Det rumler stadig kraftigere derude, kravet om et helt nyt økonomisk system. Og hvis du som jeg nyder din sommerferie, og gerne ville bruge mere tid på samvær med familie og venner samt dyrkelse af dine fritidsinteresser, er der måske håb forude. Til gengæld må vi indstille os på at eje mindre.

Det bliver stadig sværere at skabe økonomisk vækst i de rige lande. Dette afspejles i de afregulerede finansmarkeder og billige lån, som har været med til at skabe finans- og gældskriser i både Europa og USA med stadig større ungdomsarbejdsløshed og stigende social uro til følge. Samtidig kan det konstateres, at det trods kraftigt stigende ressourceeffektivitet gennem flere årtier ikke er lykkes at afkoble den økonomiske vækst fra ressourceforbrug og miljøbelastning.

Dette får stadig flere eksperter, beslutningstagere og meningsdannere til at rejse kravet om en radikalt forandret økonomi med øget fokus på velfærd og mindre materielt forbrug. Det gælder også i Danmark, hvilket Informations serie om Økonomisk selvransagelse  har sat glimrende fokus på. Det er også udtrykt gennem Velux Fondenes store satsning på en ny økonomi - herunder CONCITOs arbejde med en grøn skattereform - og et initiativ som Rebuild21, der har til hensigt at omdefinere virksomhedernes rolle i det 21. århundrede.

Internationalt har Tim Jacksons bog Prosperity Without Growth fået stor gennemslagskraft, og i april blev Center for the Advancement of Steady State Economy (CASSE) overraskende udpeget som den bedste grønne tænketank af den populære miljøportal Treehugger. Endelig opfordrede 50 fremtrædende tænkere på Nobel-symposiet i Stockholm i maj verdens ledere til at etablere en ny økonomi, der inddrager hensyn til naturkapital, økosystemtjenester og social udvikling i alle økonomiske beslutninger og gør op med den herskende forbrugerisme i samfundet.  

Ingen har det endegyldige svar på, hvilken vej, vi skal vælge og hvordan. Men vækstens dilemma er i den grad kommet på bordet, og bør diskuteres fordomsfrit – også i den kommende danske valgkamp.

Grøn vækst
I den ”lette ende” af reformskalaen findes fortalerne for grøn vækst. De tror på, at den økonomiske vækst kan gøres bæredygtig gennem regulering, investeringer i ny teknologi og en pris på forbruget af naturressourcer og forurening. En af de danske repræsentanter for denne tilgang er medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen (S) i bogen Grønt håb – Klimapolitik 2.0:      

”Jeg tror, det ligger i menneskets natur, at vi altid vil forsøge at skabe vækst og fremgang. Og enhver miljøpolitik, der forsøger at gå imod dette grundpræmis – uanset hvor sympatiske motiver der end måtte ligge bag – er dømt til fiasko på forhånd. Langt klogere er det at acceptere, at verden også i fremtiden til stadighed vil producere og forbruge mere og mere. Det gælder i vores – den rige – del af verden. Og det gælder i særdeleshed i verdens udviklingslande.”

Denne tilgang til vækstdilemmaet er stadig udbredt i den danske debat og synes også at ligge bag initiativer som regeringens Global Green Growth Forum (3GF) og Mandag Morgens Green Growth Leaders-netværk.

Grænser for vækst
Problemet med et stadigt større forbrug i vores del af verden er, at effektivitetsforbedringer meget ofte bliver opvejet af et øget forbrug. Det ser vi eksempelvis med installationen af varmepumper i danske sommerhuse, der blot har fået varmeforbruget til at skyde i vejret.

Dertil skal lægges, at den øgede globale befolkningsmængde og udviklingslandenes krav på at få dækket deres basale materielle behov vil lægge et endnu større pres på jordens i forvejen pressede naturressourcer. Dette fik i et nyligt interview med Information tidligere finansminister og vækstforkæmper Mogens Lykketoft (S) til at understrege, at der faktisk er grænser for vækst i vores materielle forbrug:

”Når flere milliarder mennesker i Asien, Latinamerika og efterhånden også Afrika rykker op i forbrugskæden og begynder at efterspørge mere energi, mineraler, bøffer … ja, så må vi sige, at det har de naturligvis fuldstændig ret til, men samtidig er det ikke muligt for os alle at leve en materiel tilværelse som den, vi har tilegnet os. […] Ressourcerne til det findes simpelthen ikke. Det kan man godt prøve at fortrænge yderligere fem eller ti år, men det bliver problemet ikke lettere at løse af.”

Endelig tyder det på, at økonomisk vækst over et vist niveau faktisk ikke skaber lykkeligere eller mere tilfredse borgere. Det skaber snarere flere problemer og gør os med den svenske forsker Johan Rockströms ord til vækstnarkomaner: Vi ved vækst er dårligt, men vi kan ikke undvære det.

