En ubekvem sandhed til de ufødtes forsvar

I går var jeg i biografen og se Stefan Jarls dokumentarfilm Underkastelsen i forbindelse med nyhedsmagasinet Miljöaktuellts svenske kemikalieturné, der rullede i gang i Malmö. Filmen havde premiere i april 2010 og har bl.a. været vist i Posthus Teatret i København samt anmeldt i Berlingske, Information og Politiken.

Underkastelsen er en sand skrækfilm om, hvordan vi mennesker påvirkes af de tusindvis af kemikalier, vi omgives af i hverdagen. Hovedrolleindehaverne er den svenske skuespillerinde samt vordende mor Eva Röse og 23 professorer fra en lang række lande. Herunder fire danske kapaciteter på området: Niels Skakkebæk og Henrik Leffers fra Rigshospitalet, Ulla Hass fra DTU og Lisbeth E. Knudsen fra Københavns Universitet.

De får klart og tydeligt formidlet den ubevemme sandhed om, hvordan vi risikerer at undergrave vores børns og børnebørns fysiske og psykiske helbred, fordi producenter og myndigheder stadigvæk ikke har godt nok styr farligheden af de kemiske stoffer, som anvendes i industrien og i dagligdags produkter.

Filmen blander en lang række vidneudsagn fra forskerne med berettelsen om den højgravide Eva Röse og Stefan Jarl selv, der lader sig gennemgå en test for hvilke kemikalier, de har i blodet. Denne berettelse bliver til tider lidt overdramatiseret, men det betragter jeg som et helt legitimt kunstgreb, der kan bidrage til at få budskabet ud over rampen. 

I begyndelsen præsenteres "forbryderalbummet" med de kendte problematiske stoffer og stofgrupper som DDT, PCB, bioakkumulerbare stoffer, flammehæmmere, ftalater og flourescerende stoffer som PFOS.

Netop PFOS fremhæves som et problematisk stof, der fortsat er tilladt i bl.a. fødevareemballage og madpapir, på trods af at stoffet ophobes i fødekæden og er meget sværere at nedbryde end DDT og PCB. Dette får eksperternes  alarmklokker til at ringe, fordi de stadig støder på høje koncentrationer af DDT og PCB i menneskers blod, selvom brugen af disse stoffer har været forbudt i snart 40 år! Det er med andre ord stort set umuligt at slippe af med de skadelige stoffer, når de først er sluppet løs i miljøet.

Filmen sætter også fokus på de hormonforstyrrende stoffer og den såkaldte cocktaileffekt, der betyder, at kemiske stoffer, der hver for sig er uskadelige i små doser, kan være skadelige i kombination med andre stoffer. Herunder bisphenol A, som bl.a. bruges i sutteflasker, konservesdåser og kasseboner.

I øjeblikket er der meget fokus på bisphenol A, fordi et enigt Folketing har valgt at stå fast på et midlertidigt dansk forbud mod stoffet i produkter til 0-3-årige. Og med god grund, hvis man skal tro de medvirkende forskere i filmen. De fortæller nemlig, at bisphenol A mistænkes for at stimulere bl.a. sukkersyge og kræft, selv ved meget lave doser.   

Listen over uønskede fysiske og psykiske helbredseffekter af vores kemikalieforbrug er lang, og ifølge flere af de medvirkende forskere har vi sandsynligvis ikke set det værste endnu. Det skyldes, at der er et tidsgab mellem introduktionen af nye stoffer på markedet og det tidspunkt, hvor stofferne kan konstateres i vores blod.

I de seneste årtier er brugen af kemiske stoffer eksploderet i både antal og volumen, og da mennesket er mest udsat for kemiske påvirkninger i foster- og spædbarnsstadiet, betyder det, at mødre i dag giver flere uønskede kemikalier videre i "dåbsgave" end de selv fik.

Ingen kender konsekvenserne, og det skal vi have gjort noget ved. "Til de ufødtes forsvar", som Stefan Jarl udtrykker det. 

Trailer for filmen: