Profiler    Virksomheder    Organisationer    Om Ecoprofile Log ind | Opret en profil  

Kategorier

Overskrifter

Indhold

Profiler

Gruppe

Kategori

Produkter

Mere end [limit] resultater. Klik her for at vise alle [hits] resultater.
Kød    Grønt og vegetarisk    Naturressourcer   

Grøn madkulturkamp

MICHAEL MINTER 2010-10-15        #15964

Pizza med artikskokker venligst udlånt af "Kødfri fredag". Velbekomme!

WWF's nye Living Planet Report viser, at danskernes store kødforbrug - som jeg tidligere har skrevet om her på Ecoprofile - er en af hovedårsagerne til, at Danmark indtager en pinlig tredjeplads som verdens mest ressourceforbrugende land opgjort pr. indbygger.

I dag følger Information op på rapporten med en artikel om, at danskerne ikke vil droppe bøffen for at redde klimaet, bl.a. på grund af en meget indgroet madkultur og alt for billigt kød. Det får flere eksperter til at efterlyse politiske indgreb på området.


Det er oplagt, at politikerne har en afgørende rolle i forhold til at gøre noget ved de absurd lave kødpriser - og her kan de faktisk slå to fluer med et smæk, fx ved at stille langt skrappere miljø- og dyrevelfærdskrav til dansk kødproduktion. Men vi skal nok ikke regne med, at politikerne vil gå forrest i et opgør med noget så fundamentalt som deres vælgeres madvaner. Det interessante spørgsmål er derfor, hvad der ellers kan få gang i en grøn madkulturkamp?

En vigtig ting er naturligvis oplysning og inspiration, og her bragte Information mig på sporet af Kirsten Skaarups blog Kødfri fredag, som indeholder et hav af nemme og lækre vegetariske retter.

Velbekomme - og kom gerne med flere forslag!




MICHAEL MINTER 2010-10-21        #16000

Danmarks Naturfredningsforening er også på banen med budskabet om, at vi spiser og producerer for meget kød i Danmark, og foreslår bl.a. en halvering af svineproduktionen. 

Kødproducenternes organisation, Landbrug og Fødevarer, finder tilsyneladende debatten ubekvem, og argumenterer her for, at opgørelserne over danskernes kødforbrug i Living Planet-rapporten skyder langt over målet. Landbrug og Fødevarer mener, at man bør fraregne alle restprodukterne, der bl.a. anvendes til hundemad, ligesom man bør fraregne alt det kød, der ryger i skraldespanden. Ifølge Fødevareinstituttets kostundersøgelser spiser danskerne kun 48 kg kød om året i gennemsnit, påpeger organisationen.   

Det er jo glædeligt for danskernes sundhed, hvis det reelle indtag ikke er større. Men i forhold til kødproduktionens konsekvenser for klimaet og presset på naturressourcerne, er det jo ligegyldigt om det producerede kød spises af mennesker, ender i skraldespanden eller fortæres af vores kæledyr. Det er alt sammen en del af vores forbrug.


MICHAEL MINTER 2010-10-27        #16059
DR's Kontant afslørede tirsdag aften en af årsagerne til at danskernes kødforbrug er en hel del større end det faktiske indtag. Det er skrap kost!

MICHAEL MINTER 2010-11-18        #16243
Videnskab.dk har produceret et fin oversigt over, hvordan maden er med til at skabe global opvarmning og hvor mange drivhusgasser de enkelte fødevarer udleder. Her kan man bl.a. se, at det ikke kun er kød, vi skal indtage med måde. Den klimavenlige kok bør også tænke på, om det er nødvendigt at bruge rigeligt smør - og ost.

Produktionen af et kg smør belaster nemlig klimaet ligeså meget som 20 km bilkørsel, mens produktionen af et kg skæreost svarer til hele 56,5 km bilkørsel. Et kg oksekød topper listen med et udslip svarende til 97 km bilkørsel.

Råkostsalat kan man til gengæld spise med rigtig god samvittighed. Et kg (danske) gulerøder og æbler udleder således, hvad der svarer til 0,5 km i bil, mens et kg kål svarer til 2,5 km bilkørsel. 

Se også artiklen Din mad giver kloden hedeslag.

MICHAEL MINTER 2011-02-03        #16813
Nu er den britiske dokumentar 'Pig Business' tilgængelig med danske undertekster. Filmen fortæller historien om, hvordan svineindustrien i USA og Europa behandler dyrene, forurener miljøet og overforbruger antibiotika i et omfang, der spiller hasard med vores allesammens helbred. Samtidig viser filmen, hvordan landdistrikter og landmænd forarmes og marginaliseres, når de store fødevarekoncerner overtager ejerskabet til jorden og landbruget. Læs mere på Økologisk Landsforenings hjemmeside.


MICHAEL MINTER 2011-05-15        #17743
Jeg synes I skal se, hvad for et svineri de har gang i i Polen, Rusland og andre lande omkring Østersøen, hvor bl.a. danske bønder udvider produktionen af kød og fjerkræ, når reglerne herhjemme bliver for restriktive.

Dokumentaren Vårt grisiga hav, som SVT viste her til aften, er en skræmmende og sørgelig fortælling om, hvordan gødning, urin og kadavere dumpes direkte i den østeuropæiske natur og vores alle sammens Østersø. Det er næsten så ammoniakdampene river i næsen, når man ser de stærke billeder af kæmpe gyllesøer i de åbne landskaber og skovene.

Var det ikke på tide at etablere et europæiske rejsehold, der kan registrere dette svineri og inddrage de ansvarliges landbrugsstøtte og tilladelser til at drive landbrug med øjeblikkelig virkning?


Svinsk landbrugsproduktion er ved at tage livet af Østersøen. Foto: SVT

Hele programmet kan ses her indtil den 15. juni.

Log ind for at svare!




Facebook



Opret en profil

ECOPROFILE har 148 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv.

Fornavn

 
Efternavn

 
E-mail


Kodeord

 
Nyhedsbrev


Spam kontrol, skriv Green i nedenstående felt

 


Transport
Godstransport
Til fods
Cykel
Knallert & MC
Bus og tog
Videokonferencer
Bil
Båd
Fly

Øvrig transport
Energi
Isolering
Varme & ventilation
Hot water
El til husholdninger
Solenergi
Vindkraft
Vandkraft
Olie, kul & gas
Nuclear
Bioenergi
Varmepumper
Geotermi
Øvrig energi
Mad
Økologisk
Nærproduceret
Hjemmedyrket
Samlet mad
Jagt og fiskeri
Kød
Fisk og skaldyr
Grønt og vegetarisk
Drikkevarer
Øvrige fødevarer
Andre produkter
Elektronik
Byggematerialer
Boligindretning
Hobbyprodukter
Sports- og fritidsudstyr
Tøj og tekstiler
Legetøj
Pleje
Entertainment
Øvrige forbrugsgoder
Samfund & økonomi
Grundsyn på bæredygtighed
Forbrug og livsstil
Virksomheders samfundsansvar
Økonomi
Kultur & medier
Planlægning
Affald og genbrug
Vand
Afløb

Børn
Uddannelse
Opsparing og investering
Miljøpolitik