CASSE-rapporten Enough is Enough – Ideas for a Sustainable Economy in a World of Finite Resources påpeger eksempelvis, at mens det økonomiske output i lande som Storbritannien og USA er mere end tredoblet siden 1950’erne, afslører tilfredshedsundersøgelser, at folk ikke er lykkeligere i dag end de var dengang. Økonomisk vækst forbedrer simpelthen ikke livskvaliteten, når først de basale materielle behov er opfyldt, lyder konklusionen. Derudover viser gentagne perioder med jobløs vækst, at mere økonomisk vækst ikke nødvendigvis vil løse beskæftigelses- og fattigdomsproblemerne i vores del af verden.

Et krise-drevet valg
Ifølge miljøforkæmperen Paul Gildings nye bog The Great Disruption, som Thomas Friedman refererer i indlægget The Earth Is Full, er vi på vej imod et krise-drevet valg. Krisen består i, at vi er fanget i to loops: Befolkningstilvæksten og den globale opvarmning presser fødevarepriserne op, hvilket skaber politisk ustabilitet i Mellemøsten, hvilket fører til højere oliepriser, hvilket fører til højere fødevarepriser, hvilket fører til mere ustabilitet. Samtidigt forbedres produktiviteten, hvilket betyder, at der er brug for mindre arbejdskraft til at producere vores varer. Hvis vi vil have flere jobs, skal vi altså producere flere varer, hvilket forårsager mere global opvarmning – og her mødes de to loops.

Gilding forudser, at vi snart vil indse, at den forbrugsdrevne vækstmodel er kaput, og vi er nødt til at bevæge os i retning af en ny økonomi baseret på livskvalitet, hvor vi arbejder mindre og ejer mindre. Enten tillader vi at samfundet kollapser eller også udvikler vi en ny bæredygtig økonomisk model. Og Gilding tror at vi gør det sidste: ”Det kan godt være, at vi er langsomme, men vi er ikke dumme”.        

Hvad synes du, vi skal vælge, og hvordan kommer vi videre? Tænk lidt over det hen over sommeren, og bidrag gerne med dine tanker og synspunkter her på Ecoprofile.

FN's generalforsamling vedtog den 19. juli 2011 en resolution (65/309), der opfordrer medlemslandene til at give lykke og velfærd en større rolle, når de bestemmer, hvordan de skal opnå og måle social og økonomisk udvikling. Resolutionen konstaterer, at BNP-indikatoren ikke var designet til og ikke egner sig til at måle befolkningens lykke og velfærd. På den næste forsamling i september vil Buthan, der i mange år har brugt et brutto-lykke indeks, arrangere en særlig paneldiskusion om lykke og velfærd.

http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=39084&Cr=general+assembly&Cr1=

Her et imponerende klart og fremsynet citat af Robert F. Kennedy fra en tale på University of Kansas i 1968:

"Too much and for too long, we seemed to have surrendered personal excellence and community values in the mere accumulation of material things.  Our Gross National Product, now, is over $800 billion dollars a year, but that Gross National Product - if we judge the United States of America by that - that Gross National Product counts air pollution and cigarette advertising, and ambulances to clear our highways of carnage. It counts special locks for our doors and the jails for the people who break them.  It counts the destruction of the redwood and the loss of our natural wonder in chaotic sprawl.  It counts napalm and counts nuclear warheads and armored cars for the police to fight the riots in our cities.  It counts Whitman's rifle and Speck's knife, and the television programs which glorify violence in order to sell toys to our children.

Yet the gross national product does not allow for the health of our children, the quality of their education or the joy of their play.  It does not include the beauty of our poetry or the strength of our marriages, the intelligence of our public debate or the integrity of our public officials. It measures neither our wit nor our courage, neither our wisdom nor our learning, neither our compassion nor our devotion to our country, it measures everything in short, except that which makes life worthwhile."

Vi tager den lige én gang til med lyd, billeder og dramatisk underlægningsmusik:

OECD siger det med blomster

Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) lancerede i maj sit forsøg på at måle det, som gør livet værd at leve. Better Life Index (BLI) virker umiddelbart som et godt bud på et alternativ til BNP som målestok for velfærd og livskvalitet.

BLI måler og sammenligner velfærden i 34 lande på grundlag af 3 materielle parametre (bolig, indtægt og jobs) og 8 parametre forbundet med livskvalitet (social sammenhængskraft, uddannelse, miljø,  demokratiske styreformer, sundhed, livstilfredshed, sikkerhed og balance mellem arbejdsliv og familieliv).

På www.oecdbetterlifeindex.org kan man sammensætte sit eget BLI og få illustreret med blomster, hvilke lande, der bedst lever op til det valgte BLI. 



Danmark og de øvrige nordiske lande klarer sig godt på de fleste parametre, og får derfor et relativt højt BLI, uanset hvilket BLI man vælger. Dette indikerer en stærk sammenhæng mellem materiel velstand og velfærd, men helt så enkelt er det ikke. USA, der næst efter Luxembourg har den højeste indkomst pr. borger, klarer sig eksempelvis dårligt på parametre som jobs, social sammenhængskraft, miljø, livstilfredshed, sikkerhed og balance mellem arbejdsliv og familieliv. 

