Farlig kemi ud af forbrugerprodukter og mad

Når det kommer til, at være forsigtig omkring vores børns helbred mener jeg ikke, at man kan blive for forsigtig. Vi må ikke lade kommende generationer betale for, at vi valgte at være passive.

Selv om vi ikke altid har endegyldige videnskabelige beviser på farligheden af et givent kemikalie i et givent produkt, skal vi ikke sidde på hænderne, indtil de videnskabelig beviser foreligger. Mistanken bør være nok til, at vi implementerer det internationalt anerkendte forsigtighedsprincip.

Den voksende viden om kemiens skadevirkninger peger klart i retning af, at vi gør klogt i at handle nu. Endnu engang viser det sig nemlig, at fostre er yderst modtagelige for skadeliges stoffer og sågar endnu mere udsatte end tidligere antaget. En ny undersøgelse ledt af Philippe Grandjean viser, at en gravid kvinde deler sin udsættelse for kemikalier – ja endda sin ophobede udsættelse - med sit ufødte barn. Det vil altså sige, at moderens indhold af svært nedbrydelig kemi, som har samlet sig i hende gennem hele hendes liv, overføres til og skader hendes barn.
 
Når jeg læser om denne undersøgelse, som endnu engang viser vigtigheden af handling nu, samtidig med at Folketinget behandler et forslag fra EU om at hæve pesticidgrænserne på frugt og grønt, gør det mig edderspændt rasende – det skriger jo til himmelen. Fødevareministeren, der går ind for at hæve værdierne, udtaler at; ”de foreslåede ændringer af maksimalværdier vil medføre en tilstand på fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabelt”. For hvem, spørger jeg bare?

Det er muligvis ikke altid direkte skadeligt for den kvinde, der spiser jordbær med fløde hele sommeren (hvoraf 80 % indeholder pesticidrester), men hvad så når hun senere bliver gravid og overfører ophobet kemi til sit barns krop, og det påvirker udviklingen af hendes fosters hjerne? Hvad så når der samtidig ophobes andre pesticidrester, parabener og Bisphenol A - bare for at nævne nogle få af de skadelige stoffer, vi dagligt udsættes for - og dette skaber en cocktaileffekt i hende der langt overskrider, hvad der er sundhedsmæssigt acceptabelt. Hvad så med de mange unge mænd, der har en elendig reproduktionsevne pga. nedsat sædkvalitet. Hvad så med det stigende antal piger, der går i for tidlig pubertet?
 
Der er helt åbenlyst noget helt galt. Grænseværdier kan ikke fastsættes efter, hvad man mener er sundhedsmæssigt acceptabelt for en voksen. Det er jo ikke kun den voksne, der udsættes. Og skal små børn til at spekulere i, hvor mange kemikalier de mon udsættes for, da det kan påvirke deres evne til selv at få børn engang? Nej, sådanne scenarier vil jeg altså ikke være med til.
 
Vi ved ikke nok om de skadelige effekter af kemi i forbrugerprodukter. Heldigvis får vi mere viden hele tiden, men indtil de videnskabelige beviser er så tunge, at selv fødevareministeren ikke kan lade være med at kapitulere og begynde at begrænse industrien, har jeg ikke skyggen af tvivl om, at vi skal bruge forsigtighedsprincippet. Reglerne skal være gode nok til at beskytte den mest sårbare del af befolkningen, nemlig fostre og børn. Det er vores ansvar at passe på kommende generationer!