Vores Fukushima Øjeblik

Den tragiske og alvorlige ulykke på Fukushima atomkraftværket har fået regeringer over den ganske verden til at stoppe op og reflektere over atomkraftens fremtid. I EU erklærede energikommissær Guenther Oettinger for få dage siden at samtlige atomkraftværker skal stresstestes. Selv i Kina er byggeriet af 28 nye atomkraftværker nu sat i bero, indtil sikkerheden på de nye værker er gennemgået en ekstra gang.

For George Monbiot, forfatter og flittig skribent i The Guardian, er Fukushima ulykken en lejlighed til at slå et slag for atomkraft, fordi kernekraft er en vigtig del af det energimiks som skal erstatte kul og olie. Salgstalen for atomkraft er spektakulær, fordi Monbiot nu springer ud som erklæret tilhænger af atomkraft.

Ifølge Monbiot er atomkraft langt mindre farligt end kul og mere ligetil at anvende på elnettet end sol- og vindenergi. Den største risiko er, ifølge Monbiot, at frygten for atomkraft skal få erhvervsliv og stater til at holde sig fra at bygge nye, moderne atomkraftværk. Skulle det ske, vil en stor del af investeringerne ske i kulkraft i stedet og verden og klimaforandringerne ville for alvor være på gale veje.

Den canadiske miljøprofessor Thomas Homer Dixon skriver i sin artikel "Our Fukushima Moment" om hvad ordet Fukushima vil betyde i år 2035. Omfattende frygt for atomkraft i befolkninger og en krav om en skov af højteknologiske sikkerhedssystemer har betydet at atomkraft nu er en af de dyreste energiformer. For Dixon betyder ordet Fukushima dog ikke så meget en diskussion for eller imod atomkraft. Ordet eller begrebet Fukushima skal snarere markere et vendepunkt i menneskehedens historie.

Hvis det står til Dixon vil Fukushima i fremtiden stå for det øjeblik hvor vi langt om længe forstod den morderlige fare vores afhængighed af energi har ført menneskeheden ud og hvor vi begyndte at investere rigtige resurser på sikre løsninger. 

Se de to artikler på:

http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2011/mar/21/pro-nuclear-japan-fukushima.

http://www.theglobeandmail.com/news/opinions/opinion/our-fukushima-moment/article1946562/.

Se også Jørgen Steen Nielsens artikel i Information, hvor Fukushima beskrives som en del af et dobbelt wake up call, der kan give den grønne energi momentum:

"På én og samme tid får verden demonstreret sårbarheden i såvel et atomkraftbaseret som et fossilt baseret energisystem. I Japan har naturens ustyrlige kræfter blotlagt den nukleare tekniks uforudsigelighed. I den arabiske verden har ustyrlige politiske kræfter illustreret olieforsyningernes upålidelighed. Tilsammen sender det et signal om, at verden er i en uholdbar energimæssig klemme, der fordrer en større indsats for omstilling end hidtil udfoldet."

Endnu en artikel, som belyser en helt anden og lidt mindre opimistisk vinkel på Fukushima ulykken og mulige globale konsekvenser på energiområder:

World needs to choose between nuclear and climate risks, Orbeo says

Som Jørgen Steen Nielsen skriver kan det godt være at der ligger en mulighed for et omfattende globalt energiskift til sol- og vindenergi i forlængse af Fukushima ulykken. Men der er jo også mulighed for at skiftet sker til kendte energiformer som naturgas og kul med en større CO2 belastning end kernekraft. Hvis det skulle ske, ville en afslutning på atomkraftens renæssance kunne betyde en forøget CO2 udledning på 1,7 mia. ton CO2 i 2030, jf. artiklen på bloomberg.com. Dette svarer til noget i retning af den samlede årlige CO2 udledning fra Rusland eller det dobbelte af Tysklands årlige udledning.
 
I Jørgen Steen Nielsen’s artikel lægger forfatteren vægt på at priserne på kul og gas vil stige ekstra meget, hvis udbygningen af kernekraft standses over de kommende år. Ud over prisudviklingen nævnes også ”olieforsyningernes upålidelighed” i Mellemøsten som en faktor som ”her og nu” sammen med prishoppet på olie og gas skulle gøre fornybar energi meget mere interessant og konkurrencedygtigt end de fossile brændsler.
 
Men ”olieforsyningernes upålidelighed” i Mellemøsten er et underligt argument at bruge for at alternativ energi nu med et skulle ”løbe af med sejren” over de fossile brændsler. For godt nok fører de omfattende oprør mod autoritære regimer til usikkerhed om prisudviklingen på olie globalt. Men hvis der var noget oliekrisen i 1970’erne viste verden om olieforsyninger fra Mellemøsten og upålidelighed, var det at det er risikabelt at være strategisk afhængig af en region som også dengang var meget politisk ustabil. Men fik oliekrisen i 1973 og 1978 verden til at planlægge endsige at gennemføre et energiskift til vedvarende energi? Så vidt vides var det ikke helt det der skete.    
 
Og nu til prisudviklingen som skulle gøre grøn energi så meget mere attraktiv, at et grønt energiskift skulle blive en realitet. Hvis udbygningen af kernekraft skulle blive aflyst, ville det jf. artiklen på bloomberg.com betyde, at den globale kapacitet indenfor vedvarende energi skulle være 7,5 procent højere i 2030 end ellers. Det lyder måske ikke af så meget sølle 7,5 % efter danske omstændigheder, men globalt er det en helt anden snak.