Better Life Index viser klart, at vores livskvalitet ikke (alene) kan gøres op i penge, og er et af de bedste bud på en afløser til BNP som jeg har set. Der udestår dog et betydeligt udviklingsarbejde med indikatorerne, inden det er helt retvisende. Især på miljøområdet, hvor landene kun måles og vejes på, hvordan det står til med luftforureningen.

Ifølge artiklen http://www.information.dk/271172

...så kommer der i oktober 2011 også en rapport, som skal forklare og sammenligne resultaterne I OECD-rapporten mere i dybden. Og om et års tid vil indekset blive udvidet. Foreløbigt er det nemlig mangelfuldt, erkender Romina Boarini (OECD). Til eksempel er der kun én variabel, som handler om miljøet, nemlig luftforureningen. Men det bliver udviklet, blandt andet med informationer om landenes indsats for at begrænse udledningen af CO2 og for at bevare biodiversiteten.

Det kan kun gå for langsomt med at få dette index udviklet, således at det i langt højere grad tager økologiske og sociale faktorer med i vægtningen, således at BNP gradvist kan udfases som (den primære) indikator...

...og forinden kan vi måske glæde os over....

Bogudgivelse ”Modvækst – omstilling til fremtiden” – og reception
I et samarbejde mellem NOAH-Modvækst netværket og forlaget Hovedland forsøger en række danske forfattere at udbrede budskabet og gøre os alle klar til at gå ind i kampen mod den vækst-religion, der har præget vort samfund i alt for lang tid.

Bogen udgives i slutningen af august 2011. I denne anledning afholdes en reception den 26. august. Ved arrangementet vil der blive afholdt korte taler af Kristine Holten-Andersen, NOAH Modvækst, Jørgen Steen Nielsen, Information, Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, Anders Olesen, Byggefagenes Samvirke og Steen Piber, Forlaget Hovedland. Derudover vil der blive serveret lidt godt til ganen!
Tid & Sted: Fredag d. 26. august kl. 15.00 – 17.00 i Det Økologiske Inspirationshus, Allegade 7-9, Frederiksberg.

Tak for tippet, Thomas. Nu er bogudgivelsen også med i Ecoprofiles begivenhedsoversigt.

Mistanken om at materiel vækst og forbrug er noget der skal styres og ikke mindst omdefineres ser ud til ikke kun at komme oppefra fra tænkere, forskere og modige politikere. Lighthouse Cph og First Move, der arbejder med adfærdsforandringer hævder uafhængigt af hinanden at dele af danske forbrugere nu i højere grad stiller spørgsmålstegn til deres forbrug. De ønsker ikke at deres forbrug af produkter skal bidrage til miljøproblemer og klimatrussel. Dermed forbruger de mindre og i højere grad som følge af overvejelser om deres forbrug virkelig er nødvendigt og hvilken effekt det har på miljø og klima.

Derfor kunne man  også have en formodning om at årsagen til den meget langsomme økonomiske udvikling efter krisen og at folk sparer mere op og forbruger mindre kan skyldes netop ovenstående - at mange forbrugere er blevet mere kritiske med hvad de ønsker at forbruge.

Noget tyder derfor på at udviklingen mod et ansvarligt forbrugersamfund er på vej både oppe og nedefra. Det kunne være interessant at se nogle mere tilbundsgående analyser af hvor omfattende disse forbrugsændringer er og med hvilken hast de udvikler sig. Også analyser af hvad konsekvenserne af en sådan udvikling vil være for den danske detailhandel, samt for det danske samfund som helhed ville være rigtig interessant.

Her i DK priser vi os jo ofte at være på forkant med udviklingen og lige netop når det gælder ansvarligt forbrug, så er vi måske lidt foran mange andre lande. Der kan derfor være store markedsmæssige fordele ved at følge denne udvikling nøje og dermed kunne forudsige de nye ansvarlige produkter og services som i højere grad vil blive efterspurgt. Resten af verden må formodes at bevæge sig i samme retning med et stærkt stigende marked til følge.

Mens vi venter på tilbundsgående analyser af, hvad et ansvarligt forbrug vil betyde for dansk erhvervsliv, rammer Roal Als hovedet på sømmet med dagens tegning i Politiken:

http://politiken.dk/debat/dagenstegning/ECE1357043/saet-hjulene-i-gang/

Meget interessant indlæg, Michael. Jeg er helt enig i, at der er rigtig spændende udvikling for tiden, hvor det bliver stadig mere udbredt og legitimt at stille spørgsmål ved vores nuværende økonomiske system.

Hvis man ser på den økonomiske situation i USA er det dog efter min mening bemærkelsesværdigt, hvordan medierne fuldstændigt svigter at søge roden til problemerne og stille spørgsmålet: Hvordan er det kommet så vidt? Er der noget grundlæggende galt med vores økonomiske model?

Lidt overraskende citat fra Dan Jørgensen du har fundet for øvrigt. Det kan give mening at acceptere vækst på den helt korte bane, men langt de fleste økonomer - også de mere traditionelle er jo i bund og grund enige om, at økonomisk vækst ikke kan fortsætte i det uendelige, så længe vi lever i et lukket system - jorden.

Her et par interessante citater ift diskussionen omkring overforbrug:

"Today we have reached the point where consumption and people's desire to consume has grown out of proportion. The reality is that our lifestyles are unsustainable."

