|
Forbrug og livsstil Klima
Forbrugets klimaeffekter
I dag løfter MetroXpress sløret for CONCITO's opsigtsvækkende kortlægning af, hvordan danskernes samlede forbrug påvirker klimaet. Min gode kollega Torben Chrintz har beregnet, at gennemsnitsdanskerens forbrug af el og varme, som vi normalt fokuserer meget på i klimasammenhæng, betyder langt mindre for udledningen af drivhusgasser end madforbruget og forbruget af varige forbrugsgoder som computere, møbler og tøj. Så meget klimagas forårsager en dansker om året:
Ja, den kræver lidt flere detaljer for for alvor at give mening. Specielt hvis man tænker på, hvordan vi kan gøre noget anderledes for at nedbringe vores klimabelastning. På Dansk Erhvervs og Forbrugerrådets konference i sidste uge om fremtidens forbruger fik vi endnu engang bekræftet, at forbrugeren siger eet og gør noget andet. Det er derfor meget usikkert at basere ændringer på forbrugernes villighed til forandring. Derfor giver det stadig mening at satse på det offentlige som foregangs-indkøbere. Her kan man fra politisk hold tvinge ændringer igennem til glæde for os alle. De kræfter, der arbejder for at nedbringe madspild, har jo store potentialer, ser det ud til fra tallene fra Torben Chrintz, men jeg kan da fortælle fra min egen børnefamilie, at det er meget svært at tvinge mad, som ikke lige er helt accepteret, i halsen på et barn eller en teenager. Heldigvis har jeg så hønsene at give resterne til, hvorefter vi får æg, som ungerne godt kan lide, samt kompost til køkkenhaven - men det er ikke mange steder, det kredsløb kan sluttes. Derfor er det en god idé at komme videre fx med biogasanlæggene og affaldssorteringen - så får vi både på gyngerne og karussellerne i forhold til mad, el og varme.
Detaljerne må vi vende tilbage til, når den fulde kortlægning er fremlagt. Du har helt ret i, at der fortsat skal satses på det offentlige som grøn indkøber. Det understreges også af de offentliggjorte tal, hvor næsten en tredjedel af udledningen pr. dansker kommer fra det offentlige. Men jeg synes, du er for hurtig til at afskrive forbrugerens ansvar. Jeg anerkender, at det er en kæmpe udfordring at ændre på indgroede forbrugsvaner, men hvis vi skal nedbringe vores udslip af drivhusgasser med 80-90 % frem mod 2050, skal udfordringen tages op. Biogasanlæg og andre tekniske løsninger på vores udslip af drivhusgasser kan bringe os et godt stykke ad vejen, men vi kommer kun i mål, hvis vi samtidigt ændrer forbrugsvaner. Og det gode er jo, at det ikke behøver gå ud over livskvaliteten, hvis vi tager fat på udfordringen med det samme og får koblet det klimavenlige forbrug med det gode liv.
Nu fik jeg vist ikke formuleret mig klart nok. Jeg mener, vi skal lægge mange ressourcer i at komme videre med forbrugerens miljøbelastninger. Det er helt centralt - uden forbrug, ingen produktion. Men jeg stiller spørgsmål ved, om vi overhovedet kan forvente noget fra forbrugerne ad frivillighedens vej. De sidste 30 år har der været adskillige undersøgelser af forbrugeren som den, der kan redde verden; svaret har hvergang været det samme: Forbrugeren vil gerne i ord, men taler sig voldsomt op i forhold til, hvad der så reelt bliver kastet ned i kurven og betalt for ved kassen. Informationsindsatser som 1-ton-mindre og alle de andre liberale tiltag, vi har set, slår på den enkeltes ansvar, men effekten er, at de 10% som i forvejen gør noget af det rigtige, skubbes til at gøre lidt mere. Samtidig spiller detailbranchen meget begrænset med og det brede erhvervsliv fokuserer også på mest muligt til lavest mulig pris. Alt i alt en spiral, som gør det meget svært at tale om andet end hovedløs vækst og det gnidningsfri marked. Hvis vi skal nå nogle mål bliver vi derfor nødt til at tage nogle svære beslutninger om, hvad man overhovedet skal kunne købe og hvordan det prissættes. Markedet skal med andre ord manipuleres - ikke af de store markedsaktører, som det bliver i dag - men af regler, afgifter og tilskud som styrer forbruget i en kvalificeret retning. Det kræver modige politikere, der tror på andet end hovedløs markedsoptimering.
Tak for opklaringen. Jeg er helt enig!
Torben Chrintz skriver om danskernes udslip af drivhusgasser som globale forbrugere i Politiken. Analysen er en optakt til CONCITO's klimacamp "Get a life!" i dag og i morgen. Rapportering følger her på Ecoprofile!
