Mærsk bygger 'vugge til vugge'-skibe

Mærsk Line underskrev i februar en ordre på foreløbigt ti nye containerskibe, der ikke bare vil være de mest energieffektive containerfartøjer i verden, men også være bygget efter 'vugge-til-vugge'-princippet. Det betyder, at alle materialer på de nye skibe skal kunne genanvendes og indgå som råstoffer i produktionen af nye skibe eller andre produkter.

Med den nye ordre bringer rederiet sig i front på miljøområdet og ruster sig bedre til en fremtid med stigende oliepriser og øgede miljøkrav fra store globale kunder som WalMart og IKEA. Det bidrager også til at redde den samlede Mærsk-gruppes miljøprofil fra at kæntre. 

Så sent som i juni sidste år blev Mærsk i en FN-rapport "hængt ud" som en virksomhed, der belaster det globale miljø så meget, at omkostningen herved overstiger virksomhedens indtjening. Selskabets jagt efter nye oliekilder er også en stor sort plet på det nye ansvarlige image. Endelig kan man diskutere, hvorvidt Mærsks transportarbejde i det hele taget er en vigtig medvirkende årsag eller blot et symptom på vores ubæredygtige brug og smid væk-forbrugskultur.

Men én ting er sikkert. Den globale handel med varer stopper ikke i den nærmeste fremtid, og transport med skib er fortsat den mest miljøvenlige transportform. Så der skal nok blive brug for de nye, effektive Triple E-skibe. Hvis ikke, kan materialerne heldigvis bruges til noget andet.



Læs mere
Information: Mærsks grønne ordre: Verdens største skibe skal kunne genbruges
Mærsks temaside om skibene
Mærsks temaside om bæredygtig udvikling

Nogen ret kan der være i FN’s rapport fra sidste år om Mærsk, jf således punkt h til dagsordenen og referatet fra selskabets sidste generalforsamlig den 4. april 2011, citat:

h) Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

i) Aktionærens forslag om at lade selskabet anlægge en mere miljøvenlig profil blev ikke vedtaget.
ii) Aktionærens forslag om at lade selskabets administrationsbygning på Esplanaden 50 EMAS registrere blev ikke vedtaget.
iii) Aktionærens forslag om at der afsættes et beløb på kr. 100 mio. for året 2011 til at undersøge mulighederne for anvendelse af vedvarende energi til fremdrift af selskabets skibe blev ikke vedtaget.
 
Her et link til referat og dagsorden. 

Forslag, som i en økonomisk terminologi i Mærsk koncernen vel nærmest kan sammenlignes med forslag i et normalt dansk rederi investerede i en ”miljøvenlig” græsslåmaskine til at slå græsset omkring admininstrationsbygningen.

Tak for indlægget, Jimmy. Jeg kan næsten forstå, at du er utilfreds med udfaldet af generalforsamlingen i april, men har derudover lidt svært ved at afkode dit budskab. Mener du ikke at satsningen på de nye skibe er et seriøst miljøtiltag?

Kære Michael,
Jo selvfølgelig mener jeg, at satsningen på de nye skibe er et seriøst miljøtiltag.

Min pointe er, at netop A.P. Møller Mærsk A/S i højere grad kunne prøve at tilgodese et bredt politisk ønske i København om at markedsføre hovedstaden, som ”Europas Miljøhovedstad” eller ”Verdens Miljømetropol”, f.eks. ved at prøve at dække en så stor del af selskabets administrationsbygning på Esplanaden 50 med ”grøn” elektricitet fra solceller og/eller minivindmøller fra taget af bygningen, dels fordi der vil være tale om en relativ beskeden investering (måske 10 mio. kr) som kan tjene sig selv hjem indenfor en overskuelig periode med de stadigt stigende elpriser og dels fordi min klare overbevisning er, at hverken solceller og/eller minivindmøller på nogen måde behøver skæmme bygningen, men kunne give bygningen er maritimt islæt, såfremt det blev lavet med omtanke. Visse hoteller og andre nybygninger har forstået værdien af udnyttelsen af den miljøvenlige solenergi fra byggeriets tagkonstruktion og facade, jf f.eks. artiklen “Nordeuropas største solcelleanlæg ligger i Ørestaden” fra den 29-09-2009 (2.400 m2 solceller), men tilsyneladendende er anlægget på Hotel Crown Plaza i Ørstaden, nu blevet ”overhalet” af et nyt byggeri i Århus (3.300 m2 solceller), jf således denne artikel fra den 10-03-2010.