RajendraPachauri, head of the IPCC (2009)

President Barack Obama, inauguration speech (20 January 2009)

Tak for gode citater, Mikkel. Desværre er det ikke kun amerikanske medier, der undlader at stille spørgsmålstegn ved vores nuværende økonomiske system.

I gårsdagens kronik i Jyllands-Posten beklager Helle Thorning-Schmidt højlydt det faldende private forbrug, detailsalg og dankortomsætning, og er efter min mening meget tæt på at sætte lighedstegn mellem materielt forbrug og velfærd. Ikke ét ord om bæredygtig vækst baseret på langsigtede investeringer i energirenovering, vedvarende energi, kollektiv trafik osv.

Så er der helt andre boller på suppen i Per Clausens og Frank Aaens kronik i Information den 16. juni, hvor de foreslår en dansk bæredygtighedskommission, der skal "belyse økonomiske, sociale og kulturelle faktorer bag vækstmodellen og anvise veje til en bæredygtig kurs" og føre til en "mangfoldig palet af konkrete initiativer her og nu, som så følges op af evalueringer og nye tiltag inden for en kort årrække." Desværre sætter de lighedstegn mellem bæredygtighed og socialisme, og det er nok ikke det bedste udgangspunkt for en bred dialog om, hvordan vi kommer videre.

John Holten-Andersen giver en forsmag på bogen "Modvækst - Omstilling til fremtiden" i dagens kronik i Jyllands-Posten. Her skriver han bl.a.:

"Der er en nøje sammenhæng mellem den fremadskridende økologiske krise på den ene side og den økonomiske krise på den anden. Begge er de udtryk for, at vi har skabt os et samfund, der har mistet jordforbindelsen, og som er blevet så komplekst, at ingen længere kan overskue det. Derfor er det tid til et selvopgør, hvor vi retter blikket mod en blind plet i vores bevidsthed, et dogme i vores kultur, som over de seneste godt hundrede år er blevet tilbedt som en gud, nemlig det evigt messende mantra om grænseløs økonomisk vækst!"

I stedet skal vi satse på:

"mere solide og livsnære former for rigdom, der ikke nødvendigvis kan gøres op i de flygtige penge. Her kan f.eks. nævnes værdier som livskraftige lokale fællesskaber, stabile sociale vilkår samt et aktivt og involverende demokrati. Hertil kan føjes et meningsfuldt arbejde, hvor man kan engagere sig med krop og sjæl, har tid til at fordybe sig og derfor også mulighed for at fremstille smukke og holdbare brugsgenstande."

John Holten-Andersens har flere gode pointer og et forfriskende udogmatisk syn på vækstens dilemma, men rammer efter min mening ved siden af, når han til sidst konkluderer, at:

"Jo mere et samfund efterstræber værdier, der kan opgøres i penge, desto mere nødlidende vil de livsnære værdier være, for vi kan som bekendt ikke tjene to herrer! [...] Fremover må vi indstille os på modvækst!"

Jeg er helt enig i, at økonomisk vækst ikke nødvendigvis øger livskvaliteten. Ofte gør den det modsatte, og derfor er der brug for et opgør med den forbrugsdrevne vækstmodel. Men det er ikke ensbetydende med, at økonomisk vækst nødvendigvis mindsker livskvaliteten, og at vi derfor har behov for "modvækst".

For mig giver det lige så lidt mening, at være imod enhver form for vækst, som det giver at være for enhver form for vækst. Det centrale krav til en ny bæredygtig økonomisk model må være, at den fremmer en mindre materiel, mindre egoistisk og mere langsigtet adfærd.

Her en opfordring til, at økonomien vender "tilbage til den fysiske virkelighed" og en opbakning til Tobinskat fra en lidt uventet kant:

http://politiken.dk/debat/ECE1364271/finanssektoren-tager-befolkningen-som-gidsel/

Den fremtrædende engelske miljødebattør George Monbiot springer ud som vækstkritiker og glæder sig over, at Labours formand Ed Miliband har haft Tim Jacksons Prosperity Without Growth som sommerferielæsning. Gad vide, hvad Helle Thorning Schmidt, Villy Søvndal og alle de andre partiledere har haft i læsebunken i sommer? De kan nå det endnu, mens vi venter på valget.

Monbiot beskriver udfordringerne med at gøre op med vækstøkonomien med:

"From now on, as the old dream dies, nothing is straightforward. But at least we have the beginning of a plan"

og dermed sætter Monbiot fingeren på pulsen. Et opgør med vækstsamfundet er ikke ligetil og måske heller ikke specielt rart fordi vi skal gøre op med værdier som i dagliglivet synes ret bekvemme. Forbrugsværdier som tilfredsstillelse, komfort, magelighed, tilegnelse, rigdom har udviklet sig over 2-300 år og gennemsyrer de fleste samfund verden over. Sociale normer om at opnå rigdom holder vækstens hjul igang underbygget af værdier som tilfredsstillelse og magelighed som holder forbrugene igang med pengene. Det er værdier der ikke er mange der alvorligt sætter spørgsmålstegn ved.