![]() For hver forbrugt krone udleder danskerne 96 gram drivhusgasser På førstedagen af CONCITO's klimacamp "Get a life!" fortalte lykkeforsker Lars Ginnerup, at engagement er en af de faktorer, der gør os lykkelige. Hvis det skal tages for pålydende, sover ca. 60 i hvert fald delvist lykkelige mennesker netop nu på, hvordan vi mindsker klimaeffekterne af danskernes forbrug. Klimacampens bud på en højere livskvalitet med lavere drivhusgasudledning bliver præsenteret i morgen - også her på Ecoprofile. I mellemtiden får I her nogle af de centrale tal fra CONCITO's kortlægning af danskernes forbrug. CONCITO's kortlægning viser, at hver dansker gennemsnitligt udleder 19 ton drivhusgasser om året. Heraf kommer 6 ton fra det offentlige og fælles infrastruktur mv. De resterende 13 ton fordeler sig således: Ting og sager: 5 ton Mad og drikke: 3,1 ton Eget forbrug af olie, benzin og gas (Scope 1): 1,7 ton Køb af el og fjernvarme (Scope 2): 1,5 ton Flyrejser: 0,9 ton Service og kommunikation: 0,8 ton For hver forbrugt krone udleder danskerne 96 gram drivhusgasser, og varige forbrugsgoder (ting og sager) udgør en meget stor del af udledningen. Det skyldes, at de varige forbrugsgoder i denne sammenhæng dækker både boligen, der udleder ca. 25 kg/CO2e/m2/år i konstruktion og vedligehold og biler, der udleder 8-15 ton i konstruktion og 0,5 ton i vedligehold om året. Sidstnævnte betyder, at en bil kan udlede hele 1,5 ton om året, inden der overhovedet er kørt i den! Alle de øvrige ting vi køber (boliginventar, elektronik, hvidevarer, beklædning, møbler, nips, rengøringsmidler, hygiejne, kosmetik osv.) udleder ca. 3,5 ton CO2e om året. Danskerne udleder altså mere gennem sit køb af almindelige produkter, end gennem sit el og varmeforbrug og kørsel i bilen. Det gør det problematisk, at der stort set ingen forbrugerkrav er til CO2-udledningen fra produktion af vores produkter, og derfor heller ingen særlig konkurrence på området. Det gælder fx også for produktionen af tøj, der har en meget stor udledning per kg. Alene produktionen af 1 kg vævet bomuld udleder ca. 28 kg CO2, hvilket svarer til udledningen ved at køre 200 km i en bil. Set i dette lys bliver en af de vigtigste udfordringer for campen at komme med gode bud på, hvordan vi mindsker danskernes meget store ressourceforbrug, og samtidigt sikrer, at producenterne hele tiden har dette som højeste prioritet.
I kronikken Kyoto-aftalens blinde øje i Information den 7. november tager Randi Pisani også fat i danskernes drivhusgasudledninger som globale forbrugere. Her påpeger hun bl.a. det uholdbare i, at Kyoto-aftalen afholder os (inkl. Klimakommissionen) fra at få øje på vores eget overforbrug: "Jo flere forbrugsgoder, vi importerer fremfor at producere selv, desto bedre CO2-regnskab får vi. Fossile brændstoffer til international skibs- og flytrafik indgår ikke i arket, biomasse er kategoriseret CO2-neutralt og skulle det knibe, er der indlagt mulighed for, at vi kan købe os til et større egetforbrug ved at investere i andre lande og opkøbe CO2-kvoter."
Så er den her! CONCITO's rapport med metodebeskrivelse og baggrundsdata for beregningerne af forbrugets klimaeffekter. Min kollega Torben Chrintz har med reference til internationale undersøgelser og datasæt udviklet en model der kan differentiere forbruget og udledningen på ca. 30 varegrupper, og dermed kortlægge en danskers udledning på baggrund af dennes forbrugsmønster. Beregningerne viser, at udledningen af drivhusgasser pr. dansker er væsentlig højere end de fleste tror, nemlig ca. 19 ton pr. år. Til gengæld er handlemulighederne for den enkelte for at nedbringe udslippet også tilsvarende større. Læs mere i rapporten Forbrugerens klimapåvirkning.
Information havde for et par dage siden en artikel om, at de rige landes CO2-reduktion udlignes af øget import. Her henvises til denne undersøgelse af Glen Peters m.fl., der dokumenterer, at forbruget i de fleste industrialiserede lande bidrager mere til øgede drivhusgasemissioner i udviklingslandene end de industrialiserede lande selv reducerer med. I 2008 var den stigning i udviklingslandenes drivhusgasemission, som kan tilskrives de industrialiserede landes forbrug hele fem gange større end reduktionen i de industrialiserede lande. Log ind for at svare! |
Miljørådgivning (3)
ECOPROFILE har 148 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv.
|