|
Bus og tog Fly
Klimavenlig skiferie
![]() Sådan kommer du på skiferie med et CO2-udslip på 3 kg per person. Så er jeg på vej på skiferie med et CO2-udslip på blot 12 kg for hele familien t/r og rigtig god samvittighed! Havde vi taget flyet til Alperne i stedet, havde rejsens udslip været næsten 2 ton. Det er en forskel, der er til at føle på. Ifølge Volvo og Vattenfalls svenske klimaprojekt One Tonne Life er turen på den svenske elektrificerede (!) jernbane suverænt det mest miljøvenlige valg, når man skal tilbagelægge de godt 1.000 km fra Malmö til Duved. En togrejse udleder kun 1,5 gram CO2/person km, mens en flyrejse udleder 245 gram CO2/person km, en busrejse udleder 40 gram CO2/person km og bilen (en ny Volvo V70 DRIVe) udleder 34,5 gram CO2/person km med 4 personer i bilen. Og det bedste er, at der næsten kun er fordele ved at rejse på skiferie med nattog. Det er effektiv rejsetid, hvor vi undgår at spilde dagtimerne med transport, vi hygger os i vores egen familiekupé med medbragt mad, slik, bøger, spil, film og lidt blogging, og vi kommer udhvilede frem med både pisten og skihytten i gåafstand. Eneste minus er prisen. Togturen fra Malmö til Duved er mindst et par tusind kroner dyrere end en flytur til Alperne. Dette prisforhold mellem tog og fly bør naturligvis ændres, og så er det vist også på tide, at der bliver etableret bedre togforbindelser sydpå. Men først skal jeg ud på ski...
![]() Selvom det er dyrt, kan du til gengæld glæde dig over, at udslippet per krone bliver endnu lavere pga. den høje pris ;) Flot initiativ! God ferie! Log ind for at svare! |
ECOPROFILE har 148 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv.
|