Vi smider da ikke mad ud!

Og konklusionen er klar: Vi opfatter madspild som umoralsk frås og som spild af penge, og dermed som noget vi tager skarp afstand fra. Trods de stigende mængder mad, der rent faktisk bliver smidt ud, så opfatter vi altså ikke os selv som ’madspildere’.
 
Det hænger sammen med, at vi rent faktisk går meget op i ikke at smide mad ud, og at vi gør en hel del for at undgå madspild derhjemme, fx ved at gemme middagsrester eller lave indkøbssedler.
 
Vi forbinder altså ikke madspild med os selv – og vi forbinder det heller ikke med klimaforandringerne. 64 % af os ser således ikke en sammenhæng mellem madspild og klimaforandringer.Men sammenhængen er der. Ca. 1/3 af EUs drivhusgasudledninger kommer fra landbruget, der jo producerer fødevarer til vores forbrug. Når vi så oven i købet smider mad ud, der kunne være ble­vet spist, lægger vi yderligere pres på klimaet.
 
Vi kan altså konkludere, at mens vi er meget motiveret for ikke at smide mad ud, så gør vi det alligevel – men vi ved ikke, at vi gør det, og vi ved heller ikke, at det belaster klimaet.
 
Derfor mener vi i FDB, at kampagnerne mod madspild skal gribes anderledes an:
Vi opfatter ikke os selv som ’madspildere’, derfor bliver vi heller ikke påvirket af kampagner, der fortæller os, at vi er det. Kampagnerne skal i stedet stille skarpt på, hvad madspild er, samt hvorfor og hvornår det sker. Vi skal altså først blive bevidste om, at maden ryger i skraldespanden, før vi kan gøre noget ved det.

Se rapporten her.