|
Vindkraft Virksomheders samfundsansvar Øvrige forbrugsgoder
Vestas lancerer vindmærke
![]() I dag lancerede Vestas i samarbejde med FN's Global Compact, WWF, LEGO og andre verdensomspændende organisationer verdens første forbrugermærke for vindenergi: WindMade. Ifølge en pressemeddelelse fra Vestas er formålet med det nye initiativ "at skyde genvej, så en efter manges opfattelse udsigtsløs politisk beslutningsproces flere steder i verden ikke ender med at blokere for de nødvendige tiltag". Med WindMade vil initiativtagerne give verdens virksomheder bedre mulighed for at fortælle omverdenen om de investeringer, de har foretaget i vindenergi. Derudover vil de fremme brugen af vindenergi i bred forstand samt synliggøre de virksomheder, der reelt bidrager til at levere vindenergi. WindMade vil blive administreret af en ny non-profit organisation i Bruxelles, som nu skal i gang med at udvikle kriterier for, hvilke produkter og virksomheder, der må pynte sig med mærket. Vel vidende, at energiproduktionen blot er et blandt mange vigtige miljøparametre, og at der nu plantes endnu et træ i skoven af miljø-, økologi- og fairtrademærker, synes jeg alligevel, at WindMade er et fremragende initiativ. Især hvis det kan få global gennemslagskraft på grundlag af pålidelige og gennemskuelige mærkekriterier. Allerede nu kan man bakke op om initiativet på nettet, fx ved at kvidre til hele verden om, hvilke produkter eller virksomheder man gerne vil have vindmærket. WindMade lover at bringe det videre.
Fast Company har interviewet Vestas' marketingdirektør Morten Albæk om WindMade: Inside Vestas' Plan to Create More Energy-Conscious Consumers Log ind for at svare! |
Miljørådgivning (3)
ECOPROFILE har 148 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv.
|