Det 21. århundredes virksomheder sætter formål før profit

De sidste to dage har jeg deltaget i innovationskonferencen Rebuild21, der havde som formål at omdefinere virksomhedernes rolle i det 21. århundrede. Afsættet for konferencen var, at vi ikke bare er midt i en finanskrise, men faktisk oplever en moralsk nedsmeltning af det 20. århundredes måde at drive forretning på. Det var et første udkald til en ny industriel revolution, hvor virksomhederne gennem værdiskabelse og konstruktiv vækst er med til at løse de store globale udfordringer i stedet for at skabe dem.

Rebuild21 kom ikke frem til en færdig slagplan for revolutionen, men jeg er garanteret ikke den eneste, som gik derfra med mange nye tanker, ideer og bekendtskaber, som godt kan udvikle sig til noget positivt. Nu skal det blive spændende at se, hvilket manifest arrangørerne i LeaderLab får formuleret på grundlag af de inspirerende og konstruktive diskussioner i de mange forskellige "breakout sessions".

Hvis jeg skal pege på én afgørende ting, som dukkede op i flere af diskussionerne, er det, at succesfulde virksomheder i det 21. århundrede skal være drevet af et formål, som er større end dem selv og deres egen profit. Og i en verden med et stigende pres på naturressourcerne, truende drivhuseffekt, omfattende hungersnød og stigende social uro burde mange virksomheder efter min mening have let ved at definere et (nyt) større formål.

Med de kæmpe økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer vi står overfor, vil det sandsynligvis blive mindre og mindre acceptabelt, at producere ting og sager, som kræver markedsføring for milliarder for at blive solgt. Det 21. århundredes virksomheder bør i højere grad fokusere på, hvilke basale menneskelige behov, de kan være med til at opfylde, samt hvordan de kan gøre det på en miljømæssigt effektiv og social retfærdig måde. Tænk hvad man kunne udrette bare for Coca-Colas markedsføringsbudget!

Det kan godt være, at vi ikke fik bygget en færdig slagplan for den industrielle revolution på Rebuild21, men det var en god start, og jeg fik i hvert fald bygget min drømmevirksomhed i LEGO. Formålet burde være klart for enhver.

Følg med i resultaterne af Rebuild21 på rebuild21.org og facebook.com/Rebuild21

Hyperforbrugersamfundet af i dag handler, som du er inde på, om at skabe behov hos forbrugeren, som vi ikke engang vidste vi havde. Nye behov i en uendelighed og i et stadig større tempo.

Men dets konsekvenser for vores samfund er meget andet end presset på klodens resurser, råstoffer, miljø og klima. Den amerikanske politolog, Benjamin Barber peger på, at markedet af i dag har koloniseret hvert eneste lille hjørne af vores dagligliv og skabt en række mekanismer i samfundet, som blokerer for at handle på de kæmpemæssige udfordringer forbrugersamfundet fører med sig.

I svundne tider, var kapitalismen allieret med dyder som i hvert fald til en vis udstrækning bidrog til demokratiet, ansvar og medborgerskab. Jeg er overbevist om at bevidstheden om nutidens kapitalismes konsekvenser for demokrati og frihed også vil skulle vokse sig stærk, før vi når dertil, at det bliver uacceptabelt at producere ting og dimsedutter vi ikke har brug for.  

En central mekanisme som forbrugersamfundet har ført med sig  er "teenagesamfundet": Et samfund, hvor det nemme foretrækkes fremfor  det svære, det simple frem for det komplekse og det hurtige fremfor det langsomme. 

Når markedet får indflydelse på en større og større del af menneskelivet, fører det ifølge Barber til at borgere bliver forvirret omkring hvad frihed er for en størrelse:

"After all, when religion colonizes every sector of what should be our multidimensional lives, we call the result theocracy; and when politics colonizes every sector of what should be our multidimensional lives, we call the result tyranny. So why, it might be asked, when the marketplace - with its insistent ideology of consumption and its dogged orthodoxy of spending - colonizes every sector of what should be our multidimensional lives, do we call the result liberty?"

Som forbrugere måles vores succes i, hvor hurtigt vores ønsker bliver opfyldt, hvad enten det handler om at føle os mere sexede, øge vores sociale status, have det sjovt, slå tiden ihjæl, så kan vi altid finde en vare som kan opfylde vores behov. Traditionelle måder at opfylde tidsløse menneskelige længsler ignoreres i vores forbrugersamfund. Og det er problemer som er vanskelige at gøre klart for nogen, fordi vores forbrugertænkning og adfærd er "omnilegitim". Forbrugersamfundet dominerer ikke vores liv på samme måde som kommunismen forsøgte at dominere dets undersåtter fra vugge til grav. Det forbyder os ikke at tænke eller handler i alternativer. Som Barber skriver:

"No Big Brother is required to deprive people of their autonomy, maturity, and history. As [Aldous Huxley] saw it, people will come to adore the technologies that undo their capacities to think. What Orwell feared were those who would ban books. What Huxley feared was that there would be no reason to ban a book, for there would be no one who wanted to read one."

Se i øvrigt: Benjamin Barber: How markets corrupt children, infantilise adults, and swallow citizens whole, 2007