Selskabet A.P. Møller Mærsk modtager som bekendt mange prominente besøg fra udenlandske forretningsforbindelser på Esplanaden og kunne således som en moderne virksomhed være med til at fremme markedsføringen af udnyttelsen af miljøvenlig solenergi til fremtidens energiforsyningi Europas Miljøhovedstad.
De samme argumenter gør sig for så vidt gældende inden for udnyttelsen af de vedvarende energikilder (sol og vind) til fremdrift af fremtidens skibe, jf desuden mit tidligere indlæg Udvikling af miljøvenlige både , hvor jeg mener især det kriseramte og nu lukningstruede Lindøværft kunne have gjort nogle udviklingsmæssige fremskridt, dersom A.P. Møller Mærsk havde turdet satse på udvikling af de vedvarende energikilder (sol og vind) til fremdrift af selskabets skibe og som i sidste ende måske kunne have betydet værftets overlevelse.

Med andre ord mener jeg ikke at selskabets satsning på de nye skibe ”cradle to cradle” på nogen måde behøver at udelukke muligheden for anvendelse af de vedvarende energikilder (sol og vind) til fremdriften, som hvis dette potentiale var blevet udviklet og integreret i de nye skibe kunne have betydet, at skibene måske var blevet endnu mere miljøvenlige og hermed endnu mere rentable som følge af et lavere brændstofforbrug til fremdriften.

Kære Jimmy. Nu går budskabet klart igennem. Tak for det!

Jeg er helt enig i, at der fortsat er plads til forbedringer i Mærsk-koncernens miljøprofil, og at mere vedvarende energi på såvel Esplanaden som på skibene ville se godt ud.

Kære Michael,

Under henvisning til generalforsamlingsforslag mandag den 4. april 2011, punkt h, i og iii, og aktiekursens drastiske fald siden da henvises til følgende artikler:
 
1400 m2 solceller på taget hos Niras
 
Stena Line først i verden med vindkraft på færge
 
færge med vindmøller på fordækket
 
ny slags skibspropeller gør danske skibe mere effektive
 
Ovennævnte artikler dokumenterer efter min opfattelse, at selv relativt beskedne investeringer i nye miljøvenlige teknologier kan vise sig at være ret fornuftige både ud fra et miljømæssigt og et driftsmæssigt synspunkt. Man kunne vel godt forestille sig Mærsk Line skibe med vindmøller i forstavnen kunne medføre besparelser på driftsomkostningerne til olie på samme måde som Stena Line.

Desuden kunne denne form for innovative monteringsopgaver med fordel måske udføres på det nu lukningstruede Lindøværft, som hermed kunne specialisere sig på området med udvikling af de vedvarende energikilder (sol og vind mv) til fremdrift af fremtidens skibe.

Problemet er måske, at hele Mærsk koncernen fortsat hænger fast i oliealderen. De seneste dages nyheder sætter i hvert fald Mærsk Lines miljøsatsninger i relief.

Mærsk Drilling investerer nu knap 7 mia. kr. i nye skibe til dybtvandsboringer, hvilket godt kan bekymre, ikke alene på grund af klimaet, men også i lyset af, hvordan Mærsk Olie og Gas håndterer olien på det "lave" vand i Nordsøen.

