Et ressourceeffektivt Europa: Flagskib eller dødssejler

EU’s miljøkommissær Janez Potocnik var usædvanlig skarp i sin beskrivelse af udfordringen, da han i sidste uge fremlagde Kommissionens køreplan til et ressourceeffektivt Europa. Dagen inden offentliggørelsen sagde han i en tale til World Resources Forum i Davos at:

”Tidsalderen med rigelige og billige ressourcer er ved at være slut. Råvarer, vand, luft, biodiversitet og terrestriske, akvatiske og marine økosystemer er alle under pres. Vi må opfordre til en radikal forandring i den måde vi driver virksomhed på, i den måde vi producerer og forbruger - dybest set - i den måde vi lever på.

Det kritiske problem, vi står over for i Europa i dag er, at vi efter århundreder med ressourcekrævende vækst er fastlåst i ressource-ineffektive strukturer, fastlåst i ressource-ineffektive økonomiske systemer, fastlåst i ressource-ineffektive forretningsmodeller og fastlåst i ressource-ineffektiv adfærd.

For at bryde ud af denne fastlåsning, kræver det nye teknologier og det kræver innovation: Teknologisk innovation, innovation i vores systemer og forretningsmodeller og innovation i vores adfærd.”

Få dage efter understregede Potocnik i et debatindlæg i Information at:

”En mere effektiv anvendelse af ressourcerne er en af de vigtigste strukturelle ændringer, der er behov for i vores økonomier. Hvis vi ikke er i stand til at sikre dette, er jeg bange for, at næste generation vil betragte vores nuværende økonomiske krise som en krise, der er let at styre i forhold til det, de kunne blive udsat for.”

Forståelsen af et problem er halvdelen af løsningen. Derfor er det positivt, at miljøkommissæren går foran, og beskriver udfordringen så klart som kun de færreste europæiske politikere – inklusive de danske - har turdet indtil nu. Desværre er køreplanens politiske initiativer langt fra lige så klare, men det kan der måske rettes op på i de kommende forhandlinger, hvis flere af EU’s politikere, virksomheder og borgere også begynder at anerkende udfordringens omfang og sammenhæng med vores økonomiske velfærd.

Køreplanen viser, hvilke økonomiske sektorer, der forbruger de fleste ressourcer (fødevarer, bygninger og transport), og der foreslås forskellige værktøjer og indikatorer, som kan bruges i forbindelse med tiltag i Europa og på internationalt plan. Målet med de foreslåede initiativer er at omstille produktion og forbrug, så der er incitamenter for investorer til at fremme grøn innovation, så miljøvenligt design og miljømærkning spiller en større rolle, og så offentlige institutioner opfordres til grønne indkøb. Regeringerne opfordres generelt til at flytte beskatningen fra arbejdskraft over til forurening og ressourcer, og der skal ske en pristilpasning, som afspejler de reelle omkostninger ved ressourceanvendelsen.

Kommissionen vil benytte sig af lovgivning, markedsbaserede instrumenter, omlægning af subsidier og frivillige ordninger til fremme af bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug. Senest i 2013 skal der være fastlagt klare mål og indikatorer for indsatsen, som alle kan forstå og gennemskue. Mange af de foreslåede initiativer og instrumenter har været diskuteret i flere årtier, uden at det har ført noget videre med sig, men nu får de altså endnu en tur gennem EU-maskineriet.  

Køreplanen er en del af det såkaldte flagskibsinitiativ om et ressourceeffektivt Europa i den overordnede 2020-strategi for vækst og beskæftigelse, som bl.a. også omfatter Connie Hedegaards køreplan for et kulstoffattigt Europa. Nu er det op til medlemslandene og Europa-Parlamentet at afgøre, om et effektivt forbrug af materialer og naturressourcer skal være et flagskib eller en dødssejler for EU.  

Kommissionen vil nu udarbejde ”passende” politik- og lovgivningsforslag for at få implementeret køreplanen, og en del af disse vil muligvis lande på forhandlingsbordet under det danske EU-medlemskab i første halvår af 2012.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) i København udgav i november sidste år rapporten EUROPAS MILJØ - Tilstand og fremtidsudsigter 2010.
 
Rapporten har givetvis udgjort en betydelig del af grundlaget for køreplanen til et ressourceeffektivt Europa og Miljøkommisær Potocniks tale til World Resources Forum i Davos mandag den 19. september.

@Jimmy: Det er jeg rigtig glad for at høre at du synes og jeg er helt enig. Det kan varmt anbefales at læse "Synthesis" rapporten, samt udvalgte tematiske tilstandsrapport, herunder "Consumption and "environment" og "Global Megatrends".

@Michael: Jeg er helt enig i din beskrivelse af kommissionens køreplan. Det er efter min vurdering noget af det mest lovende, der er kommet længe og det er interessant, at kommissionen har så meget fokus på grøn skattereform og udfasning af subsidier. Derudover er det banebrydende, at de for første gang fokuserer på fødevarer, boliger og mobilitet som forbrugsområder
- og ikke som sektorer. Det er en meget vigtig skelnen, da den forbrugsbaserede tilgang er holistisk og repræsenterer et livscyklusperspektiv samt åbner op for, at man addresserer alle væsentlige aktører og incitamentstrukturer. Det er efter min mening et vigtigt element i fremtidens miljøpolitik.