Det store energiskift: Kan historisk viden hjælpe os med fremtidens valg?

Vi taler så meget om det. Det store energiskift. Uanset om drivkræfterne er klimaforandringer, svigtende oliefelter, global ulighed, teknologisk innovation eller geopolitiske forskydninger, er der ikke mange der tvivler på, at vi før eller siden må tage afsked med de fossile brændstoffer. Men vi glemmer ofte at mennesket også tidligere har gennemført gennemgribende forandringer i energiforbruget. Kan viden om fortidens energiskift hjælpe os med de vigtige valg vi står overfor?

En fossil historie
Før den industrielle revolution var mennesket afhængigt af solenergi som igennem afgrøder og skove gav brænde og byggematerialer og mad på bordet. Pres fra befolkningsvækst og industriudvikling førte i det 16. århundrede til så omfattende mangel på træ, at først Storbritannien og derefter andre lande blev tvunget til at satse på kul. Med opfindelsen af moderne mineteknologi, dampmaskinen, jernbanen og dampskibet i det 17. og 18. århundrede blev kullets fordele frem for træ mere tydelige og så kunne industrialiseringen i USA og Europa tage fart.  

Da olien først blev lanceret på det amerikanske marked i 1859 var det ikke på grund af mangel på kul, men for at sikre produktionen af lampeolie til belysning i industrien. Lampeolie var hidtil blevet produceret af hvalspæk, men da hvalerne efter mange års intensiv jagt var tæt på udryddelse, fandt man petroleum som en kærkommen erstatning. Det blev snart klart at olie er langt nemmere at bruge som brændstof end kul og er langt billigere at transportere over større afstande. Indenfor skibsfarten, havde olien den fordel frem for kul, at man kunne frigøre fyrbøderne til arbejde på dækket.

Men det var først for alvor i 1950’erne at olien for alvor fik fart på. Verdenshistoriens største og længste vækst i reallønnen og et vedvarende fald i oliepriserne efter opdagelsen af de ufattelige mængder af nemt tilgængelig olie i Mellemøsten gjorde, at olie kunne overtage førstepladsen som den mest anvendte energiform. Olien skabte vores moderne byer med vidtstrakte forstæder, medførte et eksplosivt boom i personbiler, af motorveje, plastikprodukter, flyrejser og global transport. Billig olie i rigelige mængder var med til at give USA førertrøjen som verdens største økonomi og supermagt, ligesom kul havde 300 år tidligere havde skabt det britiske.

Verdenshistoriens længste boom i 1950’erne skabte også noget andet. En uafrystelig tro på at væksten vil fortsætte i det uendelige og i al evighed. Og en udledning af CO2 og andre klimagasser i mængder som i dag, ganske vist utilsigtet, har overskredet planetariske grænser, som menneskeheden bør holde sig inde for, hvis højtudviklede samfund skal kunne eksistere og blomstre.

Kan man planlægge et globalt energiskift?
Tidligere tiders store og gennemgribende energiskift blev ikke besluttet af nogen central myndighed og opstod ikke som følge af en større, langsigtet og overordnet plan for fremtidens samfund. Snarere end en ligefrem og lineær proces fra videnskabelige opdagelser til udvikling og kommercialisering, blev forandringerne drevet af komplicerede sammenhænge af beslutninger og ydre omstændigheder, som ofte faldt tilfældigt ud.

At forestille sig eller ligefrem planlægge fremtidens samfund og utilsigtede konsekvenser er ikke nødvendigvis nemmere i dag end i fortiden. Ikke desto mindre er den helt store forskel for skiftet til bæredygtig energi, at vi skal planlægge og styre det, hvis vi skal gennemføre det i tide af hensyn til fremtidige generationers muligheder for et godt liv på jorden.

På grund af kapitalbehov, krav til infrastruktur, lovgivning, etablering af følgeteknologier osv., kan det tage årtier for en hvilket som helst brændstof at slå fuldt igennem. Og i forhold til tidligere energiskift står vi nu med udfordringer som aldrig før. 1950’ernes billige og nærmest uendelige olieresurser er aflyst af skyhøje oliepriser og vished om at alverdens oliebrønde en dag vil være tømte. Og mængden af energi vi skal bruge i dag og i fremtiden for at holde vores globaliserede samfund i gang og i fortsat udvikling er langt større end i nogen anden tidsalder. Som om det ikke var nok skal vi regne med en vækst i verdens befolkning fra omkring 6 mia. til omkring 9 mia. i 2050.

