Klima Forbrug og livsstil
Hvor meget CO2...

Hvor meget CO2 udleder en banan, en avis eller et verdensmesterskab i fodbold?
General Electric har netop introduceret et flot interaktivt værktøj, hvor du kan indtaste en CO2-værdi og få vist eksempler på, hvilke produkter eller aktiviteter, der udleder den valgte mængde. Her kan du fx se, at produktion og distribution af en avis udleder 1,8 kg CO2 og at VM i fodbold 2010 udledte 2,8 millioner ton CO2.
Meningen med initiativet er ifølge GE, at simplificere den komplekse klimaudfordring gennem visualisering og dermed "fremme samtalen om, hvad der skaber vores liv". Tallene er bl.a. hentet fra Mike Berners-Lee's bog How bad are bananas?: The Carbon Footprint of everything.
Jeg synes de lykkes fint med det første, selvom det også havde været rart at kunne søge den anden vej - altså indtaste produkter eller aktiviteter og få vist deres udledning i sammenligning med andre produkter. Om det også lykkes for dem at fremme samtalen, må tiden vise. Nu har jeg i hvert fald givet mit besyv med.
|
|
ECOPROFILE har 148 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv.
|