Overbefolkning og overforbrug

38 børn per familie er afgjort for mange, og fem børn per familie er nok også i overkanten, hvis vi skal opnå en bæredygtig udvikling og ikke mindst fremme kvindernes rettigheder her i verden. Alligevel blev jeg en smule provokeret af det meget ensidige fokus på fattige landes befolkningstilvækst som et stort miljøproblem i DR's Horisont i går.

For selvom vi netop er blevet syv milliarder mennesker om at dele klodens ressourcer, er vores forbrug i de rige lande mindst en lige så stor del af den globale miljøudfordring som befolkningstilvæksten "dernede, hvor de får så mange børn, at verden er ved at synke i knæ under byrden", som Thomas Ubbesen så malerisk udtrykte det.

I det glimrende blogindlæg Population is just a sidekick to the real baddie - consumption, minder den engelske miljødebattør George Monbiot os om, at hvert nyfødt barn i USA i sin livstid vil have en CO2-udledning på syv gange mere end et kinesisk barn, 55 gange mere end et indisk barn og 86 gange mere end et nigeriansk barn.

Ifølge FN-rapporten State of the World Population 2011, vil en langsommere befolkningstilvækst kunne sikre 16-19 % af de mindskede CO2-udledninger, som er nødvendige inden 2050, hvis vi skal undgå, at klimaforandringerne kommer ud af kontrol. De resterende 81-84 % af reduktionsmålet skal altså realiseres ved at mindske forbruget og udvikle mere effektive teknologier, og her peger pilen på os. 

Gratisavisen MetroXpress har i dagens udgave en tankevækkende artikel under overskriften Klodens kritiske tilstand med henvisning til klimatopmødet COP15 i København i år 2009 formentlig med tanke på COP17 i Durban.

TV avisens postulat om at det skulle være overbefolkningen på planeten jorden der skulle udgøre et avorligt problem for miljøet er absurd. Ikke kun fordi det er forkert og misvisende. Men også fordi det er så tydeligt og overdrevet misvisende at det næsten ikke kan være en tilfældighed.

Ikke blot er den gennemsnitlige inders eller kinesers forbrug kun en brøkdel af f.eks. den danske forbrugers (på trods af et fald i miljøpåvirkning som følge af flytning af produktionsvirksomheder til netop Asien). Studie efter studie viser, at miljøpåvirkningen vokser- og det endda ofte enormt- med indkomsten!

Endnu mere underligt bliver DR's indslag når man lige tager i betragning, at det er landene på den nordlige halvkugle som synes at slippe billigst for konsekvenserne. Tag f.eks. klimaforandringerne. I det såkaldte Climate Change Vulnerability Index som blev publiceret i efteråret, er lande som Haiti, Bangladesh, DR Congo, Cambodja, Malawi og Phillipinerne ekstremt sårbare overfor klimaforandringerne. Man skal helt op på 103. pladsen på listen over 193 lande, før man finder et europæisk land, og det er Grækenland. 

Hvad der end er DR's tanke bag at lave baggrundshistorier, hvor man forsøger at koble befolkningsvæksten med dommedagsscenarier for kloden, når der nu er så andre og mere presserende at vælge imellem, kunne man få en mistanke om, at det måske blot er (endnu) en behagelig lejlighed til at ignorere det presserende behov der er, også i Danmark, til at stille de nødvendige spørgsmål om vores forbrugersamfund.

 

Jeg er fuldstændig enig i de af Frederik Hoedemanns anførte synspunkter vedr. DR’s horisontudsendelse den 28. november 2011 (se ovenfor).
 
Det er uanstændigt, ja nærmest amatøragtigt, af DR at postulere, at problemer med overbefolkning skulle være skyld i klodens miljøproblemer.
 
Lande som Indien og Kina har i århundreder har oplevet problemer med overbefolkning, men har samtidigt været nogle af de mest bæredygtige, når det gælder udnyttelse af jorden til dyrkning af føde- og landbrugsvarer.
 
Belastningerne på det globale miljø med afbrænding af fossile brændsler (olie, kul, gas mv) og stigningen i CO2 udledning med de menneskeskabte klimaændringer til følge forstærkes selvfølgelig, når den fattige del af verdens befolkning vil have del i velstandsstigningen efter vestlig model (langt flere biler, TV-apparater osv.) og her kan måske snarere hævde, at den vestlige, dvs. den rige del af verden, har svigtet ved for længst ikke at have taget problemerne med afbrænding af fossile brændsler alvorligt, når de tekniske løsninger findes, f.eks. ved udvikling og brug af de vedvarende energikilder, økologisk dyrkning af landbrugsjorden osv. ud fra snævert synede og kortsigtede økonomiske hensyn.
 
Hvis den rige del af verden, herunder Danmark, havde taget klimaproblematikken alvorligt og virkelig tilstræbt en miljøvenlig, bæredygtig udvikling på et langt tidligere tidspunkt kunne den vestlige verden måske være blevet et slags ”forbillede” indenfor nye miljøvenlige tekniske løsningsmodeller, så man havde måske undgået at den fattige del af verden, så at sige vælger at ”kopiere” vestens rovdrift på mineraler og naturressourcer mv til at dække et stadigt stigende energibehov med fossile brændsler.
 
Lidt firkantet sagt, hvis man i Danmark og Europa f.eks. havde tilstræbt en udvikling med miljøvenlige elbiler, så man havde fået skabt et veludbygget elbilmarked, hvor batterierne blev opladet med ”grøn” strøm fra vindmøller og solceller, havde inderne og kineserne måske valgt at gå direkte til produktion og udvikling af miljøvenlige elbiler, der i virkeligheden er langt billigere at producere, end forenklede udgaver af benzinbilen.

Så den rige del af verden bærer efter min opfattelse et langt større ansvar for de menneskeskabte klimaændringer end de fattige U-lande.

Samsø har som Danmarks førende VE-Ø gjort en kæmpe indsats og har vist vejen. Samsø har i tidens løb haft besøg af adskillige udenlandske repræsentationer, og gør også en stor indsats ved at tjene som ”forbillede” også ved besøg i udlandet, jf desuden hjemmesiden Samsø Energiakademi . 
 
DR kunne måske hente inspiration i nogle af de mange film vedr. miljøproblemerne på Klima TV .