Profiler  |  Virksomheder  |  Organisationer  |  Om Ecoprofile   rss Log ind | Opret en profil  

Kategorier

Overskrifter

Indhold

Profiler

Gruppe

Kategori

Produkter

Mere end [limit] resultater. Klik her for at vise alle [hits] resultater.
Forbrug og livsstil   

Det kan vi gøre - uden det bliver for besværligt!

NIELS PETER BACH 2012-01-09        #19776

Aflever til genbrug i stedet for storskrald.

Det er vigtigt for mig at sige, at dette ikke er en bunke løftede pegefingre, men bare nogle tips som i måske kan bruge og som bare gerne må sætte nogle tanker i gang i den måde vi tænker og handler på!

Har jeg virkelig brug for det?
Jeg kan virkelig godt nogle gange fristes til at tro, at jeg virkelig har brug for en smartphone, en fladskærm med indbygget mpeg4 tuner, en box med optagefunktion, en nyere bil der forurener mindre, en ny jakke, nyt tøj osv.
Men har jeg virkelig det!? Nej, det har jeg ikke! Jeg har alt hvad jeg har brug for og det virker. Okay, det kunne være nemmere hvis…. Men det er jo ikke nødvendigt. Prøv at tænk på det næste gang du står og overvejer at købe noget nyt.


Med det forbrug vi har i dag i gennemsnit, er den jord vi er en del af og de ressourcer den har slet ikke nok. Her tænker jeg på de råvarer, der skal bruges for at indfri behovet i årene fremover. En løsning kunne være at vi lige overvejer en ekstra gang, om vi virkelig har brug for noget nyt!
 
Først når det gamle går i stykker!
Vi kunne også se på, hvornår vi skal udskifte vores telefon, computer, tv eller bil! Min mobiltelefon er f.eks. over 2 år gammel og forældet i manges øjne, men den er god til at ringe, sms’e og tage billeder med - og vigtigt for mig, så er det en grøn telefon som er lavet af genbrugsplast og genanvendelige materialer. Det er ikke en smartphone, men hvad er det for nogle behov jeg har ang. en mobiltelefon og har de behov ændret sig siden jeg købte den!? Det har de ikke. Den er så ved at gå lidt i stykker, da jeg nogle gange ikke kan høre folk, når de ringer mig op, men så får den et venligt klap og så kan jeg høre noget igen. Den skal da skiftes ud på et tidspunkt, men den er jo ikke gået helt i stykker endnu!

Mit tv er et 18 år gammelt Phillips 28” i 4:3 format. Det fungerer rigtig fint, super billede og lyd. Men den fylder jo meget og er ikke så pænt! Det er ikke vigtigt for mig. Mine behov, hvad angår fjernsyn, har ikke ændret sig siden jeg købte det. Jeg skal kunne se et billede og høre noget lyd, og jeg har bestemt ikke tænkt mig at skifte den ud før den går i stykker.

 
Genbrug!
Det er min overbevisning, at sådan noget som genbrug er meget vigtigt. Derfor er det jo ikke nødvendigt at vi alle sammen går i genbrugstøj og bytter ting og sager hele tiden. Men man kan jo starte med at gøre én ting og måske får man lyst til mere. Man kunne jo f.eks., hvis man har behov for at købe noget nyt, give det gamle eller bytte det med én i familien eller omgangskredsen, der godt kunne have brug for det. Eller man kunne aflevere det til genbrug i stedet for storskrald.

Har du brug for noget porcelæn eller møbler til hjemmet eller sommerhuset?! Der kunne man jo godt prøve at kigge forbi et par genbrugsbutikker og se om ikke der var noget fint, som også kunne skabe en helt bestemt atmosfære!

Mht. tv så har jeg fundet et sted hvor man modtager ”gamle” tv og sætter dem i stand om nødvendigt og så sælger dem meget billigt, og der vil jeg købe mit næste fjernsyn. Hvis jeg da ikke beslutter mig for, at den smule fjernsyn jeg har behov for at se, kan jeg se på min computer. Også en overvejelse man kunne gøre, hvis man ikke har det store behov og f.eks. bor alene! Ellers er der jo altid dba.dk, hvor der er masser af brugte tv.

