|
Virksomheders samfundsansvar Økonomi Olie, kul & gas
Bizar bæredygtighedsliste
![]() Så er det quiz-tid her på Ecoprofile! Kan du gætte, hvem magasinet Corporate Knights netop har udpeget som verdens mest bæredygtige virksomhed?
Nej, det er ikke Vestas. Det er Statoil! Ikke nok med at Statoil lever af olie, som forhåbentlig snart er fortidens energikilde. De er også involveret i den voldsomt klima- og miljøbelastende udvinding af olie fra tjæresand i Canada, som du kan læse meget mere om på denne norske kampagneside fra Greenpeace og WWF og i denne artikel på DR's hjemmeside. Og så er de - som Greenpeace Danmark skriver om her - lige blevet sagsøgt af delstatsregeringen i Alberta for at have afgivet falske og misvisende informationer om deres vandforbrug i forbindelse med olieudvindingen. Når en sådan virksomhed havner øverst på 2011-udgaven af Corporate Knights' Global 100-liste, er det mildest talt en bizar bæredygtighedsliste. Novozymes kommer ind på en flot tredjeplads, og det er måske velfortjent, da virksomhedens enzymer på globalt plan bidrager til store energibesparelser og udvikling af biobrændsler. Jeg anerkender også, at Danske Bank har fået gang i nogle interessante miljøinitiativer, men at det skulle være verdens tiende mest bæredygtige virksomhed, køber jeg simpelthen ikke. Blandt andet fordi miljøengagementet primært er i forhold til driften af banken og ikke så meget i forhold til, hvad banken investerer sine penge i. Såsom udvinding af olie fra tjæresand! Vestas er gudskelov også kommet med på listen, men må nøjes med en 21.-plads. Global 100-listen ranker virksomhedernes bæredygtighed efter flere forhold end miljøforhold, herunder innovationskapacitet, andel kvinder i bestyrelsen, direktørløn i forhold til øvrige ansattes løn og betaling af skat. Resultatet er lige til at grine af, hvis det ikke var fordi vores banker, pensionskasser og andre investorer måske læner sig op af denne slags lister, når de skal vurdere, hvilke virksomheder, der kan give et godt og bæredygtigt afkast på langt sigt. Hermed en opfordring til at holde sig langt væk fra Global 100. Og Canadas tjæresand.
"Verdens mest bæredygtige virksomhed" er minsandten også medafsender på en opfordring til EU om at satse mere på gas og mindre på vedvarende energikilder, skriver the Guardian: EU could meet carbon targets more cheaply with gas than renewables, say gas firms Log ind for at svare! |
Miljørådgivning (3)
ECOPROFILE har 148 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv.
|