele det amerikanske industrielle landbrug og fiskeri på sin rejse også. Fra den halvanden side i bogen med navne på fiskearter han opremser, som er bifangst, når du spiser sushi, til de ca. 180 millioner kylling, der åbenbart årligt undergår en 'fejlagtig slagtning' ifølge det amerikanske fjerkræsråd. Sådan en dækker bl.a. over, at kyllingerne ikke bliver bevidstløse, når de hængende i deres fødder kører igennem et elektrisk bad. Nogle af dem dør så heller ikke, når den automatiske cutter, skærer halsen over på dem, da kniven ikke altid rammer de relevante arterier. De 'kill men', der så skal sørge for, at det sker, rammer sørmer også ved side af bagefter, hvilket kan betyde, at kyllingerne stadig er levende, når de bliver dyppet i skoldekaret, der er næste stop i slagterierne.

Det er brutalt og skræmmende ubehageligt men også meget nuanceret og ikke som sådan en hetz mod det industrialiserede landbrug. Nærmere en filosofisk diskussion om, hvordan vores samfund i dag er skruet sammen for at sikre, at vi forbrugere kan få billig mad på bordet - og at vi kan brødføde den hastigt stigende verdensbefolkning. Og ikke mindst om vores forhold til dyr.

Du kan læse mere på: www.eatinganimals.com

Desværre beskriver han også, hvordan man som amerikansk forbruger ikke kan stole på de mærkninger, der bl.a. stempler kød økologisk, da det ikke er ensbetydende med fx større dyrevelværd. Adgang til udearealer kan fx betyde, at dyrene har mulighed for at kigge ud af et vindue men aldrig selv kommer udenfor.

Jeg synes, at bogen giver god mening for en dansker også. Især i kølvandet på klimakampagnerne med rådet om fx en kødfri dag.

Kød er en stor del af den danske madkultur, og der er mange følelser forbundet med vores danske frikadeller og sovs. Vores landmænd udgør en stolt dansk erhvervssucces.

Bogen er oplagt som startskud på en debat om vores madvaner, der både lader plads til emner som filosofisk tilgang til at spise dyr, sundhed, hungersnød, priser, subsidier, landbrugsarbejdsgange, dyrevelfærd, økologi, forbrugerkræfter, vegetarisme, kultur.

Om ikke andet derhjemme med familien.

Start med at læse bogen!

Tak for dette indlæg! Vi trænger til en debat om vores fødevareforbrug og de etiske spørgsmål i den forbindelse. 

Klimadebatten trækker flere spor efter sig - også vores forhold til mad og den måde hvorpå vores mad produceres. Heldigvis da, selvom mange facts om produktion af animalske fødevarer er rå og barsk viden for mange af os. 

Idylliseringen af landbruget og landbrugets produkter har været og er stadig dominerende i den vestlige kultur. Det er min opfattelse, at der er et særligt paradigme forbundet til landbruget med billeder af græssende køer og en positiv værdiladet retorik om fødevarerne.  

Virkeligheden ligger dog ofte et stykke fra dette glansbillede, og efterhånden går det også op for mange, at sundhed og gode fødevarer ikke hænger sammen med ringe forhold for dyrene i landbruget. I USA er der produceret en dokumentarfilm om emnet, den vises vist snart herhjemme You’ll never look at diner the same way. Se engang her: http://www.foodincmovie.com. 

Earthlings.com er en anden og prisvindende dokumentarfilm om dyrs lidelser i landbruget, forskningen, pelsproduktion osv. Hårde facts, som kan være ganske forfærdeligt at se på, men – som jeg ser det – nødvendige at forholde os til, når vi tager fat på den etiske diskussion om menneskets anvendelse af dyr.

Meget kan man sige om amerikanerne men de handler, hvor vi andre nogen gange nøjes med at kigge.

 

I kølvandet på dine gode links er det også værd at kigge nærmere på en anden amerikaner, Michael Pollan http://www.michaelpollan.com/. Han taler mere om madvaner og kultur end vores forhold til dyr og naturen som sådan. Han har bl.a. forfattet nu ikke mindre end 64 gode råd til, hvilken mad vi skal spise og hvordan.

 

Og hans råd er generelt at spise mindre kød og mange flere grøntsager. Og spise 'sundt' kød og 'sunde' fisk - altså kød, der som levende har haft det godt og ikke rovfisk, der er sidst i fødekæden og derfor har ophobet tungmetaller i kilovis i køddet.

 

Sund fornuft. Ikke specielt radikalt, bare sund fornuft.