Vi kan, hvis vi vil eller?
Udfordringen om at opnå et skift til bæredygtig energi er ikke et spørgsmål om at følge et bestemt sæt af tekniske krav eller politiske præferencer, som om der ikke var nogen alternativer. Sagen er snarere den at vi i dag står med en anden slags valg, nemlig et af rige og meget forskelligartede teknologiske valgmuligheder. Vi kan nå langt med kendte teknologier på kort sigt, som er teknisk og potentielt økonomisk gennemførlige.

Men mange af valgene kan ikke gennemføres på samme tid. Og samtidigt med energiskiftet skal vi forske i nye energiteknologier og systemer, som kan komme på markedet efter 2050, hvilket kræver det helt lange sigt i forskningen og forskningsstøtte.

En af de helt store udfordringer bliver ikke at lade os forblinde så meget af vores muligheder for at gennemføre det næste energiskift, så vi ikke kommer ud af starthullerne. For vores eksisterende energiforbrug er indlejret i eksisterende sociale institutioner, sociale normer og vaner samt i en fysisk infrastruktur med lang levetid. De bygninger, fabrikker, miner, gasfelter, kraftværker og transportnetværk som bygges nu, kommer til at eksistere mange år frem og risikerer at komme til at dominere over en anden og potentielt langt mere lovende teknologi. 
Sådan er det i dag, og sådan var det i historien med indførslen af først kullet og siden olien som nyt og revolutionerende brændstoffer. Fælles for disse ”lock in”s er, at sådan en situation er ganske svær at ændre, når den først er opstået.

Tidligere tiders energiskift strakte sig typisk over 70 til 120 år. At beslutte sig for at gennemføre det næste energiskift inden for én eller to generationer og med åbne øjne, hvor det tidligere forgik uden nærmere bekymring for fremtiden eller kloden er en gigantisk og helt ny opgave. Det kræver solid social forankring og en ansvarlig global dialog. Og det indebærer at vi begynder at tænke langsigtet og bliver parate til, om nødvendigt at genåbne og genoverveje allerede trufne teknologiske valg.

Kun på den måde kan vi få de klare rammer som er nødvendige at stater, erhvervsliv og investorer vil kaste ud i de kæmpemæssige investeringer med langsigtede afkast, en drastisk omlægning af energisystemet indebærer. Kun sådan kan vi måske undgå at blive alvorligt forsinket af forældede teknologier. Og kun sådan kan vi måske nå at styre mennesket sikkert igennem. 

Litteratur
Frank Uekoetter (ed): The Turning Points of Environmental History, University of Pittsburg Press, 2010

Hewitt Crane (ed.): A cubic mile of oil: the looming global energy crisis and options for averting it, Oxford University Press, 2010.

Ivan Scrase & Gordon MacKerron (ed): Energy for the future- A new Agenda, Palgrave Macmillan, 2009.

Johan Rockström et al.: Planetary Boundaries: Exploring the Safe Operating Space for Humanity, Ecology an Society 14:2, 2009

Tak for et glimrende historisk perspektiv på omstillingen af energiforsyningen.  

Historien viser, at vi bare skal se at komme i gang med de forhåndenværende teknologier, og ikke vente på, at forskerne finder på endnu smartere eller endnu billigere fossilfrie energikilder, som bl.a. Bjørn Lomborg er fortaler for.

Sidstnævnte tilgang svarer til, at amerikanerne i 1850'erne skulle have udryddet hvalerne, mens de ventede på endnu mere effektiv belysning end petroleumslamper.

Du slår ned på noget af det mest interessante i energiforsyningens historie, nemlig at det hele tog temmelig lang tid. En anden spændende opdagelse ved at dykke ned i historien er den udbredte modstand mod energiskift selv i situationer, hvor en ny energikilde ellers har klare og kontante fordele.

Da en vis Lord John Fisher i 1882 lancerede ideen om at skibe i den britiske flåde skulle skifte fra olie til kul, førte det til omfattende modstand, bl.a fra selveste Winston Churchill-selv om olien bl.a. gav langt større rækkevidde og uafhængighed af hyppige optankninger.

For hvor briterne kunne skaffe alt det kul de ville fra minerne i Storbritanien, skulle olie importeres fra USA. Det var først efter Tyskland fik en flåde, med kul som det primære brændstof, at Churchill gav sig og beordede at få sat motorer ind. Resten af historien kender vi.