Men fra miljøhensyn er disse værdier dybt implicerede i at den fortsatte vækst som ødelægger de økosystemer som økonomi og menneskesamfund er afhængige af. Derfor er det nødvendigt at vækstsamfundets værdier erstattes af andre, som er mere konstruktive i forhold til hensynet til miljøet. Det kan være værdier som  tilbageholdenhed (som social, ikke personlig værdi), enkelthed eller fravær af luksus, tålmodighed, f.eks. i forhold til transporttid, tilfredshed, lighed både i forhold til mennesker, miljø og fremtidige generationers muligheder.

Der er brug for planer til, hvordan vi når frem til et bæredygtigt økonomisk system. Men snarere end at søge efter konstruerede mønstersamfund som f.eks. modvækstsamfund, som dem NOAH eller Post Carbon Institute taler for, tror jeg mere på at større fokus må være på de nødvendige ændringer i de sociale værdier som skal forme fremtidens samfund. 

For mere om skift i sociale værdier se:

Kenneth M. Sayre: Unearthed The Economic Roots of Our Environmental Crises, University of Notre Dame Press, 2010

Robin Hahnel: Green Economics: Confronting the Ecological Crisis, M.E. Shape 2011

Danmarks bedste avis, når det kommer til kritik af vækstøkonomien, stiller i dag spørgsmålet: Øh, vækst i hvad, hva'..? Og får kloge svar fra Jørgen Ørstrøm Møller og Jesper Jespersen.

Information bringer i dag et interview med den amerikanske økonom Robert Costanza, som helst vil slippe for at snakke om vækst, nulvækst, modvækst og lignende:

"Jeg mener, selve terminologien er en fælde. Min anbefaling til de danske politikere er, at de ændrer deres sprog og anlægger et bredere perspektiv. At de lader diskussionen handle om de egentlige mål, som mennesker stræber efter. Det er ikke vækst i traditionel BNP-forstand, men bedre livskvalitet, bæredygtighed, lighed, meningsfyldt arbejde. BNP-vækst er en abstraktion, som folk ikke kan mærke. Vækst i lykke kan nås trods eller måske ligefrem via nedgang i BNP."

Læs mere:
http://www.information.dk/279103

Richard Heinbergs fra Post Carbon Institute har i et nyligt nyhedsbrev noteret sig, at han bestemt ikke er den første til at notere, at den nuværende vækst-baserede økonomi vil kollapse i takt med at naturens ressourcer bliver mere og mere pressede:

"I suppose I’m justified in saying “I told you so,” but others are as well. Herman Daly, former World Bank economist, has pointed out the absurdity of expecting continual economic growth on a planet with limited resources. Paul Gilding, former head of Greenpeace International, explains in his book The Great Disruption why climate change and resource depletion are bringing world economic growth to a close. And Jeremy Grantham, co-founder of GMO (one of the world’s largest investment funds), argues that, with ever more humans competing for a finite supply of natural resources, rising prices of metals, oil, and food are decisively choking off GDP growth"

Link

I denne sammenhæng er denne film (lanceret under valgkampen) et rigtig godt (dansk) indspark i debatten

http://www.detrigtigespørgsmål.dk/Det_Rigtige_Sprgsmal/Velkommen.html

I mandags deltog jeg i Informations spændende debatmøde om "Den store omstilling" med tidligere topdiplomat og nu professor på universitetet i Singapore Jørgen Ørstrøm Møller; tidligere finansminister, udenrigsminister og nu Folketingets formand Mogens Lykketoft og tidligere departmentschef i Finansministeriet og nu direktør i DONG Energy Anders Eldrup.

Ørstrøm lagde ud med meget interessant redegørelse for, hvordan den globale befolkningsvækst og udviklingen i Asien præger verdensøkonomien på en måde, så den amerikanske udgave af kapitalismen med masseforbrug og individuel formue som nøgle til velfærd har løbet linen ud.

Ifølge Ørstrøm bevæger vi os mod et nyt økonomisk system med viden som produktionsfaktor samt knapheder og begrænsning af materielt forbrug som økonomisk omdrejningspunkt. Mens produktivitet i industrisamfundet handlede om, hvor meget en arbejder kunne producere på en time, handler det i fremtiden om, hvor meget mere output vi kan klemme ud af en enhed input af ressourcer.  

Anders Eldrup pegede på to megatrends, som vil blive afgørende for udviklingen i de kommende år: 1) Ressourceknaphed på energi, vand, metaller og fosfor og 2) Global opvarmning - som kun er blevet værre siden vi holdt op med at tale om den. Set i det lys står de gamle vestlige industrinationer overfor en mega-omstilling af energiproduktion, transport, bygninger, industri og landbrugsproduktion.

Mogens Lykketoft så to udviklingsscenarier for sig: 1) Vi kan fortsætte som nu, og vente på at prismekanismerne sætter en stopper for masseforbruget eller 2) Vi kan håndtere situationen selv, inden det får uønskede klimakonsekvenser.   

