Ecodesign handler også om tilstrækkelighed

I fredags deltog jeg i en workshop om, hvordan EU's Ecodesign-direktiv kan bidrage til at øge ressourceeffektiviteten i Europa. Her stod det klart, at direktivets fokus på effektivitet skal suppleres med et fokus på tilstrækkelighed, hvis det for alvor skal bidrage til at sikre en grøn omstilling.

Med vedtagelsen af Ecodesign-direktivet i 2005 skabte EU en platform for regulering af energiforbrugende apparater i hele deres livscyklus, og i 2009 blev direktivet udvidet til at omfatte energirelaterede produkter såsom vinduer, isolering, brusehoveder og vandhaner.  

Indtil nu har brugen af direktivet fokuseret snævert på produkternes energiforbrug i brugsfasen, og med workshoppen ønskede de fire arrangører - Miljøstyrelsen, Nordisk Ministerråd, Aalborg Universitet og Lund Universitet - at brede perspektivet ud til andre miljøparametre og identificere direktivets begrænsninger i forhold til at skabe bæredygtig produktion og forbrug. Alt sammen med henblik på den forestående revision af direktivet i 2012.

Med sit oplæg om cirkulationspumpers betydning i samfundet og ikke mindst effektiviseringspotentialet på dette område, gav Mads Sckerl fra pumpeproducenten Grundfos et godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at EU stiller skrappe effektivitetskrav til energiforbrugende produkter. Ifølge Grundfos bruger pumper nemlig hele 10% af det globale elforbrug, og med energieffektiv motorteknologi kunne EU spare 5 % af sit samlede årlige elforbrug.

Men effektivitet er ikke nok i sig selv. Det understregede Arne Remmen fra Aalborg Universitet i et indlæg om, hvordan elforbruget til især tv-apparater er steget på trods af store effektivitetsforbedringer på området. Det skyldes simpelthen, at apparaterne bliver større, og at vi får flere af dem. Dertil skal lægges det meget store energi- og ressourceforbrug, der er forbundet med produktionen af tv-apparaterne. 

I forlængelse heraf pegede flere workshop-deltagere på, at en af de vigtigste begrænsninger ved Ecodesign-direktivet er, at det netop ikke tager højde for vores forbrugskultur og den rebound effect, som den ofte medfører. Set i forhold til Jordens begrænsede ressourcer, er ressourceeffektivitet jo en relativ størrelse, der ikke giver nogen effekt på miljøet, hvis forbruget blot skyder i vejret.

Eller sagt på godt engelsk: Der skal både fokuseres på efficiency og sufficiency, hvis vi skal skabe bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre i EU. Spørgsmålet er blot, hvordan vi får reguleret det sidstnævnte? Mit umiddelbare bud vil være fælles skatter og afgifter på fossile brændsler og knappe ressourcer samt et loft over, hvor mange ressourcer bestemte produktgrupper maksimalt må bruge i hele deres livscyklus.

Et ressourceeffektivt Europa er et af de syv flagskibsinitiativer i EU's 2020-strategi for vækst og beskæftigelse, som jeg tidligere har skrevet om her på Ecoprofile, og EU-Kommissionen vil præsentere sit udspil i midten af 2011. Der er hårdt brug for det, og forhåbentlig bliver det hele ventetiden værd.

Ecodesign-direktivet er et rammedirektiv og kravene til de enkelte produkter udstedes som forordninger. Indtil nu er der bl.a. udstedt forordninger for apparaters standbyforbrug, lyskilder i boliger, køle- og fryseskabe, tv, vaskemaskiner og cirkulationspumper. Flere forordninger er på vej for bl.a. pc'ere, printere, tørretumblere, kedler og vandvarmere. Kommissionen forventer, at EU som følge af direktivet vil spare ca. 12 % af sit samlede elforbrug i 2020. 

Europa-Kommissionens side om Ecodesign-direktivet
Energistyrelsens side om Ecodesign-direktivet

Min gamle REACH-kampfælle Michael Warhurst rapporterer på sin blog fra et seminar om EU's flagskibsinitiativ for ressourceeffektivitet som Friends of the Earth afholdt i samarbejde med det liberale medlem af Europa-Parlamentet, Chris Davies, den 2. december.

Her fremgår det, at Europa-Kommissionen kommer med en meddelelse om ressourceeffektivitet allerede i januar. Og så citeres EU's miljøkommissær Janez Potočnik for følgende fyndige udtryk:

"We are trying to throw away, the throwaway generation."

Lad os håbe, det holder stik.