Detailhandlen i central position for grøn omstilling

Det bliver stadig mere tydeligt, at detailhandelen spiller en vigtig rolle for en omstilling til en grøn økonomi. Detailhandlen er i direkte kontakt med både producenter og forbrugere og er i position til at fremme mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre ved at øve indflydelse på begge aktører.

For det første har detailsektoren mulighed for at fremme bæredygtig produktion ved at vælge ”grønne” leverandører eller ved at stille krav til leverandører om kontinuerlig forbedring af deres miljøforhold.
 
For det andet har detailsektoren mulighed for at fremme bæredygtigt forbrug – dels gennem at definere det udvalg af varer, som forbrugerne kan vælge imellem og dels ved at bruge deres butikker og medier som platforme til at markedsføre grønne produkter samt ved at uddanne og oplyse forbrugerne i forhold til specifikke produkter og generelle budskaber.
 
Det er derfor vigtigt, at detailhandelen arbejder systematisk med bæredygtighed i et livscyklusperspektiv, og at der skabes rammevilkår, der gør det attraktivt for detailhandlen at tage stadig større ansvar for at fremme bæredygtigt forbrug og produktion.
 
Dette er også nogle af budskaberne fra en ny hjemmeside om den nordiske detailhandels rolle i bæredygtig forbrug og produktion, der tidligere denne uge blev offentliggjort af Miljøstyrelsen. På hjemmesiden kan detailhandelen finde en række cases fra hele norden og inspirerende idéer til, hvordan butikkerne kan arbejde med bæredygtighed. Derudover indeholder hjemmesiden information om barrierer og drivkræfter for detailhandlens arbejde med bæredygtighed, ligesom den præsenterer eksempler på, hvordan man fra politisk side kan bidrage til, at gøre detailhandelen grønnere både direkte og indirekte i forhold til forbrug og produktion.

Indholdet til hjemmesiden er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Copenhagen Resource Institute, Lund Universitet; National Consumer Research Centre fra Finland; Environice fra Island; Aalborg Universitet og Sifo fra Norge.

Læs mere
Miljøstyrelsens temaside: Sustainable consumption and production in the Nordic retail sector
Miljøministerens pressemeddelelse om projektet

I forbindelse med denne artikel er det vel nærliggende at henlede opmærksomheden på grænsebutikkernes salg af dåseøl og sodavand uden pant på dåserne efter min opfattelse i strid med gældende EU regler.

Når danskerne køber øl og sodavand på dåser i de tyske grænsekiosker skal man udfylde en såkaldt udførsels- eller eksportdeklaration, hvor man skal oplyse navn og adresse samt pas- eller kørekortsnummer. Udførselsdeklarationen skal så afleveres ved kassen i forbindelse med køb af øl og vand på dåser. Det virker jo paradoksalt, fordi der inden for EU's indre marked, ikke længere er noget som hedder import/eksport, og den udførte praksis er efter min opfattelse i klar modstrid med gældende EU regler, men ingen myndigheder synes at ville gøre noget ved denne underlige praksis, selvom det har foregået i årevis.

Resultatet af denne praksis kan ses på antallet af tomme øl- og sodavandsdåser i grøfter og på marker, især i Syd- og Sønderjylland, hvor problemet er størst. Mange bilister vælger at smide du tomme dåser fra en åben bilrude og direkte ud i naturen, når man har drukket indholdet og der ikke er pant på dåserne. Det er efter min opfattelse simpelt hen et svineri, som nemt burde kunne løses ved et ordentlig samarbejde mellem danske og tyske miljømyndigheder til gavn for naturen. Hvis dåserne var belagt med pant ville næppe så mange havne ude i naturen, men ville i stedet blive omsmeltet og metallet genanvedes til fremstilling af nye dåser.

Den udførte praksis i de tyske grænsekiosker virker både som en desrespekt overfor naturen og det metal (aluminium), som dåserne er fremstillet af, men det er vel een af grundene til at grænsekioskerne kan sælge øl og vand så billigt til afgiftsplagede danskere. Panten på en kasse sodavand eller øl udgør typisk 24 kroner, hvormed prisen kan "nedsættes", så man skal næppe forvente stor samarbejdsvilje fra ejerne af de tyske grænsekiosker, selvom mange af disse paradoksalt nok er danskere.