De tre var enige om meget, herunder at der ikke er mere kage! Med Anders Eldrups ord kan vi ikke blot fortsætte med at dele en stadig større kage, som hele den netop overståede valgkamp har handlet om. Lykketoft supplerede med, at forestillingen om, at vi kan komme ud af krisen ved at sætte fut i privatforbruget er grundlæggende forkert. En voksende del af det vi tjener, skal altså ikke bruges på forbrug i traditionel forstand, men på den nødvendige omstilling, konkluderede han.

Og sådan fortsatte det aftenen igennem med vigtige erkendelser og indsigter. Forhåbentlig holder d'herrer fast i omstillingsdagsordenen og sørger for at få den bredt ud i de magtfulde cirkler, hvor de befinder sig til dagligt.

Se også David Rehlings reportage fra mødet: http://www.information.dk/281162
Eller hør hele debatmødet som podcast: http://www.information.dk/281100

Og et mindre privatforbrug behøver ikke være surt. I denne nye Ted Talk fortæller Treehuggers stifter Graham Hill, hvordan færre ting på mindre plads kan skabe mere glæde.

Less equals more <=>

Hej Alle

Jyllandsposten bragte igår nedenstående kronik, skrevet for at gøre opmærksom på at Det Økologiske Råd holder 20 års jubilæumskonference d. 11.11.2011 med temaet "Beyond GDP - How do we measure progress?"

Interesserede opfordres til at læse mere på ecoprofile under arrangementer og gerne tilmelde sig konferencen via www.ecocouncil.dk eller direkte på www.ishop.information.dk

De bedste hilsner
Martin 

Grøn vækst skal kunne måles

 
I mange år har økonomisk vækst været et ufravigeligt dogme. Det er lig med fremskridt – og det måles ved stigende bruttonationalprodukt (BNP).  Til trods for at vi kender paradokserne. Sker der flere trafikulykker, stiger BNP, fordi bilerne skal repareres eller fornys. Bliver en å slået ihjel af gylleudslip, stiger BNP, fordi åen skal renses op igen. Men i det store billede bliver vi ved med at måle BNP, og der er fest i regeringskontorerne, når BNP siger. Men stadig flere begynder at spørge: bliver vi lykkeligere af økonomisk vækst? Kan kloden bære fortsat vækst i de rige lande? Det står klart at kloden ikke er stor nok til, at 7 mia. mennesker kan have lige så stort forbrug af f.eks. kød og fossile brændstoffer, som vi har i Vesten.
 
Alternativ til BNP
Vores største aktuelle udfordring består i det paradoks, at vi ikke kan leve med væksten, men heller ikke uden. Vi kan ikke skabe arbejdspladser, betale vores gæld og finansiere velfærdsydelser, f.eks. et stadigt dyrere sundhedssystem, uden vækst. På den anden side medfører fortsat BNP-vækst overudnyttelse og udpining af naturressourcerne, hvilket underminerer mulighederne for fremtidig vækst. Hvis vi fremover vil opretholde høj levestandard, vores uddannelsesniveau, mobilitet og sundhed, må vi udvikle nye måder at producere og forbruge på, samt redefinere, hvad vi mener med fremskridt og hvordan vi måler det.
 
Der er bred enighed om, at BNP ikke er et godt mål for fremskridt, idet f.eks. jordskælv, trafikulykker, regnskovsfældning og afbrænding af fossile brændsler tæller positivt i BNP-regnskabet. Der er da også bestræbelser i adskillige lande på at udvikle målemetoder, som bedre afspejler menneskelig velbefindende og bæredygtig udvikling frem for blot materiel produktion og forbrug. Men i Danmark er vi ikke kommet langt med denne diskussion. Derfor er der god grund til at lære af udlandet. Stieglitz-kommissionen kortlagde i 2009 på vegne af den franske regering ”begrænsningerne ved og alternativerne til BNP”.  Den britiske bæredygtighedskommission udgav ligeledes i 2009 rapporten ”Velstand uden vækst – Overgangen til en bæredygtig økonomi”. OECD, som ellers har set snævert på BNP de seneste 50 år, er nu ved at åbne op og har i år lanceret Better Life Index, som et mål for livskvalitet og lykke i de 34 medlemslande.
 
Ny vækstvision
Endelig har FN nedsat Det Globale Bæredygtighedspanel, med bl.a. Connie Hedegaard som medlem. Dette skal inden det såkaldte Rio+20 Verdenstopmøde i Rio de Janeiro i juni 2012 formulere en “ny vision for bæredygtig vækst og velstand, sammen med mekanismer til at opnå og måle det”.  Forventningen er at ”grøn vækst” vil blive fremhævet som en vigtig del af løsningen.
 
OECD har i år lanceret en ”Grøn vækst strategi”. Også Danmark er med på grøn vækst bølgen – selv om ordet blev noget misbrugt i den tidligere regerings strategi for vækst i landbruget. D. 11.-12. oktober blevi samarbejde mellem bl.a. den sydkoreanske og danske regering afholdt Global Green Growth Forum i København. I Danmark er grøn vækst blevet et buzzword som omfavnes bredt på tværs af partierne, og de samme tendenser ses verden rundt. Den foreløbige kulmination på den store grøn-vækst-hype kom i juni, da Sydkoreas Præsident Lee Myung-Bak konstaterede, at ”grøn vækst er blevet en kerneværdi og et nøgle mål verden over”.
 