Ja, man kan næsten frygte at hele Mærsk koncernen fortsat hænger fast i oliealderen og hermed bevidst eller ubevidst kommer til at virke som en "bremseklods" indenfor udnyttelsen af de vedvarende energikilder (sol og vind mv) indenfor den maritime transport, fordi koncernens fortjeneste overvejende kommer fra olieudvindingen.

Enhedslisten har gjort sig nogle overvejelser om udvindingen af Nordsø-olien fra 2004-2010 på sin hjemmeside under overskriften olietyveriet .
 
Det virker i hvert fald underligt på mig, at bestyrelsen på generalforsamlingen mandag den 4. april 2011 modsætter sig selv relativt beskedne investeringer  til at undersøge mulighederne for anvendelse af vedvarende energi til fremdrift af selskabets skibe, når dette måske kunne føre til at Mærsk Lines skibe kunne blive endnu mere miljøvenlige og hermed mere rentable som følge af et lavere brændstofforbrug til fremdriften i fremtiden.

Særligt fordi potentialet måske kunne holde liv i det nu lukningstruede Lindøværft, eller dele heraf, som hermed kunne specialisere sig på området med udvikling af de vedvarende energikilder (sol og vind mv) til fremdrift af fremtidens skibe.

Er der tale om misforstået loyalitet, når Venstres energi- og klimapolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt i DR2 Debatten "Hvad koster klimaet" torsdag den 13/10 betegner generalsekretæren for Greenpeace Mads Flarup Christensens udtalelser om Mærsk, herunder udtalelsen om, at Mærsk ham bekendt ikke investerer en eneste krone i vedvarende energi, hvilket Lars Chr. Lilleholt betegner som et "helt uforskammet angreb på en stor flot dansk virksomhed” i slutningen af udsendelsen (44:27 minutter inde i udsendelsen)?
 
Er Mærsk efterhånden blevet et nationalt klenodie, hvis investeringer og aktiviteter ikke kan diskuteres i et åbent debatprogram vedrørende klimaet på DR2?

Hvis man kan tro en artikel i Ekstrabladet vedr. Mærsk den 15.10.2011 og tidligere energiminister Poul Nielson har olieudvindingen i Nordsøen og grænsedragningen mellem Danmark og Norge haft særlig bevågenhed for skibsreder Mærsk McKinney Møller.