Jeg har købt min gode gamle Toyota på bilauktion. Det er en god idé at tage én med der har forstand på biler, men jeg siger jer, der er rigtig mange penge at spare. Et eksempel: En Opel Vectra 2.0, 5 dørs fra 1998 kan koste 25.000,- hos forhandler og der blev solgt en tilsvarende på auktion til omkring 12.000,-. Og hvis man tænker på, hvor mange ressourcer det kræver at lave en ny bil, er det måske bedre at holde liv i de gamle til de ikke kan mere. Kender ikke benzin økonomien på ovennævnte, men ved at min Toyota Carina II fra 1992 kører 15 km/ltr. ved blandet kørsel og 16 km/ltr. på motorvej. Hvis man ikke har mod på auktion, er der altid det private brugtbilsmarked, der bugner for tiden og der er stort spillerum mht. at prutte om prisen, fordi folk har meget svært ved at komme af med den gode gamle bil.

Når vi handler, kunne vi bruge en indkøbspose, som kunne bruges flere gange i stedet for at købe en ny plasticpose hver gang, som er miljøbelastende og efterhånden temmelig dyr. Hvis du f.eks. køber ind i Tiger engang imellem har de stofposer man kan købe og genbruge. Sige nej tak til poser i alle de forskellige butikker vi handler i og put det hele i vores stofpose!
 
Vi smider mad i skraldespande!
Madproduktion er meget ressourcekrævende og derfor er det meget vigtigt at vi handler med omtanke og kun køber det vi rent faktisk bruger. Her gør blandt andre Selina Juul og foreningen Stop Spild af Mad et kæmpe stykke arbejde. Vi kan alle sammen gøre noget her. Ved at købe det vi lige netop har brug, bruge det hele og bruge resterne. Stil krav til butikker om f.eks. stykpriser i stedet stor mængde – stor rabat. Man kunne også spørge om butikken har overvejet at nedsætte varer med kort holdbarhed – eller tæt på udløbsdato - og sælge dem trods alt, i stedet for at smide det ud! Eller måske finde nogle centre, f.eks. hjemløse, der kunne have gavn af disse fødevarer. Den lokale bager ville måske også være med. Tænk på alt det brød, der bliver smidt lige i skraldespanden hver dag!

En anden ting vi kan gøre for jorden og de mennesker, der arbejder med fødevarerne, specielt i ulandene, er at stille krav til leverandører og distributører om at handle på en ansvarlig og bæredygtig måde. Hvis ikke mærkningen på fødevarer er tilstrækkelig eller vi ikke kan finde ud af at tyde den, så spørg i butikken – stil krav! Hvorfor har I ikke f.eks. MSC-mærkede fiskeprodukter og hvornår får I det!?

Tænk over at købe noget af virkelig god kvalitet i stedte for altid at gå efter mængder – meget  - billigt! Hvis varerne har en rigtig god kvalitet har vi heller ikke brug for så meget af det. F.eks. er økologiske produkter ikke sprøjtede med vækstfremmere, hvilket gør at de vokser langsommere og på den måde får mere saft og kraft! Ligeledes er det bedre for dem, der arbejder med fødevarerne at arbejde med økologisk og bæredygtig produktion – dels pga. deres eget helbred, da der ofte ikke er den nødvendige personlige beskyttelse ved brug af vækstfremmere og sprøjtegifte, især i ulandene og dels fordi en bæredygtig produktion beskytter naturen og bevare biodiversiteten.

Køb lokalt - helt klart noget af det der virkelig tæller. Ingen transport og hermed CO2 udgifter! Det slår mig ofte ved sådan noget som økologisk frugt. Eksempelvis kan vi finde økologiske æbler fra New Zealand der hvor vi handler og ja okay, de er økologiske, men her er det vi må bruge vores sunde fornuft og springe over og tage de gode danske æbler i stedet. De er for øvrigt ofte produceret med et minimalt brug af sprøjtemidler, her bruges i stedet rovmider til bekæmpelse af skadedyr.


Så næste gang du handler – tænk over det du køber og næste gang du lige er ved at smide mad i skraldespanden, kunne det bruges. Og vigtigt - næste jeg handler har jeg ikke brug for så meget!
 
Giv noget tilbage!
Hvad mener du med det? For mig er der rigtig meget i de ord. Det jeg vil fremhæve her, er den måde vi smider ud på og kunne dele det vi har.
Mht. madaffald - og her tænker jeg naturligvis ikke på mad, der kunne bruges, men på det som ikke kan: kartoffel- og gulerodsskrald, bladende fra blomkålen, de yderste blade fra diverse grøntsager bl.a. kål og salat. Hvis ikke man har høns, kan man rent faktisk bare lave en simpel kompost. Det kræver bare en lille stykke jord naturligvis, her graver man et lille hul og ligger jorden derfra rundt om hullet. Heri fylder man så al det ovennævnte affald. Det er vigtigt at det er naturligt skrald og ikke-tilberedte madvarer, da det ville kunne give problemer med skadedyr. Når så hullet er fyldt dækker du det med jorden rundt om hullet og laver et nyt. Alt det du har lagt ud og tildækket bliver til den bedste muld som du kan bruge i køkkenhaven eller urtepotterne. En lille bonus info er, at hvis du er plaget af iberiske skovsnegle (dræbersnegle), bliver de tiltrukket af den åbne kompost og du vil få dem samlet et sted, hvor du så kan bekæmpe hvis du vil det eller er plaget af dem.