Men midt i besyngelsen af grøn vækst skal vi bevare jordforbindelsen. Det kræver at skåltalerne følges op af handling. Vi skal f.eks. lave omfattende grønne skatteomlægninger, så vi gør det billigere at bruge arbejdskraft og dyrere at forurene og bruge fossil energi. Det betyder i sig selv, at vi vægter nogle andre værdier. Det bliver billigere at gå i teatret, men dyrere at flyve og køre i bil. Det bliver billigere at gå ud og spise sund kvalitetsmad og dyrere at spise en overdimensioneret bøf, der bare er klasket på en pande. Hvis grøn vækst skal være en kerneværdi, må vi definere hvilke værdier begrebet skal referere til, og hvis grøn vækst skal være en nøglemålsætning må vi beslutte, hvordan vi måler om vi gør fremskridt.
 
Grønne veje til vækst eller veje til grøn vækst?
Grøn vækst kan ses snævert som ny teknologi eller bredere som en omlægning af vores måde at leve på. I den snævre forståelse dækker det når grønnere investeringer og innovation i bestemte sektorer, som f.eks. energi, landbrug og transport, udgør et grønt bidrag til den samlede økonomiske vækst.  Denne type grøn vækst kan måles på øgede investeringer, eksportandele og sektorernes bidrag til det samlede BNP. Dette er et første skridt på vejen.
 
Men hvis vi udelukkende følger sådanne ’grønne veje til traditionel vækst’ vil de teknologisk frembragte effektivitetsforbedringer blive ædt op af øget forbrug. Vi glæder os over at have fået halveret TV-apparaters elforbrug, men samtidig har familien fået 3 fjernsyn i stedet for ét. Vi er stolte af at have optimeret udnyttelsen af svinefoder, men samtidig har vi fordoblet vores kødforbrug på 50 år. Det er altså ikke nok at se på teknologien. Vi er nødt til også at ændre på vores værdier og selve forbrugssamfundet?.
 
I disse år har ’grænser for vækst’ dagsordenen igen fået momentum. Men mange i miljøbevægelsen frygter, at en snæver grøn vækst dagsorden vil blive brugt til at fornægte konflikten mellem økonomisk vækst og dens naturlige grænser. Der er ikke meget perspektiv i en dogmatisk diskussion. Det giver ingen mening at være hverken for eller imod enhver form for vækst. At gå fra konventionel til økologisk jordbrug, medvirker alt andet lige til økonomisk vækst, da øko-jordbruget bruger mere arbejdskraft og frembringer højere værdi. Det samme gælder, når vi erstatter et gammelt kulværk med vindmøller og varmepumper. Det ér muligt at satse storstilet på grøn vækst, uden at fornægte konflikten mellem væksten og dens naturlige grænser. Det kræver at vi, foruden satsning på effektiviseringer og innovation i clean tech industrien, også omstiller hele samfundsøkonomien – hen imod en helt ny opfattelse af vækst, hvad enten man så kalder den kvalitativ vækst, økologisk vækst eller grøn vækst.
 
Fokus skal ikke være på vækst i traditionel BNP-forstand, men på bedre livskvalitet, bæredygtighed, lighed, meningsfyldt arbejde og medindflydelse på livsvilkår. Disse værdier kan netop opretholdes også i tider, hvor det ikke er muligt eller ønskeligt at opnå vækst i BNP.
 
Behov for et grønt kompas
Danmark har nu fået et grønnere folketingsflertal, og regeringsgrundlaget taler om ”omstilling til en grøn økonomi”. ”Kloden kan ikke bære presset på ressourcer og klima, hvis den nuværende retning fastholdes. Derfor står bæredygtighed, grøn økonomi og konkret indsats overfor stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer meget højt på regeringens dagsorden.”
 
Det vi måler påvirker det vi gør. Hvis grøn vækst skal være en central ny målsætning for Danmark, kan vi ikke blive ved med at evaluere vores succes vha. BNP. Hvis vi ikke kan måle og kontrollere bæredygtigheden af den grønne vækst, kommer den ikke udover skåltale-niveauet. Vi har brug for et ’grønt vækst kompas’ at styre efter i dansk politik. Det er derfor sød musik i ørene når regeringen vil undersøge ”hvordan bæredygtighedsmål kan integreres i den politiske beslutningsproces i Danmark”.
 
For at igangsætte denne debat vil Det Økologiske Råd hellige sin 20 års jubilæumskonference d. 11. november til dette spørgsmål – med talere fra bl.a. OECD, Frankrig, Storbritannien og Sydkorea, hvor der arbejdes med nye mål for fremskridt mod en grøn økonomi.
 
Af Christian Ege, Sekretariatschef, Det Økologiske Råd & Martin Risum Bøndergaard, Energi- og klimamedarbejder, Det Økologiske Råd

Her mere kritik af forbrugersamfundet fra en uventet kant: Sveriges konservative statsminister Fredrik Reinfeldt! I sin åbningstale på Moderaternes landsmøde i sidste uge overhalede han nærmest Miljøpartiet indenom ved at sætte spørgsmålstegn ved, om forbrugersamfundet er livets mening.

