Profiler  |  Virksomheder  |  Organisationer  |  Om Ecoprofile   rss Log ind | Opret en profil  

Kategorier

Overskrifter

Indhold

Profiler

Gruppe

Kategori

Produkter

Mere end [limit] resultater. Klik her for at vise alle [hits] resultater.
Klima    Øvrig energi   

10 gode grunde til at gå til 30

MICHAEL MINTER 2010-06-09        #14993

Grund nr. 6: Et strammere europæisk klimamål vil give sikkerhed for investeringerne i fossilfri energiproduktion, fx fra havvindmølleparker. Foto: Nysted Havmøllepark


På fredag skal EU’s miljøministre diskutere EU2020-strategien samt klimakommissær Connie Hedegaards papir om at gå til 30, når tiden er inde, dvs. forhøje EU’s mål for reduktion af drivhusgasser fra 20 til 30 % i 2020 i forhold til 1990. Spørgsmålet skal også drøftes af stats- og regeringscheferne på EU-topmødet i næste uge. Og tiden er inde nu!

Kommissionens beregninger viser, at det vil koste 81 mia. euro årligt at gå til 30 %. Det er kun 11 mia. euro mere end den tidligere beregnede omkostning ved at reducere drivhusgasudledningen med 20 %. Samtidigt vil der være besparelser på 50 mia. euro som følge af mindre omkostninger til import af fossile brændsler, mindre udgifter til forureningskontrol og besparelser i sundhedsudgifter.

Den samlede omkostning ender således på ca. 30 mia. euro, hvilket svarer til en tiendedel af EU’s landbrugsstøtte. Og der er vel at mærke ikke tale om penge, som forsvinder op i den blå luft – der er tale om omdirigering af økonomisk aktivitet og beskæftigelse fra fx olieboring til udbygning af vedvarende energi.

Derudover inddrager Kommissionens regnestykke ikke, hvad det vil koste, hvis EU mister sin førerposition på det miljøteknologiske område til fx Kina eller USA. Hvilket der – også ifølge Kommissionen selv - er en overhængende risiko for, bl.a. fordi den økonomiske krise gør det relativt nemt at opfylde EU’s nuværende klimamål, der derfor ikke vil fungere som en grøn innovationsmotor.

Derfor er det fantastisk ærgerligt, at Danmark ikke presser på for at hæve EU’s reduktionsmål. Klima- og energiminister Lykke Friis vil hellere beholde muligheden for at gå til 30 som en trumf i spillet om en global klimaaftale. Men den virkede jo ikke i København, og uanset hvad der sker i de internationale klimaforhandlinger, vil det være det bedste for EU – og i særdeleshed for mange fremsynede danske virksomheder – at hæve målsætningen. Det vil kort sagt være en vigtig del af svaret på, hvad vi skal leve af i fremtiden.

Så hold nu op med at lurepasse! Der er mindst 10 gode grunde til at gå til 30 nu (bidrag gerne med flere):

1. Det vil være et meget stærkt signal til virksomheder og investorer om, at EU mener det alvorligt, når der tales om grøn vækst og bæredygtig økonomi.

2. Det vil øge chancerne for, at EU bevarer sin førerposition på det miljøteknologiske område.

3. Det er i EU’s egen strategiske og økonomiske interesse at få sat skub i investeringerne i grøn vækst, grøn beskæftigelse og forsyningssikkerhed.

4. Vi kan tabe europæiske jobs og få højere energipriser som en direkte konsekvens af det nuværende uambitiøse reduktionsmål.

5. Vi vil være tættere på den 40-procents reduktion i 2020, som ifølge videnskaben er nødvendig, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under to grader.

6. Et strammere europæisk klimamål vil give energisektoren sikkerhed for investeringerne i fossilfri produktion af el og varme.

7. Den nuværende kvotepris motiverer ikke til øgede investeringer i vedvarende energi. Et højere reduktionsmål vil hjælpe kvoteprisen op, og dermed motivere investeringerne.

8. Et højere reduktionsmål vil fremme grøn vækst i EU.

9. Hvis ikke EU hæver sit reduktionsmål, bevæger vi os langt væk fra den reduktionssti, som er nødvendig at følge for at holde temperaturstigningerne under to grader.

