Omstillingsåret 2010 in memoriam

Selvom 2010 sluttede med bidende kulde og voldsomme snemængder på vore breddegrader blev det et af de varmeste år nogensinde siden starten på de globale temperaturmålinger i 1850, og trods den økonomiske krise nåede koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren nye højder.

Det samme gjorde det globale ressourceforbrug. Ifølge Global Footprint Network havde vi allerede den 21. august brugt de naturressourcer, som planeten jorden kan nå at skabe på et år. Alt det vi har foretaget os resten af året, har blot øget det økologiske underskud.  Og danskerne er blandt de værste miljøskurke, både når det gælder udslip af drivhusgasser og ressourceforbruget.

Heldigvis er der flere og flere - både i Danmark og internationalt - der indser, at vores produktions- og forbrugsmønstre ikke er bæredygtige. Der er også sket mange fremskridt i forhold til en grøn omstilling i 2010, men der er sandelig også eksempler på det modsatte. Her et par highlights set fra min synsvinkel – og lad mig starte med de positive.

Stigende erkendelse af grænser for materiel vækst
Både indenfor videnskaben, politikken og erhvervslivet ser der ud til at være en stigende erkendelse af, at der er grænser for væksten i vores materielle forbrug. Efter mange år med et snævert fokus på grøn vækst baseret på nye tekniske løsninger, er der kommet mere fokus på de negative konsekvenser af vores køb-og-smid-væk forbrugskultur.

Worldwatch Institute lagde stærkt ud i januar med deres State of the World-rapport Transforming Cultures: From Consumerism to Sustainability. Det er pligtlæsning for enhver, der arbejder med grøn omstilling, og gerne vil vide, hvor vi - forhåbentlig – bevæger os hen i de kommende årtier.

Miljøstyrelsens kampagne Brug mere – spild mindre tog fat på danskernes materielle overforbrug, og opfordrede bl.a. befolkningen til at købe kvalitet, der holder længere og kan repareres samt lade ting gå videre til andre i stedet for at smide dem ud. Det var godt nok ud fra et affaldsforebyggelsesperspektiv, og det var sikkert ikke clearet med dankort-svingeren Claus Hjort, men alligevel.

I efteråret fik CONCITO (hvor jeg tilbringer ca. halvdelen af min arbejdstid) effektivt sat fokus forbrugets klimaeffekter gennem en opsigtsvækkende kortlægning af, hvordan danskernes samlede forbrug påvirker det globale klima. Den viser klart, at vi ikke blot kan opfinde os ud af klimakrisen. Der skal også omfattende adfærdsændringer til, hvis vi effektivt skal reducere udslippet af drivhusgasser.

Endelig pegede Det Europæiske Miljøagentur i sin store miljøtilstandsrapport i slutningen af året på, at EU’s ressourceforbrug fortsætter med at stige, på trods af at bæredygtig udvikling og afkobling mellem økonomisk vækst og miljøbelastning har været en del af den europæiske politiske dagsorden i flere årtier. I sin gennemgang af de relevante EU-politikker på affalds- og ressourceområdet konkluderer Miljøagenturet, at der har været for meget fokus på ”end-of-pipe-løsninger” og for lidt fokus på de bagvedliggende forbrugsmønstre, som forårsager væksten i ressourceforbruget.

Udvikling af virksomhedernes miljøindsats
Der er også sket store fremskridt i forhold til virksomhedernes strategiske og systematiske arbejde med samfundsansvar (CSR) og herunder deres arbejde med miljøforhold.

2010 var det første år, hvor de ca. 1000 største danske virksomheder var forpligtede til at rapportere om deres CSR-arbejde i årsregnskaberne. Ifølge en evaluering fra Økonomi- og Erhvervsministeriet levede 97 % af de omfattede virksomheder op til lovkravet – og 43 % af dem redegjorde for første gang om samfundsansvar i årsrapporten. Miljø og klima er det område inden for samfundsansvar, der hyppigst rapporteres om. Det ser altså ud til, at lovkravet har haft en positiv indflydelse på virksomhedernes fokus på miljøforhold. Men det er fortsat et fåtal af virksomhederne, der rapporterer om, hvad de rent faktisk har opnået på området, og de fleste gør det på festtale-niveau. Erhvervs- og selskabsstyrelsen har introduceret en lang række værktøjer såsom Klimakompasset, der skal hjælpe virksomhederne med at styrke CSR-arbejdet, ligesom andre aktører er kommet på banen med redskaber som Klimabevidst.dk. Så der burde ikke være nogen undskyldning for at blive på festtaleniveauet i de kommende årsregnskaber for 2010.

Et andet vigtigt redskab for virksomhedernes strategiske arbejde med miljøforhold er ISO 26000, som blev lanceret officielt i november. Selvom ISO 26000 blot er en vejledning - og ikke en certificerbar standard -  har vi nu fået en global definition af, hvad samfundsansvar betyder. Det vil alt andet lige gøre det lettere for virksomheder, at få styr på sine egne og samarbejdspartnernes miljøforhold på tværs af landegrænser. Inden for Danmarks grænser kan virksomhederne også vælge, at blive certificeret efter den danske pendant til ISO 26000 – DS 260001.  

Et af de allermest spændende og lovende initiativer på virksomhedsfronten i 2010 var, at Walmart, som er verdens tredje største virksomhed og den absolut største detailhandelskæde, vil presse sine mere end 100.000 underleverandører til at blive mere energieffektive. Det gør de for at kunne skære 20 millioner ton CO2 af sit ”carbon footprint” inden 2015. Lad os endelig få flere af den slags initiativer på banen! Det vil i høj grad puste liv i det globale erhvervslivs klimaindsats og være med til at sætte standarder for, hvordan virksomheder måler og reducerer deres miljøbelastning fremover.

Laveste miljøfællesnævner har fortsat for stor indflydelse
Mens stadig flere virksomheder over hele verden arbejder seriøst med miljøudfordringerne, er der fortsat mange, der ikke kan eller vil omstille sig. 2010 bragte mange eksempler på, at markedets laveste fællesnævner på miljøområdet fortsat har alt for stor politisk indflydelse. Der er trods alt stadig en del jobs og skattekroner tilbage i disse virksomheder, og der har simpelthen ikke været tilstrækkelig politisk vilje til at satse seriøst på fremtidens bæredygtige virksomheder. Tag blot følgende eksempler:

Klimakommissionens centrale anbefaling om en ny afgift på fossile brændsler blev straks skudt ned af regeringen, Socialdemokraterne og SF med henvisning til, at der skal være ro om skatten. ”En øget energibeskatning vil betyde, at der ryger arbejdspladser ud af Danmark”, sagde skatteminister Troels Lund Poulsen (V) nærmest pr. automatik. I stedet gik regeringen i december med til at forlænge statsstøtten til Europas forurenende og urentable kulminer, der ellers skulle have ophørt i 2014. Det er helt sort!

Heller ikke i 2010 lykkedes det EU’s medlemslande at blive enige om at øge målet for CO2-reduktion fra 20 % til 30 % i 2020, selvom der var rigeligt med argumenter for at gøre det – herunder, at det kan forhindre EU’s kvotemarked i at kollapse. Efter at have lurepasset i årets første 10 måneder, gik den danske regering endelig med på at støtte et øget mål, men der er fortsat stor modstand i fx Italien og Polen. Lad os håbe, at det lykkes i 2011.

Godt nyt omstillingsår!