"Flest ting og sager når vi dør vinder - er det formålet med livet? Og kan verden klare det, hvis alle forbruger lige så meget som os? Følelsen af at være lidt mere forsigtig med forbruget... at passe bedre på det, man har. En øget interesse i at sælge via Blocket (Sveriges Blå Avis) og alt hvad det hedder via nettet... Familier der diskuterer at afstå fra julegaver på juleaften... Stressen som mange føler af en slags hetz for at forbruge, og måske endnu værre for dem som slet ikke har råd... Den type spørgsmål, er utroligt vigtige at følge for et nysgerrigt parti."

Der er nok lang vej til, at Reinfeldts kritik af forbrugerrismen bliver omsat til politik, men det er bemærkelsesværdigt, at dette afsæt for den økonomiske debat er nået helt op i toppen af svensk politik.

Hør reportage og debat om Reinfeldts nye erkendelser på:
http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=1637&artikel=4759157

DR's Eksistens sætter i dag fokus på, hvordan vi kan ændre vores tankesæt i forhold til vækst. Medvirkende: Connie Hedegaard, Ove Kaj Pedersen, Anders Fogh Jensen og Mickey Gjerris. 

http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2012/03/18204503.htm

Ændringen af tankesæt har også et globalt aspekt og fordrer mere effektive globale og nationale institutioner. 

Hvis samfund overalt på kloden skal styre effektivt væk fra den globale katastrufekurs kræver det en fundamental ændring af både nationale og internationale institutioner. 

Det ville indebære at institutioner begynde at overveje måder til at institutionalisere "langhårede" svar på sociale problemer som oftest pure afvises som "akademisk naive".  F.eks. ved at tage mere konkret udgangspunkt i de globale "planetare grænser" som er forudsætningen for sikker eksistens for menneskesamfund.

Ville det kræve nye internationale institutioner med magtbeføjelser langt over det nuværende FN mandat i retning af en "Verdensregering"?

Læs mere i Scientific American og om "planetariske grænser"

Ikke mervækst eller modvækst, men omvækst

I en af de bedste koblinger af gældskrisen og miljøkrisen jeg længe har læst, skriver Anna Borgeryd, som er bestyrelsesformand for den svenske virksomhed Polarbröd, at der må findes en mellemvej mellem "finans-crazy-betting" og "Hedenhös" (stenalderlivet).

Planeten kan ikke tåle den økonomiske mervækst, men samtidig er der mange ting, som skal gøres bedre, og så skal vi vel have omvækst, skriver hun. Ligesom i naturen, hvor gamle planter dør og formuldes og nye vokser op på deres plads. Og hvor et træ, der satsede i den forkerte retning med en gren, kan holde op med at satse på den, og i stedet skyde en ny og bedre gren frem.

Hvad mener du? Er det blevet "Dags för omväxt?" 

Med Bhutan som initiativtager afholdt FN den 2. april 2012 et højniveau-møde i New York med temaet "Happiness and Well-Being: Defining a New Economic Paradigm".

Konferencen er FN's opfølgning på resolution 65/309 fra den 19. juli 2011, der opfordrer medlemslandene til at give lykke og velfærd en større rolle, når de bestemmer, hvordan de skal opnå og måle social og økonomisk udvikling.

På mødet debaterede godt 200 deltagere fra regeringer, universiteter og organisationer alternativer til BNP med henblik på at formulere konkrete anbefalinger i en rapport til FN's generalsekretær Ban Ki-moon og deltagerne på Rio+20-konferencen om bæredygtig udvikling i juni måned.  

Læs mere her:

Temaside om konferencen med en masse baggrundsinformation, herunder mødets  "draft outcome statement" og World Hapiness Report (Jeffrey Sachs m.fl.). 

Blogpost af Andrew Revkin: Seeking Happiness on a finite and human-shaped planet

Ifølge ovennævnte World Hapiness Report er danskerne verdens lykkeligste folk, altså sådan generelt. Ikke når de bliver spurgt, om de var lykkelige i går. Det undrer Tom Jensen sig helt rimeligt over i denne tankevækkende blog: Lykkelig? 

Er lykke overhovedet en brugbar målestok for det gode, bæredygtige samfund? Jeg tror, det vil være bedst at måle samfundsudviklingen på objektive størrelser som indkomstfordeling, beskæftigelse, uddannelsesniveau, sundhedsniveau og udslip af drivhusgasser. Og samtidig huske på, at vi ikke kan måle alt.

Et nyt studie fra Northwestern University viser, at forbrugerisme gør os deprimerede og asociale. Treehugger skriver om undersøgelsen og afslutter med dette glade budskab: 

"While it may seem unfortunate to some that happiness cannot be purchased, the good news is that it's actually free for the taking".

Kan varmt anbefale Informations temaside om "Den store omstilling": En proces mod en ny økonomi, der udfolder sig inden for de grænser, planeten sætter, og som har større lighed snarere end gammeldags BNP-vækst i centrum. 

http://www.information.dk/omstilling