Efter at have deltaget i en rigtig hyggelig julefrokost i går aftes lørdag den 26. november 2011 ombord på restaurationsskibet Saga Queen København sejlede skibet omkring kl. 21:00 forbi A.P. Møller – Mærsks administrationsbygning på Esplanaden 50, hvor man ved selvsyn gennem vinduerne fra søsiden kunne konstatere at mange store og lange kontorarealer, stod fuldt oplyste uden man kunne få øje på eet eneste levende menneske i de fuldt oplyste kontorarealer. Naturligt nok tænkte jeg, det er jo lørdag aften, så medarbejderne holder jo fri i weekenden ligesom jeg selv. Herefter meldte spørgsmålet sig – Har man mon ”glemt” at slukke for lyset hos A.P. Møller – Mærsk A/S, så lamperne vil ”brænde” uafbrudt hele weekenden til ingen verdens nytte?
Spørgsmålet blev i hvert fald gjort til genstand for en livlig diskussion omkring det bord, hvor mig om min kone sad, og affødte en lang række små jokes eller spydigheder om selskabets adfærd, som jeg skal undlade at referere her, men som jeg er desværre er bange for i længden næppe være gavnlig for selskabets renomé.
En sådan adfærd ville næppe være sket, hvis selskabet havde valgt at lade sig EMAS registrere, jf EMAS Verifikation , hvor medarbejderne inddrages i processen for at undgå et unødigt energiforbrug. Ydermere eksisterer der i dag ret ”billige” løsningsmodeller i form af sensoranordninger, som sørger for at lyset slukker automatisk, når der ikke er bevægelser i lokalerne. Nu er det ikke fordi, den mængde unødigt lys måske betyder særligt meget for selskabets samlede omkostninger. Værre er nok de signaler, som selskabet hermed udsender, som et stort selskab, hvor energien ikke rigtigt betyder noget, medens man fra politisk hold i Danmark ofrer store ressourcer på at opfordre befolkningen til at spare på energien begrundet i problematikken omkring de menneskeskabte klimaændringer. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, når ”en stor flot” dansk virksomhed ud fra et miljøpolitisk synspunkt bevidst eller ubevidst i sin adfærd efter min opfattelse sender de forkerte signaler, særligt når selskabet blot ved at udvise en lille smule ”rettidig omhu” sagtens kunne undgå at udsende de ”forkerte” signaler uden de helt store omkostninger.
Nu har A.P.Møller – Mærsk A/S tidligere vist, at selskabet ikke er bange for at bruge barske værktøjer, når det gælder om at styre selskabets økonomi gennem krisetider, jf f.eks. artiklen De store griber til fem kriseredskaber i Berlingske den 13. november 2011. Artiklens punkt 5 under overskriften ”Mere outsourcing” omtaler dog ikke lukningen af Lindøværftet, hvor Mærsk i fremtiden vil spare på at få nye skibe produceret i Østen med tab af mange danske arbejdspladser især på Fyn til følge. Ærgerligt, især hvis Mærsk havde turdet satse på anvendelsen af de vedvarende energikilder (sol og vind mv) som hjælpemiddel til fremdrift af selskabets skibe og havde givet Lindøværftet mulighed for specialisere sig på området, kunne det måske have holdt liv i dele af det nu lukningstruede Lindværft. Den nye regering ønsker nu at lade Nordsøaftalen undergå et såkaldt serviceeftersyn, hvilket ifølge en artikel i DR-nyhederne den 15. november 2011 Nordsøaftale til eftersyn kommer som et chok for Mærsk. Måske er det netop sådanne chok, som nogle gange kan føre til, at store selskaber vælger at ændre eller revidere deres investeringsstrategi. For A.P.Møller – Mærsks vedkommende kan man ud fra et miljøpolitisk synspunkt måske tillade sig at håbe på, at det såkaldte serviceeftersyn af Nordsøaftalen vil føre til en mere miljøvenlig investeringsstrategi i Mærsk i fremtiden, hvor anvendelsen af de vedvarende energikilder (sol og vind mv) vil få højere prioritet, når det gælder om at reducere selskabets omkostninger, særligt hvis der bliver plads til mindre investeringer som f.eks. energibesparelser i koncernens hovedkontor på Esplanaden.

Trods FN’s udnævnelse af 2012 som det internationale år for bæredygtig energi til alle og generalsekretær Ban Ki-moons opfordringer til regeringer, den private sektor og det civile samfund om at øge brugen af de vedvarende energikilder på mødet World Future Energy Summit 16 January 2012 in Abu Dhabi valgte bestyrelsen ikke at tilslutte sig forslaget som omtalt i en artikel i Berlingske Business den 8. marts 2012 om, at selskabet anlagde en mere miljøvenlig profil ved at installere to små vindmøller i forstævnen på blot et enkelt af rederiets skibe for at teste effekten (besparelserne på olieforbruget til fremdriften), blev ikke vedtaget, jf punkt 7 sektion 4 om forløbet af selskabets ordinære generalforsamling torsdag den 12. april 2012 .

Jeg håber naturligvis ikke, at bestyrelsens konsekvente afvisning af forslag om investere i mulighederne for udnyttelse af de vedvarende energikilder til fremdrift af selskabets skibe både på generalforsamlingen sidste år og igen i år, 
vil blive opfattet som en slags desrespekt hos bestyrelsen overfor FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon og hermed FN systemet i det hele taget.

De foreslåede investeringer synes nærmest ubetydelige, når man sammenligner med Mærsk Drillings investering på knap 7 mia. kr. i nye skibe til dybtvandsboringer , sidste år.