10. Hvert eneste års udsættelse af udslipsreducerende investeringer koster kassen i den anden ende.

Læs mere:
Kommissionens meddelelse
Greenpeace: EU dokumenterer store fordele ved højere reduktionsmål
Dansk Energi: Strammere klimamål vigtige for energiinvesteringer
Hedegaard bringer EU tættere på 30 procent (Altinget)
Lykke Friis: Uklogt at gå efter 30 procent nu (Altinget)
Friis: Growth starts with EU energy community (EurActiv)




MICHAEL MINTER 2010-06-10        #14994
#11

Det er vigtigt, at EU's befolkning ser politikerne reagere beslutsomt på klimaproblemet. Ellers risikerer vi - og resten af verden - at blive ramt af tilskuerapati: Når alle andre i rummet sidder stille, reagerer vi ikke på problemet.

MICHAEL MINTER 2010-06-16        #15040
#12

Det vil øge EU's anseelse i Micronesia, jfr. Low Carbonara's fantastiske UN climate negotiations turn to Facebook.

MICHAEL MINTER 2010-09-13        #15714
#13

Udledningen af drivhusgasser fra EU’s 27 medlemslande er faldet med 17,3 procent fra 1990 til nu. Det viser nye tal fra EU’s miljøagentur (EEA). Dermed er EU godt på vej til at opfylde sit nuværende mål om at reducere drivhusgasudledningen med 20 % i 2020, og målet vil være helt ubrugeligt som løftestang for klimaindsatsen.

MICHAEL MINTER 2011-02-23        #17038
#14

En ny rapport som Potsdam Institute for Climate Impact Research m.fl. har udarbejdet for det tyske miljøministerium viser, at en skærpelse af EU's reduktionsmål fra 20 til 30 % kan skabe op til seks millioner nye jobs i Europa frem mod 2020. Omvendt vil arbejdsløsheden i Europa sandsynligvis forblive høj, hvis man fortsætter som hidtil, vurderer ekspertgruppen.

MICHAEL MINTER 2011-03-14        #17251
#15

Nu er der syv EU-lande, der klart og tydeligt bakker op om at gå til 30 %, nemlig Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Spanien, Portugal og Grækenland. Det sker bl.a. på bagrund af EU-Kommissionens klimakøreplan og plan for energieffektivisering og ikke mindst de kraftigt stigende oliepriser.

MICHAEL MINTER 2011-06-16        #18161
#16

Ikea, Coca Cola, Philips, Nokia, Novo Nordisk, DONG, Danfoss og foreløbig 65 andre store selskaber, der tilsammen har 3,8 mio. ansatte og omsætter for omkring 7.500 mia. kr., opfordrer nu EU's miljøministre til at gå til 30 %. 

I en fælles erklæring, som WWF har taget initiativ til, fremhæver virksomhederne, at en ambitiøs politisk målsætning vil være godt for både jobskabelsen og den samlede økonomi i EU.

Læs mere på WWF's hjemmeside.


Log ind for at svare!




Facebook



Opret en profil

Log ind!

Ecoprofile har 141 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv.

Fornavn

 
Efternavn

 
E-mail


Kodeord

 
Nyhedsbrev

Spam kontrol, skriv Green i nedenstående felt

 


Transport
Godstransport
Til fods
Cykel
Knallert & MC
Bus og tog
Videokonferencer
Bil
Båd
Fly

Øvrig transport
Energi
Isolering
Varme & ventilation
Hot water
El til husholdninger
Solenergi
Vindkraft
Vandkraft
Olie, kul & gas
Nuclear
Bioenergi
Varmepumper
Geotermi
Øvrig energi
Mad
Økologisk
Nærproduceret
Hjemmedyrket
Samlet mad
Jagt og fiskeri
Kød
Fisk og skaldyr
Grønt og vegetarisk
Drikkevarer
Øvrige fødevarer
Andre produkter
Elektronik
Byggematerialer
Boligindretning
Hobbyprodukter
Sports- og fritidsudstyr
Tøj og tekstiler
Legetøj
Pleje
Entertainment
Øvrige forbrugsgoder
Samfund & økonomi
Grundsyn på bæredygtighed
Forbrug og livsstil
Virksomheders samfundsansvar
Økonomi
Kultur & medier
Planlægning
Affald og genbrug
Vand
Afløb

Børn
Uddannelse
Opsparing og investering
Miljøpolitik