Jørgen Steen Nielsen forudsiger prisstigninger på olie og gas, men nævner intet om, hvordan en massiv ekstra efterspørgsel efter vindmøller og solpaneler vil kunne påvirke prisudviklingen for vedvarende energianlæg. Ville prisen på grønne energianlæg nødvendigvis falde i det uendelige som følge af stordriftsfordele, som det gængse billede ofte er? Måske ja, men det er ikke det fulde billede! Den aktuelle globale mangel på strategiske metaller (5-15 år ud i fremtiden) til supereffektive vindmøller, solpaneler og elbiler med prisstigninger på flere hundrede procent på metallerne alene i 2010 giver et fingerpeg om de mulige prisstigninger også indenfor den grønne energisektor.
 
Derfor har jeg vanskeligt ved at anerkende artiklens præmis om at Fukushima ulykken nødvendigvis er et "dobbelt momentum" for udviklingen af sol- og vindenergi på bekostning af fossile brændsler.  

Men Jørgen Steen Nielsen nævner også noget langt mere interessant end priser. Nemlig at vindmølleparkerne i Japan har vist sig at stå helt uskadte tilbage efter et jordskælv og en tsunami af et omfang som det som har lagt store dele af Japan i ruiner. Ud af Japans 275 MW produktionskapacitet til vindmøllestrøm er 175 MW stadig fuldt ud funktionsdygtig og tilsluttet elnettet. Det moderne vestlige samfunds afgrundsdybe energiafhængighed har betydet, at mennesket er gået med til at løbe ufattelige risici. Risici som nu har ført til alvorlige konsekvenser i Japan som følge af atomulykken, men også globalt som konsekvens af vores lemfældige omgang med fossile brændsler.

Hvis Fukushima ulykken har potentiale til at føre til et grønt energiskift er det nok snarere at det kan blive det historiske øjeblik hvor vi indser, at der findes langt mindre risikable og mere robuste alternativer. Energiformer som betyder at vi kan opretholde vores højteknologiske og komfortable levevis uden at vi nødvendigvis skal fortsætte spillet med stadig større indsatser indtil det en skønne dag risikerer at være "game over".

Vil det sige, at du stadig er optimist, Frederik - men af andre årsager end dem JSN's artikel peger på?

Jeg tror nu, at du undervurderer betydningen af de stigende oliepriser. Det kan godt være at de stigende priser ikke fik os til at gennemføre et totalt energiskift i 1970'erne. Men de satte da gang i et energiskift og en enorm effektivisering af vores energiforbrug. Og uanset hvordan det går i Mellemøsten, har vi en helt ny situation med et storforbrugende Kina, der presser oliepriserne op.

Man kan håbe på, at Fukushima ulykken vil være med til at henlede opmærksomheden på risikoen ved A-kraft og forhåbentlig sætte endnu mere gang i udviklingen af udnyttelsen af de vedvarende energikilder, som den mest forsvarlige vej at gå med hensyn til fremtidens energiforsyning under hensynet til en bæredygtig udvikling.

Hertil kommer, at udvikling af udnyttelsen af de vedvarende energikilder rummer et enormt potentiale for innovation, nye virksomheder og nye jobs samt sund økonomi, måske bedst illustreret ved udnyttelsen af miljøvenlig solenergi. Man kan raffinere, udvikle, privatisere og tjene penge på de tekniske løsningsmodeller til at udvinde og omdanne energien fra sollyset til el eller varme, men aldrig kilden. Solen skinner overalt på Jordkloden.

Til slut vil jeg blot henvise til et interessant interview med Jeff Rubin på jyskebank tv den 1. november 2010: Oliepriserne stiger og er enden på globaliseringen

Kære Michael

Det er klart at prisdannelse er en viktig faktor ift. energiskift. Min pointe er, at "Fukushima øjeblikket" nok kan betyde at atomkraft bliver så dyr i drift at det er vanskeligt at forestille sig en fortsat opblomstring af a-kraft på globalt plan. Men vi være forsigtige med at konkludere at dyrere atomkraft nødvendigvis betyder at det er grøn energi som lukrerer af en større konkurrencedygtighed og ikke "the usual suspects".

Det der er meget mere interessant er hvad Fukushima kan gøre ved menneskets måde at tænke på og de fremherskende værdier der råder i samfund rundt omkring på kloden. Populært sagt kan spørgsmålet være om "Vores Fukushima øjeblik" kan blive Europas gamle "Lissabon øjeblik"?

I 1755 udløste seismologisk aktivitet i havet ud for Lissabon et jordskælv som målte 9.0 på Richter skalaen som førte til både brand og 30 meter høj tsunami og at mere end 60.000 mennesker mistede livet. Men jordskælvet betegnede også et "øjeblik", en skelsættende begivenhed, der rystede folk ud over hele Europa og satte sig spor i deres tro og tænkning. Jordskælvet satte spørgsmålstegn både ved oplysningstidens optimisme og ved den traditionelle gudstro. For mange historikere var jordskælvet i Lissabon en begivenhed som skabte gennembrud for Oplysningstiden og dermed for moderne videnskab, statsstyre og tolerance.

God pointe!