Efter oliekatastrofen i den Mexicanske Golf: Alt ved det gamle?

Da olieboreplatformen Deepwater Horizon sprang i luften den 20. april begyndte den største miljøkatastrofe i USA's historie. Inden det lykkedes for BP at stoppe lækken den 15. august nåede omkring 4,9 mio. tønder olie at strømme ud i den Mexicanske Golf. Her i slipstrømmen af katastrofen er det ikke kun spørgsmål om årsagen katastrofen og om erstatningspådragelse der fylder i den politiske debat i USA. Der er også igangsat en vigtig diskussion om konsekvenserne for natur, miljø og mennesker i og omkring Golfen. Har den Mexicanske Golf vist sig at være robust overfor denne gigantiske oliekatastrofe? Som den faktisk viste sig at være tilbage i 1979, hvor olieboreplatformen Ixtoc led en lignende skæbne og 3 mio. tønder olie endte i Golfen. Eller vil katastrofen have langsigtede konsekvenser for havmiljø og mennesker som Exxon Valdez ulykken i Alaska? Og ikke mindst, hvor meget og hvordan skal den amerikanske stat fremover blande sig i olieboringen på dybt hav?

For at understrege ideen om den robuste Golf og for at vise sin støtte til den hårdt trængte lokale turistindustri sprang præsident Barack Obama i starten af august i Golfen på en svømmetur med sin datter Sasha. En videnskabelig regeringsrapport konkluderede samtidigt at op til 74 % af olieudslippet enten var brændt af, opsamlet, opløst af kemikalier eller nedbrudt af bakterier i det varme havvand. Den resterende udgjorde ifølge rapporten ikke nogen væsentlig risiko for miljøet. Efterfølgende er der kommet modstridende rapporter fra Georgia, Florida og Princeton universiteterne som viser en omfattende olieforurening i det kolde vand på dybt hav og at op mod 80 % af olien stadig findes i havmiljøet. Forskerne sår tvivl om, at olien i det kolde vand vil kunne blive nedbrudt så hurtigt som anslået og er generelt nervøse for konsekvenserne af skader på mikrober og plankton, som er et vigtigt led i fødekæden. Men bliver alt så igen ved det gamle i Golfen? 

Det er desværre en stor udfordring at anslå omfanget af en katastrofe som Deepwater Horizon, hvor en stor del af forureningen er sket på relativt uudforskede dybder på flere hundrede meter under havoverfladen. Dertil kommer at der mangler data om tilstanden i Golfen før katastrofen, som gør det vanskeligt at anslå hvordan miljøet havde udviklet sig såfremt Deepwater Horizon katastrofen aldrig var hændt. Endelig er der det komplekse spørgsmål om hvorvidt årtiers pres fra overfiskeri, kemikalieforurening, udvaskning af næringsstoffer fra landbruget og nu også klimaforandringer har betydet at Golfens berømte robusthed overfor olieforurening mest af alt hører fortiden til.

Som Deepwater Horizon katastrofen har vist er viden, videnskab og tilgængelig teknologi til at håndtere miljørisiko ikke fulgt med landvindingerne i viden og teknologi til at udforske og producere olie på store dybder og under ekstreme forhold. Olieboring på dybt hav i den Mexicanske Golf indebærer en verden af stadig større teknologisk kompleksitet og risiko for omgivelserne efterhånden som boreplatformerne bliver mere højteknologiske og lokaliseringen stadig mere afsides. Desuden er havbunden i den Mexicanske Golf oversået med et virvar af 27.000 lukkede oliebrønde og 1.000 forladte olieboreplatforme som er med til at øge den samlede risiko for uheld.

Da præsident Obama sprang i Golfens bølger i august erklærede han at han på trods af de lovende tal for opsamlingen af olien i Golfen ”først ville være tilfreds når miljøet er genskabt, uanset hvor lang tid det måtte tage”. Hvis Obama sætter handling bag sine ord er der måske alligevel noget nyt på vej i Golfen.