Danmark skal have verdens mindste madspild

Madspild er kommet på alles læber. Politikernes, mediernes, beslutningstagernes, detailhandlens, fødevareproducenternes, studerendes og forbrugernes læber. Fokus på madspild i dag er enorm i forhold til 3 år siden. Men tør vi at tage det næste skridt? Tør vi at blive til dét land i verden, som har mindst madspild?

Forbrug er yt – opbrug er in
Hvad skal der til, før Danmark kan blive dét land i verden som har mindst madspild? Vi er stolte leverandører af verdens bedste restaurant Noma, verdens bedste kok Rasmus Kofoed og verdens bedste tennisspiller Caroline Wozniacki. Hvorfor kan Danmark så ikke blive verdens bedste land til at minimere madspild? Ifølge statistikker er vi langtfra at være verdens bedste – faktisk halter Danmark så meget efter, at vi ifølge Eurostat har Europas rekord i skrald, hvilket svarer til 802 kilo skrald per indbygger om året. Og selv på trods af finanskrisen, ryger der mad ud i de danske skraldespande svarende til et helt års efterløn – nemlig 16 milliarder kroner om året.
 
Men noget tyder på at udviklingen er ved at vende. Politiken skrev for nyligt at nøjsomhed, sparsommelighed og respekt for naturens ressourcer er den nye trend. Den kommende generation af forbrugere bliver kaldt for OPbrugere, da genbrug og madrester er ikke længere forbeholdt mormor-generationen, men er også ved at slå igennem hos de danske familier. Avisen 24timer havde også bragt en forsidehistorie om at danskerne er begyndt at tænke over madspild og flere retter med madrester finder vej til de danske spiseborde. I Påsken bragte Danmarks Radio P4 den glædelige nyhed på P4 Midt og Vest samt på P4 Levende Lørdag, hvor en voxpop fra den lokale supermarked viste, at flere danske forbrugere er begyndt at bruge maden op og forsøger at undgå madspild. Om det er finanskrisen, stigende fødevarepriser eller voksende bevidsthed om madspild, der gør sig gældende hos de danske forbrugere, er det unægtelig fakta, at en større bølge er sat i gang. Den danske befolkning er begyndt at gøre oprør mod brug-og-smid-væk kulturen.
 
Madspild på den politiske arena
Flere danske politikere i næsten hele det partipolitiske spektrum har fået øjnene op for madspild. Mange prominente politikere kontakter vores organisation med ønske om at blive bevægelsens officielle venner og supportere – og flere har givet udtryk for, at madspild vil snart komme på deres politiske dagsorden.
 
I 2010 sad Stop Spild Af Mad i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgav herunder Miljøstyrelsen om mindre madspild. I år deltager Stop Spild Af Mad i Miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe Mod Madspild - en slags tænketank for beslutningstagere, fødevareproducenter, NGOer og forskere. Målet er at udarbejde forpligtende indsats mod madspild. Gruppens første møde var utrolig spændende og inspirerende og vores organisation fik knyttet mange nye kontakter med henblik på fremtidig indsats mod madspild.
 
Også Fødevareminister Henrik Høegh er begyndt at blive aktiv på området. På Henrik Høeghs fødselsdag den 25. februar mødtes vores organisation med ham og blev inviteret til at bidrage med et fælles fokus på madspild. Det sker blandt andet gennem deltagelse på en konference om ”Det skjulte madspild” den 12. maj, hvor Stop Spild Af Mad er en af paneldeltagerne blandt andre opinionsdannere, eksperter og beslutningstagere på området. Konferencen er arrangeret af Danmarks grønne tænketank CONCITO i samarbejde med Fødevareministeriet.
 
Vi ser frem til resultatet af begge ministres initiativer, hvilket først og fremmest vil betyde forøget fokus på madspild i Danmark.
 
Flere gode resultater i kampen mod madspild
Der er noget, der tyder på at fokus på madspild er kommet for at blive, og det ikke er bare en flygtig trend, som går over ligeså snart den økonomiske krise har vendt sig. Flere og flere initiativer mod madspild skyder frem og ser dagens lys. Et af dem er Det Glade MadBud, et initiativ af Christina R. Larsen, som er professionel uddannet kok. Det Glade MadBud har til formål at formidle god overskudsmad til fattige og hjemløse og stifter Christina R. Larsen kører selv ud og afleverer overskudsmaden til diverse herberger – vel og mærket ulønnet og frivilligt. Christina R. Larsens vision er at stifte en landsdækkende organisation i samtlige danske byer. Stop Spild Af Mad bakker op om Det Glade MadBud, og vi er meget imponerede over Christina R. Larsens store indsats.
 
Mange nye initiativer er på vej med frivillige organisationer, som har til formål at formidle gode overskudsfødevarer til fattige og hjemløse. Hele fire nye organisationer og initiativer er ved at starte op og Stop Spild Af Mad hilser alle nye initiativer velkommen og vi bistår med dialog, kontakter, sparring og gode råd.

Jo flere vi er om at bekæmpe madspild, jo bedre. Mange kantiner og cateringselskaber er også begyndt at blive opmærksomme på madspild og være mere omhyggelige med at bruge al maden op, så den ikke ender i skraldespandene. Flere studerende er også begyndt at lave opgaver om madspild – alt fra journalistiske afhandlinger til designopgaver og filmprojekter. Denne tendens er meget positiv, da madspild ifølge Landbrug og Fødevarer er størst især hos de unge mennesker.

Restekogebog på gaden
Stop Spild Af Mad udkom i marts med en reste-kogebog, som blev omtalt i rigtigt mange danske medier. Bag bogen 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' ligger der enorm ulønnet og frivillig arbejdsindsats leveret af landets førende kokke Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, dygtige lærere og elever fra Suhrs Madakademiet samt undertegnende.

