Energistrategi 2050

Energistrategi 2050, som regeringen lancerede i dag, er ikke fuld af overraskelser, men det er positivt, at det endelig ser ud til at der kommer mere gang i udbygningen af den vedvarende energi.

Det er også positivt at to ministre fremlægger planen som det skete på dagens pressemøde. Perspektiverne omkring sammenhængen mellem arbejdspladser og omlægningen til vedvarende energi ser ud til at have et ret bredt fundament politisk i Danmark. Fra SF til Venstre tales om arbejdspladser afledt af indvesteringer i fx vindmølleindustrien.

Men, men stadig ingen svar på hvad der skal ske på transportområdet og rimelig stor fare for at vi gør os afhængige af import af, på sigt meget dyr, biomasse.
Her er faktisk kun ét svar energibesparelser!!! og også i industrien - og her er plads til forbedring i energistrategi 2050. 6% i 2020 er ikke nok!!

Vi skal da også lige have et link til strategien: Energistrategi 2050.

Jeg er i øvrigt helt enig i, at en reduktion i bruttoenergiforbruget med 6 % i 2020 set i forhold til 2006 er alt for slapt. Det er langt under EU's mål om at mindske energiforbruget med 20 % frem mod 2020, og da energibesparelser i virksomheder og boliger ofte er væsentligt billigere pr. kWh end fx opførelse af vindmølleparker, bør der investeres endnu mere i området, end regeringen lægger op til. Endelig understreger den mulige mangel på strategiske metaller til grøn energi, hvor vigtigt det er at satse yderligere på energieffektivisering.

De af Michael Minter anførte resonnementer er efter min opfattelse korrekte forstået på den måde at omstilling til udnyttelse af de vedvarende energikilder og energibesparelser i virksomheder og boliger ikke er "modspillere", men "medspillere", ligesom omstillingen ikke bør forsinke affaldssortering og genanvendelse af strategiske metaller til grøn energi og yderligere energieffektivisering. Det er givetvis hinandens forudsætninger for at en total omlægning af energiforsyningen til vedvarende energi i Danmark kan ske så hurtigt som overhovedet muligt.

Det problematiske er, hvis man begynder at stille det op som et modsætningsforhold (nærmest Lomborgsk) begrundet i begrænsede økonomiske midler, hvilket efter min opfattelse nemt kan komme til at virke bremsende på udviklingen, og hermed på potentialet for innovation, nye virksomheder, nye arbejdspladser og sund økonomi mv. Der er mange måder at tilvejebringe de nødvendige investeringer indenfor nye bæredygtige løsningsmodeller indenfor udnyttelsen af de vedvarende energikilder uden det behøver være tilskudskroner fra staten.

Et eksempel indenfor byggeriet kunne være en reform af bygningsregulativet, så det blev lovbestemt at al nybyggeri så vidt muligt bliver selvforsynende med VE. Et andet eksempel indenfor den maritime transport kunne være forbud mod benzin- og dieseldrevne både på særligt følsomme vandområder i Danmark på samme måde, som man i vores naboland Tyskland har indført forbud mod benzin- og dieseldrevne skibe på mangs af de større tyske søer, hvilket har medført en enorm udvikling indenfor solcelledrevne turistfartøjer i Tyskland, jf f.eks. min artikel på Levende Havs hjemmeside den 4/9 2009 under referencen http://www.levendehav.dk/politik/enkeltsager/miljo-debat/solar-boats-2009.htm . Endelig kan man henvise til dele af norske politikeres visionære lovgivning omkring elbiler, så der nu kører mere en 1800 elbiler rundt på de norske veje og har skabt forudsætningerne for både et elbilmarked og -produktion i Norge med eksport af elbiler til både USA og til Danmark, jf f.eks. hjemmesiden http://www.think.no/ .