|
|
Biodiversitet
Ingen fest for biodiversiteten
FN's internationale biodiversitetsdag i lørdags skulle have været en festdag. I 2001 forpligtede EU sig nemlig til at bremse tabet af biodiversitet inden 2010, og i 2002 blev målet en del af FN's Biodiversitetskonvention og konklusionerne fra Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. Men ingen lande har opfyldt målet, og FN advarer nu om, at de naturlige systemer, der understøtter økonomier, liv og levebrød i hele verden er truet af hurtig nedbrydning og sammenbrud. Medmindre der sker en hurtig, radikal og kreativ indsats for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturens mangfoldighed af dyr og planter. Den 10. maj 2010 præsenterede FN sit tredje Global Biodiversity Outlook
(GBO-3), og det er ikke festlig læsning. Rapporten viser
bl.a., at
vi fortsætter med at miste biodiversitet i en hidtil uset hastighed, og
at
udryddelsesraten kan være helt op til 1000 gange højere end den
historiske
baggrundsrate. Hvad det betyder, kan du se mere om i denne udmærkede præsentation: Biodiversitetsdagen - og FN's internationale biodiversitetsår - har også givet anledning til flere interessante danske udgivelser om, hvor slemt det står til med naturens mangfoldighed. I Danmarks Natur 2010 påviser 14 af Danmarks grønne organisationer et stærkt behov for, at der iværksættes konkrete initiativer nu, hvis EU's mål om at vende tilbagegangen i biodiversiteten 2020 skal få en anden skæbne end det nu skibbrudne 2010-mål. I Politiken-kronikken Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk... giver Hans Meltofte regeringen på puklen for at have gjort alt for lidt for at mindske tabet af biodiversitet siden 2001. Log ind for at svare! |
Log ind! Ecoprofile har 141 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv. |