Det er meget livsbekræftende at landets førende madpersonligheder samt landets største forlag Gyldendal gik med til at blåstemple vores organisation Stop Spild Af Mad samt alvoren og vigtigheden af vores sag. Ikke mindst fik vores sag en blåstempling fra de 22 toppolitikere, deriblandt Fødevareminister Henrk Høegh, som har bidraget med deres gode råd om forebygning af madspild til vores bog. Den andel af et evt. overskud på bogen, som tilfalder forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, vil 100% gå til yderligere informationsarbejder - og der planlægges allerede en større oplysningskampagne mod madspild senere på året. Vores reste-kogebog er derudover også tilgængelig på Gyldendal Uddannelse, hvor lærerne henter undervisningsmaterialerne til skoler og gymnasier. Flere lærere har allerede taget bogen i brug.  

Men der er lang vej endnu. Der er lang vej til at blive dét land i verden, som har mindst madspild. Vejen er lang, men ikke umulig. Og ved fælles indsats kan vi få de nødvendige forandringer til at ske meget hurtigere.

Det er et rigtig godt initiativ, du har taget Selina - og fantastisk så hurtigt det har vakt genklang både i medierne og ude i detailleddet, blandt politikere og den "alm." forbruger. Hvorvidt der også er skabt en større bevidsthed ude hos producenterne som gruppe, vil jeg nu stille spørgsmålstegn ved. Men spændende, hvis der faktisk er producenter, der nu vil tage afsæt i netop reduktion af madspild og bruge det som igangsætter af innovation og nytænkning - det skal blive spændende at følge.

Jeg vil kort fortælle om et initiativ, der endnu er på ide/ konceptualiserings stadiet. I en kommende fødevaresatsning i region sjælland, der skal arbejde med innovation, kompetenceudvikling, oplevelser og forskning har vi et delrojekt blandt mange andre, der er relevant i denne forbindelse. Vi vil  blandt andet (sammen med Roskilde Festival) igangsætte en proces, der skal minimere madspildet ved events.

Der er mange ideer til, hvordan det kan gøres, men en af de mere perspektivrige vil udfordre den måde, vi i dag tænker "mad til mange" - tænk hvis vi ikke bare lavede mad i større og større gryder men i stedet udviklede metoder til kontinuerlig produktion, så maden altid er indbydende, sanselig, frisk og nytillavet - OG tilberedes i de mængder, der rent faktisk er behov for. Derudover forestiller vi os, at man kan satse mere på lokale råvarer og produkter for på den måde også at nedsætte klimabelastningen.

Kære Berit,

Tak for de rosende ord! Ja, det er skønt at der er så meget fokus på madspild i Danmark i dag i forhold til 3 år siden.

"Hvorvidt der også er skabt en større bevidsthed ude hos producenterne som gruppe, vil jeg nu stille spørgsmålstegn ved. Men spændende, hvis der faktisk er producenter, der nu vil tage afsæt i netop reduktion af madspild og bruge det som igangsætter af innovation og nytænkning - det skal blive spændende at følge."

Der er lige netop repræsentanter for producenter samt for detailhandlen, som sidder både i Miljøminister Karen Ellemanns Initiativgruppe Mod Madspild samt skal med til Fødevareminister Henrik Høeghs konference "Det skjulte madspild" den 12. maj - så derfor er det godt al alle parter får fokus på problemet og løsninger på madspild.

"I en kommende fødevaresatsning i region sjælland, der skal arbejde med innovation, kompetenceudvikling, oplevelser og forskning har vi et delrojekt blandt mange andre, der er relevant i denne forbindelse. Vi vil  blandt andet (sammen med Roskilde Festival) igangsætte en proces, der skal minimere madspildet ved events."

Aj hvor godt! Dertil skal I tage fat i Det Glade MadBud,  som faktisk også har fat i Roskilde vedr. videreformidling af overskudsmad til hjemløse. Samt bør I også tage fat i dem her, som arbejder direkte mad forebygning af madspild under events: AgroTech.

Og tøv ikke med at tage fat i mig, da jeg har flere gode kontakter, som kan være nyttige til jer: info@stopspildafmad.dk

I sidste uge udgav Danmarks grønne tænketank CONCITO en rapport om, hvor og hvorfor fødevaresektorens madspild finder sted, og hvad der kan gøres ved det. Rapporten - som jeg har haft fornøjelsen af at udarbejde - er resultat af et projekt om det skjulte madspild, som CONCITO har udført i samarbejde med Fødevareministeriet og viser bl.a., at det samlede madspild i fødevaresektoren faktisk er større end madspildet i husholdningerne.


På grundlag af adskillige interviews, tre workshops og en velbesøgt konference, peger CONCITO på 18 konkrete handlinger som primærproducenterne, fødevareindustrien, detailhandlen og myndighederne bør arbejde videre med i de kommende år. Det gælder blandt andet en øget indsats for markedsføring og salg af frugt og grønt i flere forskellige størrelser, rabat på varer, der nærmer sig udløbsdato og en bedre udnyttelse af det uundgåelige madspild til biogas.

Rapporten samt alle 18 forslag kan læses på CONCITOs hjemmeside.

Og i går undertegnede 19 virksomheder og organisationer miljøministerens charter mod madspild. Charteret sætter bl.a. fokus på, hvor der skal sættes ind for at begrænse madspildet fra jord til bord, og som underskriver forpligter man sig til at tage mindst tre initiativer på området over de næste to år og til at indberette, hvad man gør. Til inspiration er der udarbejdet et idékatalog med 70 idéer, der kan inspirere alle aktører i fødevarernes værdikæde. 



Læs mere på mindremadspild.dk.

Godt arbejde, Michael! Vi er på den rette vej.