Når vi smider ud – gør det rigtigt! Her tænker jeg på at vi sorterer vores affald. Hvis vi ikke gør det i dag, kan vi jo starte med at lægge aviser og reklamer fra, maden som før nævnt, elektronisk affald herunder batterier – aflevér det på genbrugspladsen. Alt det der dur, men som vi ikke længere har brug for, kunne vi ligeså godt aflevere til genbrug i stedet for storskrald. Der bliver brugt mange ressourcer i håndteringen af vores affald. Derfor er det vigtig at vi producere så lidt affald så muligt.

At dele ud af det vi har. Kyndelmisse. I gamle dage samledes bønderne ved kyndelmisse og delte deres vinterforråd så alle ville kunne klare sig gennem vinteren. Det synes jeg er en rigtig smuk tankegang. Jeg ved godt at vi arbejder hårdt for vores penge og at der i dag ikke er så mange jobs som for få år tilbage. Men derfor mener jeg faktisk, at vi godt kan dele ud af det vi har, til dem som har meget lidt. Her tænker jeg på familier her i Danmark, vores egen baghave, der ikke har råd til at holde fødselsdag eller juleaften for deres børn, som de fleste af os kender det med juletræ, god mad og gaver. Dansk Folkehjælp står hvert år bag Julehjælp som består af en kurv med madvarer for 500,- et gavekort til legetøj på 500,- og et gavekort til sportstøj og artikler også på 500,-. Det ville koste 125,- pr/mdr. at hjælpe én familie, at tænde julelys i øjnene på børnene i den familie er da meget mere værd! Og ja, beløb på over 500,- om året kan jo rent faktisk trækkes fra i skat, så i virkeligheden ville det koste langt mindre. Selvfølgelig skal vi da hjælpe til ved ulandsindsamlinger og naturkatastrofer, men mener bestemt godt at vi kunne hjælpe vores egen nabo.
 
 
Vi kan gøre det!
Vi kan jo godt gøre noget, bare lidt – starte og ved at gøre det ville andre måske også gøre noget! Sammen kan vi gøre noget – ændre den måde vi gør tingene på – lever på, uden det bliver meget besværligt. Lidt ad gangen, gøre det og lære vores børn, at det kan vi godt det her og vi vil jo gerne have at de – vores børn – får de bedste muligheder og vilkår at leve under i fremtiden!



Log ind for at svare!






Miljørådgivning (3)



Facebook



Opret en profil

Log ind!

Ecoprofile har 142 profiler. Med en personlig profil på Ecoprofile Danmark får du mulighed for at skrive egne indlæg og kommentere på andres, og du øger du din synlighed overfor andre grønne profiler. Du kan også oprette en profil for din virksomhed eller organisation med links, nyhedsfeeds, begivenheder mv.

Fornavn

 
Efternavn

 
E-mail


Kodeord

 
Nyhedsbrev

Spam kontrol, skriv Green i nedenstående felt

 


Transport
Godstransport
Til fods
Cykel
Knallert & MC
Bus og tog
Videokonferencer
Bil
Båd
Fly

Øvrig transport
Energi
Isolering
Varme & ventilation
Hot water
El til husholdninger
Solenergi
Vindkraft
Vandkraft
Olie, kul & gas
Nuclear
Bioenergi
Varmepumper
Geotermi
Øvrig energi
Mad
Økologisk
Nærproduceret
Hjemmedyrket
Samlet mad
Jagt og fiskeri
Kød
Fisk og skaldyr
Grønt og vegetarisk
Drikkevarer
Øvrige fødevarer
Andre produkter
Elektronik
Byggematerialer
Boligindretning
Hobbyprodukter
Sports- og fritidsudstyr
Tøj og tekstiler
Legetøj
Pleje
Entertainment
Øvrige forbrugsgoder
Samfund & økonomi
Grundsyn på bæredygtighed
Forbrug og livsstil
Virksomheders samfundsansvar
Økonomi
Kultur & medier
Planlægning
Affald og genbrug
Vand
Afløb

Børn
Uddannelse
Opsparing og investering
Miljøpolitik